”Sommetider møder jeg nogen, der minder mig om dem, som engang var min familie. Så stiger denne verden op i mig som en glitrende sø, den måde, hvorpå de svævede lidt oven over alting og betragtede den almindelige verden deroppefra og så lige igennem den. Det er, som om selve livets tråd findes der, alt andet synker tilbage i skyggerne, og i sådanne øjeblikke længes jeg tilbage.”
Farvel til Panic Beach, s. 45.
Historien springer frem og tilbage i tid, og minder og nutid flettes sammen, mens Nina konfronteres med sine egne erindringer og forhold til faren, der både præges af kærlighed og af vrede over hans svigt og hans rolle i lillesøsterens død. Fortællingen udforsker kærlighedens dobbelthed og tilgivelsens vanskeligheder. Som Stridsberg selv har sagt: »Jeg skriver om kærligheden, om det utilgivelige og om tilgivelsen, og de tre ting har ikke noget at gøre med fornuft« (Jess Stein Pedersen: ”Jeg har altid været min fars lille mor”. Politiken, 2025-09-06).
Romanen viser, hvordan man kan elske nogen, man også må tage afstand fra, og hvordan man forsøger at beskytte dem, man holder af, på trods af svigt og smerte.
Familien og fortidens gentagelser spiller en central rolle. Nina forsøger at forstå og leve med familiens mønstre uden nødvendigvis at rette op på fortidens fejl, men ved at erkende og acceptere dem som en del af livet. Romanen trækker på Stridsbergs egen familiehistorie og berører temaer, som incest, misbrug og komplicerede faderskikkelser, som hun tidligere har behandlet i sine romaner, og skaber dermed en sammenhæng mellem personlige erfaringer og litterær udforskning.
Sara Stridsberg
Sara Stridsberg fik sit internationale gennembrud med romanen ”Drømmefakultetet” i 2007, for hvilken hun modtog Nordisk Råds litteraturpris. Stridsbergs skrivestil har en drømmende karakter, hvor m...
Læs hele forfatterportrættet
