Thorstein Thomsen
- Redaktionen2022
- Peter Tværmose Nielsenbibliotekar, cand.mag., 2000
Efter skilsmissen havde hans mor forskellige kærester - den ene værre end den anden - og da Thorstein var 7 år gammel blev hans mor gift igen, og han fik en lillesøster. Morens mand var alkoholiker, så Thorstein Thomsen fik tidligt et forhold til den side af livet, hvilket da også skinner igennem i hans forfatterskab.
Thorstein Thomsen startede i Bernadotteskolen og gik der de første tre år af sin skolegang. Bernadotteskolen var ikke noget for ham, og han gik der også kun efter sin fars ønske. Efter tredje klasse skiftede han til den kommunale skole i Lyngby, og allerede i 1964 kom han med i sit første orkester - et orkester der blandt andre også talte C.V. Jørgensen. Thorstein Thomsen tog realeksamen i 1967 og studentereksamen 3 år efter fra et gymnasium i Hellerup.
Thorstein Thomsen som voksen
Thorstein Thomsen startede på universitetet i 1970, og det tog ham 12 år at blive færdig. Det skyldes blandt andet at han ikke læste særligt koncentreret, fordi han arbejdede med en masse andre ting ved siden af studierne. Det var primært musikken der optog ham, og i 1974-75 spillede han blandt andet sammen med C.V. Jørgensen´s band som pianist. Senere dannede han selv gruppen Charlatan der bestod frem til 1981, og som udsendte to LP´er. Han kunne faktisk leve af de jobs han havde ved siden af studierne, og det lykkedes ham at komme igennem universitetet uden studiegæld.
Efter uddannelsen på universitetet var han to måneder i pædagogikum (praktisk prøve for fremtidige gymnasielærere), men han fandt hurtigt ud af at han ikke havde lyst til at undervise i gymnasiet. Han sprang fra, hvilket han ikke har fortrudt. I 1975 udkom hans første bog, Fy for den lede om børn i gamle dage. I 1977 udkom hans første roman, Rejsen til planeten Droj som han dog ikke er specielt stolt af . Han hævder selv at have skrevet den på fjorten dage under et piletræ i sin mors have. I 1981 udkom Fem fortællinger om Rock og den første Frede-bog, og Thorstein Thomsens succes som forfatter blev grundlagt.
Thorstein Thomsen spreder sig stadigt over mange områder. Han spiller musik, men som han selv siger, har han måske prøvet så mange forskellige instrumenter at han aldrig er blevet særligt god til at spille på nogen af dem. Han tager ud og optræder, han er involveret i teater, TV og hørespil, og han skriver stadig romaner, billedbøger og børnerim.
Musikken
Musik har altid fyldt meget i Thorstein Thomsens liv. Den har fyldt så meget, at han har skrevet en hel bog Musikken og mig – om at vokse ind i en Beatles tid om det, og han har da også kunnet leve af musikken i store perioder af sit liv. Det hele startede med en gammel tante der spillede klaver og som mente han havde talent. Derfra gik det over klaver, trompet, ukulele, guitar og trommer, men ingen af instrumenterne blev han rigtigt god til at spille på.
Man kan fornemme Thorstein Thomsens glæde ved musik, når han beskriver sine forskellige musiklærere: Den rare frøken Svensson der talte så sjovt og lærte ham at spille Tom Dooley på klaver, og den tykke trompetlærer Hr. Bay der kæmpede en forgæves kamp for at få Thorstein til at interessere sig for noder. Men allermest kan man fornemme glæden ved musikken, når han beskriver hvordan han i 1964, på familiens gamle sort-hvide Philips fjernsyn, så The Beatles stige ud af en flyver. Deres hår gik helt ned over ørerne og alle deres fans skreg. Efter denne oplevelse blev livet ikke det samme for Thorstein Thomsen.
I en periode, mens han gik i skole i Lyngby, spillede han sammen med C.V. Jørgensen, eller Carsten som han hed dengang. Også som voksen spillede han sammen med C.V. Jørgensens orkester som pianist. Med sin egen gruppe, Charlatan fik han udgivet et par LP´er i slutningen af halvfjerdserne. Og med Charlatan indledte Thorstein Thomsen et mangeårigt samarbejde med guitaristen og komponisten Jan Irhøj. Siden 1980'erne har Thomsen og Irhøj skrevet/spillet/indspillet og udgivet over 180 sange til og for børn – på bånd, lp og siden cd. Mange af udgivelserne har været tæt knyttet til Thorsteins bogudgivelser, f.eks. Sange om Frede, Alle tiders ABC og Bullers Ballader.
