Anders Johansen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2021
Charlotte Hitzner
cand.theol., april 2019

Hovedforfatter

Peter Tværmose Nielsen
bibliotekar, cand.mag., 2002

Anoreksi, selvskade, ensomhed og altopslugende kærlighed. At træde ind i de voksnes rækker er ingen let sag og slet ikke for børn. Anders Johansen skriver ofte om børn og unge, der står med det ene ben i barndommen og det andet i voksenlivet. De kæmper med at afkode, hvordan man skal være, hvordan stærke følelser som forelskelse, sorg og jalousi skal håndteres og ikke mindst med identiteten – dels den man tildeles af gruppen, dels den man selv føler man har.

Baggrund

Anders Johansen er født i 1953. Han er opvokset i ’Pipkvarteret’ ved Møllevangen i Aarhus – ’Pipkvarteret’ var det pæne kvarter, hvor gadenavnene var opkaldt efter fugle – Møllevangen var det ’farlige’ kvarter med boligblokkene og bøllerne.

”Kniven mod huden, der giver efter. Bladet i kødet. Stålet, der skærer. Blodet, der pibler. Små, præcise snit. Også de ligner skrifttegn, blodige bogstaver. Et F. Og et U.”

”Stjerneskælv”, s. 73.

Allerede som dreng var Anders Johansen glad for at skrive, og han brugte sine konfirmationspenge på at købe en skrivemaskine. Han siger selv, at han ikke scorede mange piger på den måde, men han fik skrevet en masse digte om alle de piger, han ikke fik fat på.

Foto: Forlaget Modtryk

Født
8. februar 1953, Møllevangen i Aarhus.
Uddannelse
Uddannet på Nordisk Institut på Aarhus Universitet, underviser og journalist.
Debut
Århus ret og vrang. Historier. Husets Forlag, 1984.
Litteraturpriser
Præmieret for Englebørn af Statens Kunstfond, 1991. Kulturministeriets Børnebogspris for Kærlighedens labyrint, 1994. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris for Raklos rejse, 2002. Orla-prisen for Stjerneskælv, 2009.
Seneste udgivelse
At mig dagen fryder - landskab med løber - løber i landskab. Jensen & Dalgaard, 2021.
Inspiration
Johannes V. Jensen, Ole Sarvig og Gabriel García Márquez.

Anders Johansen er uddannet på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og arbejdede oprindeligt som underviser og journalist. Efter universitetet begyndte Anders Johansen at sende digte til forskellige forlag – og fik dem alle retur igen. I forbindelse med et avisprojekt i Aarhus begyndte han at skrive historier, og i 1984 kom hans første bog, ”Århus ret og vrang”, om små og store begivenheder i Aarhus fra 1930 til 1970. Efter debuten slog han for alvor igennem med novellesamlingen ”Hadestenen og andre historier fra Bøllevangen”, og i 1989 kom hans første egentlige roman for børn, ”Sortekrogen”. Op gennem halvfemserne trådte Anders Johansen for alvor i karakter som forfatter og skrev blandt andre ungdomsromanerne ”Kærlighedens labyrint” og ”En splint af korset”. Siden fulgte trilogien ”Raklos rejse”, der modtog Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 2002 og ”Stjerneskælv”, der vandt Orla-prisen i 2009.

Ved siden af sin forfattervirksomhed arbejder Anders Johansen som oversætter af blandt andet svenske krimier.

Anders Johansen bor i Hornslet uden for Aarhus sammen med sin kæreste, som han mødte på universitetet. Sammen har de to voksne børn, en søn og en datter.

Udvalgte bøger

Hadestenen

Allerede som dreng var Anders Johansen glad for at skrive, og han brugte faktisk sine konfirmationspenge på at købe en skrivemaskine. Han siger selv, at han ikke scorede mange piger på den måde, men han fik skrevet en masse digte om alle de piger, han ikke fik fat på. På universitet holdt han op med at skrive andet end ’lange og triste eksamensopgaver’, men senere tog han revanche.

”Måske det i virkeligheden var sådan det var at blive voksen. At være så bange og ikke turde sige det til nogen.”

”De voksnes rækker” fra ”Hadestenen”, s. 83.

Efter universitetet blev han arbejdsløs og begyndte at sende en masse digte til forskellige forlag - og fik dem alle retur igen. I forbindelse med et avisprojekt i Århus begyndte han at skrive historier, hvilket han havde lidt mere talent for, og i 1984 kom hans første bog, Århus ret og vrang , om små og store begivenheder i Århus fra 1930 til 1970.

Anders Johansen arbejder meget disciplineret som forfatter. Han starter om morgenen med at skrive, løber en tur før frokost og skriver så igen om eftermiddagen. Om aftenen skriver han så det hele rent på sin pc. Når han skriver bliver han helt opslugt af bogens univers og han siger selv, at det er både skræmmende og dejligt; bogen er det første han tænker på om morgenen, men når den er først er færdig, holder den op med at interessere ham.

