Bøger

Svetlana Aleksijevitj fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for at give stemme til almindelige mennesker, der lever under totalitære regimer. Styret i hendes hjemland betragtede hende som en ekstremist, og hendes hjem i Minsk blev ofte ransaget af sikkerhedsstyrker. Hun lever i dag i eksil i Tyskland.

Isabel Allende, niece til Chiles styrtede præsident Salvador Allende, skildrer i sin debutroman Åndernes hus en farverig slægtshistorie med fire kvinder i centrum. Romanen udspiller sig op til det blodige militærkup i 1973 i det politisk uroligt Chile. Allende selv flygtede til USA efter kuppet.

Feministisk dystopi, hvor demokratiet er afskaffet og kvinder reduceret til fødemaskiner. Romanen indeholder voldtægtsscener og kritik af religiøs fundamentalisme. Den er også en indirekte kritik af det abortforbud, der nu findes i mange amerikanske stater.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er censuren i Rusland vendt tilbage med fuld kraft. I første omgang blev bøger af krigskritiske forfattere stemplet, og der kom trusler, chikane og eksil for forfatterne. I dag retter myndighedernes censur sig især mod litteratur med LGBTQ+-temaer. Som dette trekantsdrama om unge mænd i Paris.

Den første danske censurerede roman. Romanen skildrer begæret mellem en purung adelsmand og hans noget ældre elskerinde. Romanen blev erklæret utugtig, og Herman Bang fik flere bøder. Han omskrev herefter historien og udelukkede de hedeste afsnit. Først i 1965 udkom Håbløse slægter, som han oprindelig skrev den.

Helt frem til 1966 bestemte paven, hvilke bøger katolikker ikke måtte læse. I det såkaldte Index Librorum Prohibitorum, listen over forbudte bøger, stod en lang række forfattere, der blev anset som farlige. Den franske filosof Simone de Beauvoir var en af de sidste, der blev føjet til. Hun kritiserede religionen, fordi hun mente, den blev brugt til at undertrykke kvinder.

En satire over Stalins diktatur i Sovjetunionen i mellemkrigstiden. Bulgakov blev censureret for ikke at skrive socialrealistisk nok. Han skrev ‘Mesteren og Margarita’ i hemmelighed, fordi han var bange for at blive anholdt. Bulgakov døde i 1949, og hans enke udgav først manuskriptet efter Stalins død, i en stærkt censureret udgave.

Velanmeldt og dybt kontroversiel roman om Patrick Bateman, der lever et luksusliv i 1980’ernes New York. Udadtil succesfuld businessman, indadtil brutal morder. I Australien var det kun muligt at købe bogen, hvis man kunne bevise, at man var over 18 år og hvis den var pakket ind.

Verdenssucces om en fårehyrde fra Andalusien, der drømmer om at finde en skat. Paulo Coelho ved ikke selv, hvorfor denne filosofiske roman pludselig blev forbudt i Iran. Men nogle mennesker tror, at det skete, fordi Coelhos iranske forlægger i 2009 blev set hjælpe en ung kvinde, der var blevet skudt under en demonstration mod regimet.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt dem Mørkets hjerte. I stedet ville han fremme ’patriotiske og kristne værdier’ og mente, at disse romaner ikke var sunde for de unge. Forslaget mødte hård kritik fra intellektuelle og polsk PEN og blev hurtigt droppet.

Forældregrupper krævede at skolebibliotekerne i den canadiske provins Alberta skulle fjerne 200 romaner i efteråret 2025. Skolerne gik allerede i gang i sommerferien og det gik ud over klassikere som ‘Den store Gatsby’. Det blev for meget for den lokale regering, og man ændrede bogforbuddet til kun at omfatte bøger med ‘pornografiske billeder’.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt andet Dostojevskijs Forbrydelse og straf. Han mente, at disse romaner ikke var sunde for unge, og ville i stedet fremme ’patriotiske og kristne værdier’. Forslaget mødte hård kritik og blev hurtigt droppet.

En klassiker om hustruen til den kedelige landsbylæge. Hun lever livet og kaster sig ud i løsslupne affærer. I Storbritannien satte Indenrigsministeriet i 1950’erne romanen på en hemmelig liste over bøger, der skulle beslaglægges og brændes.

