”Det at hun ikke spiste kød, men kun grøntsager og brød, syntes efterhånden at passe fuldstændig med billedet af den blå, kronbladslignende plet, (…) og det at blodet som var strømmet ud af hendes pulsåre, havde gennemblødt hans hvide skjorte og tørrede ind til den samme, matte dybrøde farve som rød bønnesuppe, føltes som et forvarsel om et chokerende, gådefuldt forvarsel om hans egen senere skæbne.”
”Vegetaren”, s. 82.
I anden del springer vi nogle år frem i tiden, og her følger vi Yeong-hyes unavngivne svoger. Han er billedkunstner og bliver besat af et indre billede. Det er et billede af to mennesker, der har sex, mens deres kroppe er malet med blomster. Da han finder ud af, at Yeong-hye har et mongolmærke på den ene balle, bliver han fuldstændig fikseret på den ide, at det må være hende. Svogeren indtager selv den anden rolle. Yeong-hyes søster finder sin mand og søster nøgne og tilkalder myndighederne, fordi hun mener, de begge er mentalt ustabile.
I sidste del følger vi søsteren In-hye, nogle år efter hændelserne med hendes mand og søster. Hun besøger som den eneste i familien Yeong-hye på den psykiatriske institution, hvor hun er indlagt. Yeong-hye stikker gentagne gange af for at gå ud i skoven og opfører sig på mange måder mere og mere som en plante. Hun nægter efterhånden at spise og vil kun leve af vand og solskin.
Kvinden gør oprør mod det patriarkalske samfunds forventninger til hende, som en der bare opfylder sine daglige forpligtelser med et smil. Romanen har derved et feministisk udsagn. Men også et økofeministisk udsagn, idet det også handler om at afstå fra den vold, der udgør produktionen af dyr til mad. Der stilles et brutalt spørgsmål til mennesket om, hvor dybt man kan gå i sin afvisning af den vold, om man faktisk kan blive et træ og leve af lys og vand.
Han Kang
Den sydkoreanske forfatter Han Kang fik sit internationale gennembrud, da hun i 2016 modtog Booker prisen for romanen ”Vegetaren”, og i 2024 blev hun den første koreanske forfatter til at modtage N...
Læs hele forfatterportrættet