Genrer og tematikker

Anders Johansen holder sig ikke inden for en enkelt genre i sin produktion. Han har skrevet både letlæsningsbøger, fagbøger, ungdomsromaner og højtlæsningsbøger. Han mener selv, at båse er begrænsende, og han tænker mindre og mindre på, hvilken alder han skriver for.

Tematisk kredser Anders Johansen om savn og ensomhed i mange af sine værker. Det kommer måske stærkest til udtryk i ”Kærlighedens labyrint” og ”Sølvbroen”, men også i andre af romanerne spiller savnet og ensomheden en stor rolle. Historierne handler om at miste; det kan være en mor eller far, en ven, en kæreste eller det kan være selve barndommens uskyld. Stemningen i ”Kærlighedens labyrint” er gennemsyret af et dybt savn efter hovedpersonens mor, der døde under Anden Verdenskrig, og hele fortællingen i ”Sølvbroen” er bygget op om en drengs, måske sidste, rejse med hans far.

En af pointerne i disse historier er, at man dybest set er overladt til sig selv. Det kan godt være, at man kan få tryghed hos sine forældre, eller man kan knytte venskaber, men når alt kommer til alt, er man alene. Sådan er hele stemningen i ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen”, sådan lever Isabel i ”En splint af korset”, og sådan har Simon det i ”Kærlighedens labyrint”. Hovedpersonerne overlever og bliver stærke, men de lever alle med et stort savn indeni.

Et andet gennemgående tema i forfatterskabet er overgangen fra barn til voksen. I flere af sine bøger kredser Anders Johansen om udtrykket ’de voksnes rækker’ og det kristne ritual konfirmation som en udslagsgivende markør for hovedpersonen. Det er for eksempel tilfældet for anorektikeren Liv i ”Stjerneskælv”, der under festmiddagen får en slags syn, hvor alle de voksne svulmer op og bliver en forvrænget udgave af dem selv.

Moraler er der mange af i Anders Johansens letlæsningsbøger. De handler især om, at forældre skal give sig tid til deres børn, og at børn skal have lov til at være børn på deres egne præmisser. ”Mikkel, Mille og Himmeltræet” handler for eksempel om to børns kamp for at få lov at se hinanden, selvom forældrene er dødeligt uvenner. Børnene vinder selvfølgelig til sidst.

Det er barske fortællinger og man mærker, at barndommen er en alvorlig sag for Anders Johansen. Man mærker også en dyb solidaritet med de børn, der går alene med en stor sorg eller som af en eller anden grund er ensomme og overladt til sig selv med deres følelser.

Beslægtede forfatterskaber

Anders Johansen har beskæftiget sig med børne- og ungdomslivets mange udfordringer i de fleste af sine bøger. Ensomhed, forelskelse og voksne, der ikke formår at tage sig ordentligt af deres børn, er tilbagevendende tematikker i forfatterskabet. Disse tematikker har han til fælles med andre forfattere, der hver på deres måde også har skildret børn og unges liv i deres værker.

Novellesamlingen ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen” er et eksempel på, hvordan Anders Johansen, med afsæt i sine egne barndomserfaringer, skildrer livet for børn og unge i tressernes Aarhus. Novellerne placerer ham i traditionen efter Thorstein Thomsen og Bjarne Reuter. Det er de samme virkelighedstro og realistiske skildringer af drenges drømme og virkelighed i en fortid, der virker meget langt væk, men som faktisk er ganske tæt på. Man kan også komme til at tænke på Dan Turèlls ”Vangede billeder” (1975), når man læser ”Hadestenen – og andre historier fra Bøllevangen”, og det skyldes især de gode beskrivelser af at være ung i en tid, hvor de grundlæggende værdier er i opbrud.

Ungdomsromanen ”Stjerneskælv” beskriver, hvordan pigen Liv forsøger at håndtere sorgen efter sin søsters død i en trafikulykke. Denne tematik behandles også i Anita Krumbachs ”Hvis Cilla kunne se mig nu” fra 2019. Her følger læseren pigen Solvej og hendes familie, der alle på hver deres måde prøver at finde en vej gennem sorgen, efter Solvejs søster Cilla er blevet kørt ned og dræbt. Solvej er efter Cillas død gået helt i stå. Hun aner ikke, hvad hun skal stille op med den følelse af tomhed, der fylder hende indeni, og hun isolerer sig mere og mere fra sine omgivelser. Solvejs mor Ruth sørger stille og forventer, at resten af familien følger trop. Cillas død og liv er ikke noget, man taler om. Men en dag dukker Cillas gamle kæreste Eddie op, og han viser Solvej og hendes familie, at man kan sørge på mange forskellige måder.