’Bogcensur handler slet ikke om indholdet af bogen. Det handler om kontrol’. Det sagde Jonathan Safran Foer selv, da hans roman om 9/11 blev forbudt på nogle skoler i USA. Her var begrundelsen ellers, at den indeholdt bandeord, sex og vold. I Ekstremt højt og utroligt tæt på forsøger 9-årige Oskar at stykke faderens liv sammen, inden han omkom i World Trade Center.

I ekstreme situationer opfører mennesker sig dyrisk og uciviliseret. Det hævder William Golding i denne roman, hvor nogle drenge forulykker med et fly og ender alene på en øde ø. De opbygger deres eget samfund, men snart bekriger de hinanden. Romanen er stadig pensum i danske gymnasier, men mange steder i USA har man ment, at den opfordrer til selvtægt og vold.

Yahya Hassans debutdigtsamling bragte ham på kollisionskurs med store dele af det muslimske miljø i Danmark. Værket har aldrig været forbudt, men han modtog dødstrusler og måtte i resten af sit liv leve under politibeskyttelse. Samtidig strømmede anerkendelsen ind fra det litterære Danmark, og den blev den mest solgte digtsamling i dansk litteraturhistorie.

Den store, persiske klassiker har været forbudt både under Shahen og under det nuværende præstestyre. Det er en surrealistisk fortælling om en ung mand, som hver nat drømmer, at en smuk kvinde besøger ham, og at han bagefter dræber og parterer hende. Bogen tolkes ofte som en protest mod patriarkatet. I Teheran blev en kvinde i 2022 idømt fem års fængsel for at skrive om den på nettet.

Om venskab og forræderi mellem to afghanske drenge, men bogen er blevet kritiseret for seksuelt indhold, angivelig terroropfordring og islamisk propaganda. Filmen Drageløberen er forbudt i Afghanistan, da drageflyvning anses for uislamisk.

Verdenslitteratur om en mands daglange tur gennem Dublin. Romanen blev udgivet som føljeton omkring 1920 og vakte straks forargelse på grund af beskrivelserne af masturbation. I 1918 henviste det amerikanske postvæsen til en lov, der forbød uanstændigt materiale i posten, og man valgte at brænde føljetonen.

I 2007 ville den polske undervisningsminister Roman Giertych fjerne en række bøger fra skolernes pensum, blandt dem Kafkas Processen. I stedet ville han fremme ’patriotiske og kristne værdier’ og mente, at disse romaner ikke var sunde for de unge. Forslaget mødte hård kritik fra intellektuelle og polsk PEN og blev hurtigt droppet.

Nobelprisvinderens roman var blandt de mere end 2.500 bøger, der i 2024 blev fjernet fra skoler og gymnasier i Gyeonggi-provinsen i Sydkorea, fordi man anser dem for upassende for unge. Også det sydkoreanske militær har afvist at indkøbe værket til sine bogsamlinger på trods af en national begejstring over landets nykårede nobelpristager.

Ungarns daværende leder Viktor Orbán fjernede i 2020 Imre Kertész’ roman fra skolerne. De skæbneløse skildrer en teenagedrengs rystende oplevelser i kz-lejren. Efter krigen kritiserede Kertész det kommunistiske styre og havde derfor svært ved at finde en udgiver. Da bogen endelig udkom, blev den hurtigt fjernet fra hylderne af kommunistpartiet.

Den prisbelønnede roman viser racediskriminationens udvikling i USA. Da den udkom, var det brugen af bandeord, der vakte opsigt. Siden blev den fjernet fra skoler og biblioteker på grund af ’n-ordet’ og andet krænkende sprog. Senest har nogle afroamerikanske læsere svært ved at spejle sig i fortællingen, fordi flere af romanens karakterer fremstår uden handlekraft.

Alle vendte øjnene væk, når faderen var voldelig eller begik voldtægt mod 11-årige Pecola. Det eneste, hun drømte om, var at komme væk og være hvid ligesom alle de rige. Toni Morrison fik Nobelprisen i Litteratur i 1993 for i sine værker at ‘give liv til en anden side af USA’. Borgergrupper har haft held med at få hendes romaner fjernet fra bibliotekerne, bl.a. fordi hun skriver om afroamerikaneres historie.

