”Nu kan du sidde der, siger hun. Hun strækker hals for at se hen mod p-pladsen, da hun ud gennem øjenkrogen fanger en bevægelse. Sabine drejer lynsnart hovedet. Det skal du ikke bestemme, siger bamsen med en hæs, pibende stemme.”
”Det ender ikke godt”, s. 104.
Følelsen af, at noget skrækkeligt, men også usandsynligt er ved at ske, skrives listigt frem i hver enkelt novelle som små hint, der tilsammen får det til at løbe koldt ned af ryggen. Som drengen Mathias, der går igennem en dag som usynlig, inden det går op for ham, at han er død. Han faldt ud af et vindue på skolen, da han sad og røg en cigaret.
En slutning, der er skånselsløst illustreret af Thomas Hjorthaab på s. 25. Eller som i novellen ”Den onde bror”, hvor det hen imod slutningen står klart for drengen Mikkel, at det ikke er hans døde lillebror, der er ond og har sendt ham på kostskole langt væk fra sin familie … men ham selv. Han er den onde. Han er den, der slog sin lillebror ihjel. Med vilje.
Alle effekter er i brug i ”Det ender ikke godt”. Bamser med dårligt påsyede knappenålsøjne, genfærd, syner, knirkende trapper, ruiner og gamle mennesker, der har oplevet lidt af hvert. Men der er også genkendeligt hverdagsstof, som ikke skruer på andre knapper end dem, der handler om at kapere alle sider af livet. Som at have en gammel oldemor på plejehjem, der altid vil røre ved en: ”… han vil ikke smittes med alt den gammelhed af et næsten halvdødt menneske.” (s. 129). Eller have en enlig alkoholiker i ejendommen, som ens mor siger, de bare må håbe bliver fundet i tide, og ”inden hun begynder at lugte alt for meget.” (s. 61). Gys er blandet med hverdagsrealisme – og indimellem skræmmer begge dele lige meget.
Dorte Roholte
Børne og ungdomsbogsforfatter Dorte Roholte har skrevet en lang række selvstændige romaner, noveller og serier, der spænder vidt i tematikker og målgruppe. Hun formår at fange børn og unge med båd...
Læs hele forfatterportrættet
