BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
    Hovedforfatter
    • Andreas Tonnesen
      cand.mag., august 2026

    Intro

    Erlend Loes roman ”Kukene/Kukane” fra 2025 (”Farvel organ”, 2026) starter med en hændelse udover det sædvanlige. Familiefaren Tander står i badet efter en hård arbejdsdag, og med ét falder hans pik af. Hvad gør man så? Og hvem er man i det hele taget, når man ikke længere er hel? I første omgang gemmer Tander sit organ i en tupperwarebeholder i familiens fryser, da han tænker, at hurtig nedfrysning er en god ide, hvis organet senere skal kunne sættes tilbage på sin plads. Han siger ingenting til konen Nina og kører så til lægevagten. Lægevagten kan ikke gøre noget ved det usædvanlige tilfælde, og den eneste læge med særlig ekspertise, som muligvis kan hjælpe, er Zacharissen, der dog er på ferie på Mallorca. Da hændelsen bliver delt hjemme, træder familien sammen, og Nina tager afsted til Mallorca for at opsøge Zacharissen og få hjælp. Men planen ændrer sig hurtigt. Først med nogle opslag på Instagram af Nina og kirurgen Zacharissen på cykeltur og efter en måned via et postkort, hvor Nina sender smileyer til børnene og desuden meddeler, at hun har sagt sit job op og ikke ser sig i stand til at leve sammen med en ufuldstændig mand. Hun har fundet et lille hus sammen med kirurgen og tager spansktimer om aftenen.

    Hjemme i Norge bliver tabet af pikken offentligt kendt, da den yngste datter Marvel af vanvare poster et billede af det nedfrosne lem på et socialt medie.

    Da børnene rejser til deres mor i skoleferien, opsøger Tander et andet tidligere tilfælde, han har fået nys om, hvor lemmet pludselig er faldet af. Dette bringer ham ud på landet, hvor en lille gruppe af pikløse mænd lever i opposition til det, de oplever som det undertrykkende Pikokrati. Efter et syv ugers langt frigørende ophold blandt gruppen af pikløse, får Tander en ny positiv forståelse af sin nye tilstand. Han tager afsked med sit lem, der ender med at blive solgt i en budrunde, og vender tilbage til sit arbejde. Hans nye pikløse jeg gør ham endnu bedre til sit job, og han skriver en bestseller, der skaber international bevidsthed om kampen mod Pikokratiet.

    ”Tander fik hurtigt korrigeret sit verdenssyn. Han blev fortalt, at han var befriet for penissens åg og nu var så heldig at befinde sig uden for dens destruktive sfære. Han var ikke længere træl af sit forjagede organ, men var blevet en penissublimeret mand og ikke længere del af tissemændenes trykkende tyranni.”

    ”Farvel organ”, s. 144.

    Bogen er en lille grotesk leg med afsæt i aktuelle emner om kønsroller og identitet. En roman der på humoristisk vis handler om tab, tilknytning og frihed.

    Erlend Loe

    Norske Erlend Loe tog mange med storm med romanen “Naiv.Super” i 1996. Den forunderlige blanding af eksistentiel angst, filosofiske overvejelser og legende omgang med hverdagens små tildragelser udgør en original stemme i nyere norsk litteratur.

    Opdag andre bøger

    "Farvel organ" indgår i disse lister