En klassiker om den pædofile Mr. Humbert, der udelukkende gifter sig med den tiltrækkende enke for at være tæt på hendes 12-årige datter. Ingen amerikanske forlæggere turde udgive bogen, så Nabokov måtte finde en fransk i stedet, og der blev den straks forbudt. I Storbritannien blev tolderne sat ind for at konfiskere alle eksemplarer.

Romanen er en kritik af Stalins diktatur i Sovjetunionen, og den blev straks forbudt i hele Østeuropa, Kina og Cuba. I dag er den forbudt i De Forenede Arabiske Emirater, fordi talende dyr er ‘i strid med islamiske værdier’ og fordi lederen af gården er en gris. I Kenya er den forbudt, fordi romanen indeholder kritik af korruption.

Fem kvinder mødes i en have i Teheran og deler åbent frimodige drømme. Det bliver en ærlig fortælling om kvinders seksualitet, overgreb og undertrykkelse, og den kostede den iranske forfatter og aktivist endnu en fængselsstraf. Shahrnūsh Pārsı̄ ’pūr lever i dag i eksil i USA.

Ni fortællinger fra ni forskellige civilisationer udgør Shahrnush Parsipurs ”Mænd fra forskellige civilisationer” (2022), der oprindeligt er udgivet i 1993, men aldrig udkommet som papirbog på pers...

Erich Maria Remarques ”Im Westen nichts Neues” (”Intet nyt fra Vestfronten”, 1929) udkom i 1929. Efter sin læreruddannelse var Remarque begyndt at skrive på nogle digte og essays og det lykkedes ha...

På omslaget af Sally Rooneys “Normal People” fra 2018 (“Normale mennesker”, 2019) ligger to mennesker tæt omslyngede i en konservesdåse. Dåsen er åbnet, så man kan få et kig ned til personerne, men...

“The Satanic Verses” fra 1988 (“De Sataniske Vers”, 1989) er Salman Rushdies mest komplekse, koloristiske og fabulerende roman. Romanen indledes kuriøst med, at de to muslimske indere Saladin Chamc...

Med romanen ”Forbandede yngel” (2013) slog Anne Cathrine Riebnitzsky for alvor sit navn fast hos de danske læsere. Romanen er et familiedrama, der tematiserer børns vilkår og rettigheder. Lisa, som...

“The Merchant of Venice” fra 1596 7 (“Kiøbmanden af Venedig, 1827”) regnes som en komedie men fremføres ofte som en tragedie. Forvirringen skyldes handlingens to separate spor. Det ene er romantisk...

I Mary Shelleys ”Frankenstein, or The Modern Prometheus” fra 1818 (”Frankenstein – eller den moderne Prometheus”, 2014) studerer den unge videnskabsmand Victor Frankenstein forandringen fra liv til...

Den grafiske roman i to dele, ”Maus I: A Survivor’s Tale: My Father Bleeds History” (1986) og ”Maus II: A Survivor’s Tale: And Here My Troubles Began” (1991) (”Maus I: En overlevende fortæller. Min...

Med ”Kastanjemanden” fra 2018 debuterede Søren Sveistrup som romanforfatter, og han modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for bogen. Krimien åbner med et tilbageblik til oktober 1989, hvo...

J.R.R. Tolkien ønskede oprindeligt at få udgivet ”Lord of the Rings”, 1954 55 (”Ringenes Herre”, 2002) som ét værk, og det er også en bemærkelsesværdigt sammenhængende historie, der udspiller sig o...

Vonneguts hovedværk ”Slaughterhouse Five” fra 1969 (”Slagtehal fem”, 1970) handler om Billy Pilgrim, som er ”kommet løs i tiden”. Han oplever sit liv som et langt overskueligt forløb han kan oversk...

”On Earth We’re Briefly Gorgeous” (2019. ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden”, 2020) er Ocean Vuongs første roman. Den autofiktive bog er et utroligt nært og nuanceret portræt af en barndom, hvo...

”The Nickel Boys” fra 2019 (”Drengene fra Nickel”, 2020) er Colson Whiteheads seneste roman, og med den rykker vi væk fra slaveriet og længere frem på den amerikanske racismes tidslinje. Faktisk he...