Barndomslandet
Thorstein Thomsens bøger handler næsten alle om hans oplevelser i barndommens Lyngby. Det kunne såmænd også have været i Vanløse, Hvidovre eller Brønshøj, og sammenligningerne med Bjarne Reuter´s bøger ligger lige for - de to er faktisk født samme år og skriver langt hen ad vejen ud fra de samme erfaringer. Det er et miljø der præges af modsætningerne mellem de fine villakvarterer og de lidt mere ydmyge barakker eller etageejendomme der skyder op i halvtredsernes og tressernes forstadskvarterer. Thorstein bor i barakkerne, og hans loyalitet ligger hos gårdens "frække" drenge der altid har gang i et eller andet tvivlsomt projekt.
Et af Thorstein Thomsen vigtigste temaer er imidlertid hvordan modsætningerne kan mødes: I overført betydning mødet mellem barakkerne og villaerne, men helt konkret hvordan børn fra vidt forskellige miljøer og med vidt forskellige baggrunde alligevel kan blive de bedste venner i verden. I Tordenskjold-klubben er det Rud og Henrik, i Torbenbøgerne er det Torben og Johan, og Frede er både bedste venner med den gamle dame Fru Brun og punkeren Kjeld. Thorstein Thomsen skildrer dette møde med humor og indlevelse og man kan næsten lugte gårdens varme asfalt og høre lyden af fodbolden mod en garagedør når man læser hans barndomsskildringer.
Problemerne
Thorstein Thomsens bøger er først og fremmest præget af humor og livsglæde, men livet er ikke lutter lagkage for hans hovedpersoner. Oftest kommer de fra hjem med enlige forældre og næsten ingen penge - Frede lever alene med sin far, Rud i Tordenskjold-klubben bor hos sine bedsteforældre fordi hans mor er syg, og i den delvist selvbiografiske Richard beskrives problemerne med en alkoholiseret stedfar der lever af plat og svindel. Det samme tema ser vi i Torben-bøgerne hvor Torbens mor er udsat for foragt fra de pænere familier over hendes livsstil og mange tvivlsomme kærester.
Der er imidlertid altid kærlighed og gåpåmod i familierne. Både Fredes far og Torbens mor er de bedste forældre man kan ønske sig. Det er disse enlige forældre der både giver vore hovedpersoner tryghed og plads til fantasien. I Richard foldes temaet helt ud, og over et forløb på flere år følger vi familiens op- og nedture. Det eneste faste holdepunkt i hovedpersonen Gibbers liv er hans mors kærlighed og omsorg - og med den i bagagen kan han sagtens klare alverdens tossede optrin og konflikter.
Pointen er at det godt kan være at livet ser rodet ud, og at man måske ikke altid gør som man burde, eller som andre synes man burde - det betyder bare ikke noget hvis man ellers har kærligheden til hinanden og holder sammen. I Thorstein Thomsens bøger er det ikke de pæne familier der har det sjoveste liv.
Drengene
Torben, Gibber, Frede, Rud - er alle herlige drenge, der optræder i Thorstein Thomsens bøger. Der er altid fuld fart på, fantasien blomstrer, og samtidig har de et hjerte af guld. De bevæger sig alle lige på kanten af hvad der er tilladt, men de får altid reddet situationen, og det går aldrig ud over de svage eller dem der ikke kan klare sig selv. Drengene i Thorstein Thomsens bøger er altid på de svages side - og de svage kan også godt være dyr som det er tilfældet i Fortællinger om farfars fantastiske hund.
Der er også altid modspil fra mere fornuftige personer: Betty i Frede-bøgerne, Johan i Torben-bøgerne og Ludwig i Richard sørger for at tingene ikke løber helt af sporet - men det lykkes ikke altid for de er jo også kun drenge. Forældrene optræder altid i baggrunden med tilgivelse og gode råd, og det er sjældent at drengene får alvorlig ballade - og de ulykker de laver udspringer næsten altid af et godt hjerte.
