Senest opdateret
- Charlotte Hitznercand.theol., april 2019
Hovedforfatter
- Peter Tværmose Nielsenbibliotekar, cand.mag., 2002
Intro
Anders Johansens ”Kærlighedens labyrint” udkom i 1994 og foregår på en sindssygeanstalt i provinsen i halvtredsernes Danmark. Hovedpersonen Simon lider under savnet af sin mor, der døde, da han var helt lille og under sin fars fjernhed og melankoli. Simons far er overlæge på Asylet, et hospital for psykisk syge. Da Simons søster Rie forelsker sig i David, der er patient på Asylet, går alt galt. Simon kommer i vrede til at afsløre sin søsters hemmelighed over for deres far. Faren er rystet og sørger for, at David sendes bort. Rie er ulykkelig, og omgivelserne dømmer hende som billig og løs på tråden. Sladderen og hendes knuste hjerte driver hende til selvmordsforsøg og efterfølgende indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