Der hvor folkeviddet, fodboldkommentatorer, forfattere og andre indfanger tilværelsens paradokser og paradoksernes tilværelse i elegante, sproglige figurer, fanger de som regel også vores interesse...

“Mrs. Dalloway” fra 1925, som i 1945 første gang blev oversat til dansk under samme titel, foregår over en enkelt dag i London. Romanens centrale figur er Clarissa Dalloway, en midaldrende kvinde f...

Mo Yan skrev ”The Garlic Ballads” (1988) (”Hvidløgsballaderne”, 2013) på under en måned. Baggrunden for romanen findes i en virkelig hændelse, hvor kinesiske bønder i 1987 gjorde oprør mod korrupte...

Første del af Peter Øvig Knudsens krønike om Thylejren og menneskerne omkring den, ”Hippie 1– Tre år og 74 dage der forandrede Danmark”, 2011, er en tidsmosaik, der er fuld af håb. Blandt de centra...

Hvor Henning Prins fremstod som Thylejrens omdrejningspunkt i bind et, lader Peter Øvig Knudsen i ”Hippie 2– Den sidste sommer”, 2012, kunstneren Peter Louis Jensen være den dominerende figur. Loui...

I Mary Shelleys ”Frankenstein, or The Modern Prometheus” fra 1818 (”Frankenstein – eller den moderne Prometheus”, 2014) studerer den unge videnskabsmand Victor Frankenstein forandringen fra liv til...

I 2021 udkom ”Frankenstein – genfortalt”, der er første roman i Kenneth Bøgh Andersens serie af genfortællinger af gyserklassikere. Romanen er illustreret af Rasmus Jensen. ”Frankenstein genforta...

Handling er der ikke meget af i Madame Nielsens udsyrede roman ”The Monster” fra 2018, så den kan kort opsummeres således: En ung europæer kommer til New York vinteren 1993. Med sig har han 150 dol...

Cecilie Linds tredje roman, ”Bristefærdig” fra 2025, sætter igen moderskabet i centrum. Bogen består af tre dele med titlerne ”Før hende”, ”Med hende”, og ”Med hende og efter hende”, som er en kort...

Romanen ”Heart of Darkness” fra 1902 (”Mørkets hjerte”, 1997) er styrmanden Charlie Marlows fortælling om dengang, han tog arbejde som kaptajn på et belgisk handelsskib i Afrika. Her skulle han fra...

Som andet bind i føljetonen om Scandiavian Star udgav Asta Olivia Nordenhof i 2023 ”Djævlebogen”, hvis forord bedyrer, at det ikke blev den bog, forfatteren troede (om forretningsmanden T fra ”Peng...

I Rasmus Daugbjergs roman ”Trold” fra 2022 møder vi trolden, der bor i skoven. Hendes (troldens) skæbne er bundet til naturen, den natur som menneskene inde i menneskebyen gør vold på ved at fælde ...

”Master i Margarita” (”Mesteren og Margarita”, 1968) betragtes som Mikhail Bulgakovs ubestridte hovedværk og som en klassiker i russisk litteratur. Romanen er blevet til over en længere årrække – B...

I 2011 udkom Marianne Iben Hansens rimede ”monstersaga” ”Mirakelkuren”. Som det er med sagaer, stammer også denne fortælling fra 'gamle dage', og her – i monsterland anno 1418 – skal forklaringen p...

Cato Thau Jensen debuterede i 1995 med en billedbog med tekst af Kim Fupz Aakeson. Forlaget Gyldendal havde indbudt Designskolen i Kolding til en konkurrence, hvor de studerende kunne deltage (og v...

Peter Mouritzen kan lide at skrive gysere. Den første var Haltefanden, en fantastisk bog trykt på måneskinsblåt papir, der giver stemning til bogens mange makabre og uhyggelige scener. Den handler ...

Den korte bog “Nicholas Sayre and the Creature in the Case” fra 2005 (“Uhyret i glasmontren”, 2006) følger prins Sameths ven Nicholas Sayre, som også er med i Abhorsen bøgerne. Handlingen foregår i...