Man kan mærke at Thorstein Thomsens egen barndom gennemsyrer hans bøger. Lige fra Frede i Frede-bøgerne til Karl i Siv og den sidste Momberg kan man fornemme en sammenhæng og en forståelse som man ikke bare kan opfinde. At læse Thorstein Thomsens bøger og følge drengene, er som at følge den samme dreng blive ældre og til sidst voksen - og denne dreng er nok Thorstein Thomsen selv.
Om at skrive
Thorstein Thomsen skriver meget, og han skriver meget forskelligt. Lige fra højtlæsningsbøgerne om Frede til børnerim og letlæsningsbøger, ungdomsbøger og billedbøger. Han siger selv at han ikke sidder og stikker til computeren - han giver den en ordentlig en på frakken. Han er inspireret af Ray Bradbury´s ord om at man skal skrive så hurtigt at ens forstand ikke kan følge med - så kan man altid redigere i det bagefter.
Selv er han inspireret af de store klassiske forfattere: Kipling, Melville, Knut Hamsun. Men især Charles Dickens og hans præcise og detaljerede miljøskildringer betyder meget for Thorstein Thomsen. En scene fra David Copperfield har han endda lånt til en Frede-bog. Han får mange ideer som han skriver ned i sin kalender - meget af det ender som halvfærdige manuskripter på hans computer, men alligevel bliver det til en stor produktion.
Thorstein Thomsens datter har også inspireret ham til at skrive. Da hun var mindre, fortalte Thorstein Thomsen Alfons-fortællinger for hende. Alfons oplevede det som hun havde oplevet i løbet af dagen. Men fortællingerne blev lavet om, således at de nederlag hun havde haft blev vendt til sejre. På samme måde skriver Thorstein Thomsen for at tilfredsstille en flugt fra virkeligheden som ikke altid er lige morsom. Han siger selv at det er som en drøm hvor man selv kan sørge for at drømmen får en lykkelig udgang.
Frede-bøgerne
Frede bor alene med sin far i et etagebyggeri i et typisk forstadskvarter til København. Frede-bøgerne handler om Fredes liv og oplevelser i og omkring dette hus. De handler også om hans forhold til veninden Betty og til punkeren Kjeld, og om hvordan man altid kan få tiden til at gå, når man har lidt fantasi og gåpåmod. Frede er nemlig en meget fantasifuld dreng, og han har en forbløffende evne til at rode sig ud i umulige situationer. Frede optræder i 3 bind (samt en skolekomedie og nogle sange) med fortællinger, og hvert bind er bygget op med en række enkeltepisoder der kan læses hver for sig. Tilsammen giver bøgerne et dejligt og sympatisk indtryk af en dreng der ved hjælp af et lyst sind og et stort hjerte får en masse ud af livet.
Det samme kan siges om Torben der optræder i to fortællinger: Den sommer Torben sad fast i luftkanalen og Den vinter Torben blev glemt i en snemand. Som man kan fornemme af titlerne er Torben også en dreng der kommer ud for lidt af hvert. Hvor Frede-bøgerne henvender sig til et lidt yngre publikum og måske bedst egner sig til højtlæsning, så indeholder historierne om Torben lidt flere nuancer. Torben er den type dreng der altid har rifter på knæene og jord over det hele. I modsætning hertil optræder Johan der altid er ren og pæn. Netop forholdet mellem den pæne Johan og den rodede Torben er det gennemgående tema i bøgerne, og det kommer der mange sjove episoder ud af.
Både Torben-bøgerne og Frede-bøgerne er humoristiske og nøjagtige skildringer af livet som det har formet sig for en dreng i et forstadskvarter i Danmark i 60´erne og 70´erne, og der er næppe tvivl om at Thorstein Thomsen her skriver ud fra sine egne oplevelser som dreng i Lyngby.
Momberg-bøgerne
I bøgerne Siv og den sidste Momberg og Det store M i Momberg følger man drengen Karl og hans oplevelser som mejeribud og gymnasieelev. Men først og fremmest oplever man en pubertetsdrengs forvandling fra barn til voksen. Karl indleder et seksuelt forhold til den meget ældre mejeribestyrer Fru Momberg, og dette forhold får betydning for hans forhold til både kammerater og jævnaldrende veninder. Karl er meget optaget af sig selv - han er venlig og hjælpsom, men får trådt godt og grundigt på de jævnaldrende piger der tilbeder ham. Undervejs i bøgerne bliver Karl dog mere voksen og begynder at forstå at hans handlinger har betydning for andre end ham selv.