I 2023 udkom ”Dracula genfortalt” som tredje bog i serien af klassiske gysere fortolket af Kenneth Bøgh Andersen. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen. Den unge advokat Jonathan Harket rejser ti...

Da Bent Haller nu med ”Brage Kongesøns saga” var kommet godt i gang med Danmarkshistorien, fortsatte han med ”Lille Lucifer” (1996), der har drengen Ludvig som hovedperson. Ludvig kaldes også Lucif...

Ian McEwans ”Machines Like Me” fra 2019 (”Maskiner som mig”, 2019) er en kontrafaktisk science fiction roman, der foregår i London i 1980’erne. I denne alternative virkelighed har datalogen og kode...

Hovedpersonen i Viggo Bjerrings roman ”Verdenshjertet” fra 2021 hedder Mads Arvesen og er uddannet i litteraturvidenskab på universitetet. Men han frister en tilværelse som en slags akademisk dagle...

I 2024 udkom Viggo Bjerrings roman ”Hjertets geometri”. Den er en opfølger til ”Verdenshjertet” og fortsætter med den aparte situation fra den foregående romans sidste scene. Nærmere bestemt drejer...

Charlotte Weitze vendte i 2025 tilbage til skønlitteraturen med romanen ”Ulvemælk”, der både er en sci fi fortælling, hvor en ulv fra fortiden spøger, og en fiktiv skildring af folkemindesamleren E...

”Klara and the Sun” fra 2021 (”Klara og solen”, 2021) er Kazuo Ishiguros første bog, efter han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2017, og selvom han for første gang bevæger sig ind i en scien...

Martha Flyvholm Todes roman ”Den eneste” fra 2026 handler om 30-årige Liva. Hun er nyuddannet præst og har fået sit drømmejob i den lokale kirke og er nervøs forud for sin indsættelse. Veninden Rikke foreslår, at hun bruger en kunstig intelligens til at øve sig med.

I romanen ”Esbens fire liv” fra 2024 følger vi den unge usikre Esben, der netop er flyttet fra sit trygge barndomshjem i Virring til den jyske hovedstad Aarhus. Her får han et stilfærdigt studenter...

Stine Pilgaards ”Ti vilde heste” fra 2026 er en roman om at flytte til Husum og få græs under fødderne. Fra sit ståsted midt i livet kan fortælleren se sig selv både som barn og som forælder og begribe livets og dødens spænd.

Caroline Albertine Minor udgav i 2026 romanen ”Den forelskede ven”. Den fortælles af et jeg, der henvender sig til et du. Du’et er den ven, hun er og har været fortvivlende ulykkeligt forelsket i.

Martha Flyvholm Todes roman ”Den eneste” fra 2026 handler om 30-årige Liva. Hun er nyuddannet præst og har fået sit drømmejob i den lokale kirke og er nervøs forud for sin indsættelse. Veninden Rikke foreslår, at hun bruger en kunstig intelligens til at øve sig med.

”Chanson douce” fra 2016 (”Vuggesang”, 2018) er Leïla Slimanis første udgivelse på dansk. Romanen begynder med, at politiet ankommer til en lejlighed i et eksklusivt kvarter i Paris..

Leila Slimanis roman ”Dans le jardin de l’ogre” fra 2014 (”Adèle”, 2020) handler om kvinden Adèle, der bor med sin mand Richard og deres lille søn Lucien i Paris. Hendes mand arbejder som læge, mens hun selv er journalist.

I ”Regardez-nous danser” fra 2022 (”Se os danse”, 2023) fortsætter Leïla Slimani sin slægtsfortælling. Romanens hovedfokus er nu på de to børn, Aisha og Selim.

”J’emporterai le feu” fra 2025 (”Jeg bærer ilden”, 2026) er tredje og sidste bind i Leïla Slimanis slægtsfortælling. Romanen foregår fra 1980’erne og frem til 2022. Hovedpersonerne er forfatteren Mia og hendes lillesøster Inès.

I 2024 udkom ”Sameproblemet” (”Sameproblemet”, 2025), der er Kathrine Nedrejords sjette roman til voksne. Hun benytter sig igen af en hovedperson, der er flyttet til Paris og rejser tilbage til Norge.