Især hans forhold til den lidt yngre pige Siv hvis far er alkoholiker, og som er ganske uskyldig og naiv, skildres meget smukt og med stor indlevelse. Karl fortæller hende om sit forhold til Fru Momberg, og det får drastiske konsekvenser for Sivs liv. Byturene med vennerne, de begyndende eksperimenter med stoffer og usikkerheden ved at forlade skolen og begynde på noget nyt beskrives med stor humor og en indlevelsesevne der leder tankerne hen på Bjarne Reuters ungdomsbøger.
Thorstein Thomsen går imidlertid ikke så tæt på sine personer. Derfor mangler Momberg-bøgerne også lige det sidste i at hæve sig til mesterklasse. Men sjove er de, og de fleste drenge vil kunne nikke genkendende til mange af Karls oplevelser. Momberg-bøgerne beskriver drenge som Torben og Frede der bare er blevet nogle år ældre. På den måde kan de læses som en fortsættelse af Thorstein Thomsens beskrivelser af sin egen barn- og ungdom hvis begyndelse man finder i Frede- og Torben-bøgerne.
Richard
Richard er Thorstein Thomsens seneste roman, og den er absolut et af højdepunkterne i forfatterskabet. Det er en delvist selvbiografisk erindringsroman om drengen Gibber (Thorstein Thomsen) og hans opvækst hos sin mor i et forstadskvarter. Den beskriver smukt hvordan mor og søn holder sammen på trods af megen modgang og hvordan mennesker godt kan have store kvaliteter selv om de ser tvivlsomme ud på overfladen.
Det er først og fremmest en fortælling om Richard, Gibbers stedfar, der har mange op- og nedture i livet. Han er alkoholiker, men er samtidig en kærlig og opfindsom far der giver Gibber, hans nye lillesøster og hans mor mange store og minderige oplevelser. Richard bliver imidlertid arbejdsløs, begynder at drikke meget og begynder så småt at rode sig ud i kriminalitet. Til sidst bliver det for meget for familien og det ender i separation. Richard får dog, på mirakuløs vis, rejst sig igen og bogen ender med en genforening af den lille familie.
Bogen er en varm og velskrevet fortælling om en lykkelig barndom med gode venner, en dejlig familie og minderige oplevelser. Den er også et vellykket portræt af livet i Danmark sidst i halvtredserne og først i tresserne. Thorstein Thomsen træder her for alvor i karakter som forfatter.
Rim og remser
Thorstein Thomsen har også udgivet en række samlinger med rim og remser, og det viser lidt om hans store spændvidde som forfatter. Også denne genre mestrer han, og rimene emmer af lune og humor og en leg med sproget der i de bedste af rimene vækker minder om Halfdan Rasmussen. Thorstein Thomsen er solidarisk med de børn han skriver til, og han tør give udtryk for holdninger til de problemer der optager børn i en utraditionel og medlevende form.
De bedste af samlingerne er Jeg er glad for at hundene ikke kan flyve, Forleden fik jeg hele verden og Draculas fødselsdag, hvorimod flere af de andre samlinger nok gør sig bedst, hvis de læses op eller synges - eventuelt af forfatteren selv i et af hans shows.
Thorstein Thomsens rim og remser er meget impulsive, og det er ikke altid de er lige mundrette. Imidlertid opvejes dette af en fantasi og livsglæde der ofte munder ud i overraskende pointer i området mellem fantasi og virkelighed. Thorstein Thomsen rimer både om det kendte, og det der er tæt på, men han kommer også ud i det mere groteske og absurde - det sidste især i samlingen Draculas fødselsdag. I 1993 udkom en udgave med samlede rim og remser, og denne samling er et godt sted at begynde hvis man interesserer sig for denne side af Thorstein Thomsen.
Billedbøgerne
Thorstein Thomsen skriver også billedbøger, og man kan mærke at denne genre passer ham rigtig godt. Det er blevet til flere udgivelser, hvoraf den sidste, Kæmpeanden, er et lille mesterværk. Den handler om hvad man kan gøre ved sine mareridt. Lille And vågner trist op hver morgen efter at have drømt om kæmpeanden. I løbet af dagen tænker den ikke meget over det, men om aftenen når den skal sove kommer alle de ubehagelige tanker. Store And foreslår at de én gang for alle gør det af med kæmpeanden ved at tegne en tegning af den og smide den væk. Lille And bliver dog først helt tilfreds da de brænder tegningen i kaminen. Historien er typisk for Thorstein Thomsens solidaritet med de mindste, og den er samtidig den bedste billedbog han har lavet. Tegningerne er af Mette-Kirstine Bak, og de går fint i tråd med historien.