I 2010 udkom romanen ”Transitt” (”Transit”, 2012), der er Kathrine Nedrejords debut. Den handler om en ung kvinde, der flytter tilbage til Oslo efter at have været bosat i Paris i nogle år.

”Forvandlinga” fra 2018 (”Forvandlingen”, 2019) er Kathrine Nedrejords fjerde roman. Som i flere andre af hendes romaner møder vi en hovedperson, der har mange fællestræk med forfatteren selv: en ung forfatter, her navngivet K., der er flyttet til Paris for at skrive.

Udover de seks romaner, Kathrine Nedrejord har skrevet til voksne, har hun skrevet seks ungdomsromaner. Heriblandt ”Det Sara skjuler” fra 2019 (”Hvad Sara skjuler”, 2022).

I ”Forbryter og straff” fra 2022 (”Forbryder og straf”, 2024), som er Kathrine Nedrejords femte roman, tager hun de samme begivenheder op, som hun skrev om i ”Forvandlingen”. Det er den samme voldtægt, men det er ikke uvæsentligt, at fortællerperspektivet flytter fra tredje- til førsteperson.

Nath Krause debuterede med digtsamlingen ”Logan i Aokigahara” i 2023 – et værk, der består af tre dele.

Nath Krauses anden digtsamling ”Trilogi” fra 2025 består, som titlen indikerer, af tre dele. Første del bærer titlen ”Incest er en besparelse, kannibalisme er en besparelse” og tematiserer det konventionelle landbrug med alt, hvad det indebærer.

Georgi Gospodivs første roman ”Estestven roman”, 1997 (”En naturlig roman”, 2006) handler om en mand i krise, der sætter sig for at skrive en roman. Hans ægteskab er gået i stykker, efter hans kone er blevet gravid med en anden mand, og romanen er hans måde at bearbejde dette tab.

”Fizika na tăgata”, 2012 (”Melankoliens fysik”, 2017) er et centralt værk i Georgi Gospodinovs forfatterskab, og den handler om et menneskes forsøg på at forstå sig selv og verden gennem erindringen.

Novellesamlingen, der er sammensat af to samlinger på originalsproget ”I drugi istorii”, 2001 og ”I vsichko stana luna”, 2013 (”Blinde Vajsja og andre historier”, 2018), lægger sig både stilistisk og tematisk tæt op af Georgi Gospodinovs romaner.

Georgi Gospodinovs roman ”Vremeubezhishte”, 2020 (”Tidsskjul”, 2021) handler om en navnløs fortæller og hans gådefulde ven Gaustin, der sammen opretter særlige klinikker for mennesker med demens.

”Gradinaryat i smartta”, 2024 (”Gartneren og Døden”, 2025) er en roman, der tager afsæt i tiden før, under og efter forfatterens egen fars død.

Kim Stanley Robinsons roman ”Antartica” udkom i 1998 og i dansk oversættelse i 2025 (”Antarktis”). Bogen indskriver i sig i den lille gruppe af romaner, der har Antarktis, en af verdens sidste store og ufremkommelige vildmarker, som sin scene.

Betydningen af Kim Stanley Robinsons roman ”The Ministry for the Future” (”Fremtidsministeriet”, 2024) var allerede tydelig, da den udkom i 2020. Tidligere præsident Barack Obama fremhævede bogen som en af årets vigtigste.

Maria Hesselagers debutroman ”Jeg hedder Folkví” fra 2021 foregår i vikingetiden og følger de to søskende, den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr. Romanen er langt fra en typisk vikingeroman – her er ingen sværd og vikingehjelme, og togterne flyder i baggrunden som en slags utopisk fristed.

Maria Hesselagers anden roman ”I mit hus” fra 2026 foregår på en landtange langt fra alfarvej. Her knyttes tre kvinders skæbner sammen af deres forhold til vinbonden Eli samt hans bror Boris.

I 2023 udkom Erlend Loes roman ”Drømmenes sykkelregister” (”Drømmenes cykelregister”, 2025). Her møder vi den 27 år gamle Solveig.

Erlend Loes roman ”Kukene/Kukane” fra 2025 (”Farvel organ”, 2026) starter med en hændelse udover det sædvanlige.