Også bøgerne med Grev Gris og Prins Knud er fremragende. Især giver kombinationen mellem Lilian Brøggers tegninger og Thorstein Thomsen lette og humoristiske sprog et resultat der appellerer både til øret og øjet. Bøgerne handler om Gris og Prins Knud og deres venskab i et rigtigt eventyrland. Igen ser man Thorstein Thomsens tema hvor vidt forskellige typer mødes og bliver bedste venner. Gris bøgerne minder meget om de gamle danske folkeeventyr suppleret med lidt nutidig galskab og overraskende pointer. Lilian Brøgger og Thorstein Thomsen har også sammen lavet billedbøgerne om Lille Mus.
Øvrige værker
Thorstein Thomsen beskæftiger sig med de fleste genrer inden for børne- og ungdomslitteraturen. Udover højtlæsningsbøgerne om Frede, Torben, Lotte og alle de andre, ungdomsromanerne om Fru Momberg og Karl, rimene og billedbøgerne har han også lavet gysere, letlæsningsbøger og skolekomedier. Han er en meget produktiv forfatter, og selv om ikke alt holder den samme høje standard bærer alle værker præg af samme menneskeforståelse og varme.
Gyserne Drengen uden krop og Kvinden uden ansigt er Thorstein Thomsens forsøg i gysergenren, og begge bøger er også elementært spændende. De handler om drengen Lenny, der er synsk og som derfor bliver rodet ud i forskellige uhyggelige sager. Bøgernes største styrke er Thorstein Thomsens evne til at få en drengeverden til at stå fuldstændigt levende på læsernes nethinde. Portrættet af Lenny er simpelthen bare godt. Historierne er en blanding mellem en almindelig kriminalhistorie og en rigtig gyser, men bøgerne er værd at læse bare for miljøskildringernes skyld.
Thorstein Thomsen har også skrevet flere bøger for svage læsere. De vigtigste af dem er serien om Naja og Lis, Frank det gule spøgelse og En uhyggelig slange. Bøgerne er velskrevne og Thorstein Thomsen viser også her sit sproglige talent.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger for børn og unge
Thorstein Thomsen
Thorstein Thomsen
1981 (sm)
Thorstein Thomsen
1983
Thorstein Thomsen
Thorstein Thomsen
1984
Thorstein Thomsen
1985
Thorstein Thomsen
1986 (99.4 Thomsen, Thorstein)
Thorstein Thomsen
1986
Thorstein Thomsen
1986 (sm)
Thorstein Thomsen
Thorstein Thomsen
1988
Thorstein Thomsen
1988
Thorstein Thomsen
1990 (bi)
Thorstein Thomsen
1991
Thorstein Thomsen
1991 (bi)
Thorstein Thomsen
1992 (bi)
Thorstein Thomsen
1992
Thorstein Thomsen
1993
Thorstein Thomsen
1994
Thorstein Thomsen
2004 (bi) Ill. Birde Poulsen
Thorstein Thomsen
2008
Thorstein Thomsen
2008. Eventyr
Thorstein Thomsen
ABC, 2011. Billedbog.
Thorstein Thomsen
Carlsen, 2012
Thorstein Thomsen
Carlsen, 2013. Illustrator Lea Letén. Billedbog.
Thorstein Thomsen
Carlsen, 2013. Illustrator: Lea Letén.
Thorstein Thomsen
Carlsen, 2014. Illustrator: Lea Letén. Billedbog.
Thorstein Thomsen
Flachs, 2019. Illustreret af David Bülow.
Bøger for voksne
Thorstein Thomsen
Carlsen, 2015. Tegner: Mikkel Sommer.
Thorstein Thomsen
2018. Digte
Video
Læs mere om Thorstein Thomsen
1986 (81.67)
Steffen Larsen
1991, Plys 5, side 64-71. (81.0105)
Thorstein Thomsen
2003
Om forfatteren
Links
Her får man de vigtigste pejlemærker i Thorstein Thomsens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Thorstein Thomsens personlige hjemmeside, med alt om ham selv og hvad han har bedrevet af bøger, musik og andet godt.
Portræt af Thorstein Thomsen skrevet af forfatteren selv.