Foto: Anja Ekstrøm

*Seneste udgivelse

Lilian Brøgger

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2022
Anne Vindum
cand.mag., 2013

Hovedforfatter

Cato Thau-Jensen
illustrator, 2022

Gennem 50 år har den danske illustrator Lilian Brøgger lagt form og farve til utallige fortællinger for både børn og voksne. Med en evig trang til fornyelse har hendes stil udviklet sig gennem karrieren og hendes værker spænder vidt i deres udtryk. Man ved derfor aldrig, hvad man kan vente sig af den næste Brøgger udgivelse.

Brøgger har sans for at formidle både det muntre og det sørgelige og hendes illustrationer taler ofte lige så tydeligt som den historie, de er billedside til.

Baggrund

Lilian Brøgger er født på Fanø. I bogen ”En sømands historie” skildrer hun sin bedstefar og familie. Måske er det den fjerne horisont og sejlerslægtens indflydelse, som har puffet til hendes forestillingsevne, og intensiveret hendes længsel efter nyt og uprøvet land. Det var dog ikke lutter eventyrlyst, da hun som barn pludselig måtte vinke farvel til Fanø og den elskede farmor, og tage med mor og stedfar til København, hvor omgivelserne kunne have en snert af fattigdom, men selvfølgelig også en masse nye indtryk.

”Og verdens stærkeste mand tænker ikke på farligt meget andet end sin lille babypige og så på at holde balancen og få hesten og grisen og den skæggede dame og hunden og kaninen og kattekillingen og fuglen og ægget sat stille og roligt ned i savsmuldet i manegen igen. For man skal være meget forsigtig med de små, lette ting i verden.”

”Verdens stærkeste mand”

Illustration fra Bim Bam Bomme! -og andre vrøvlevers. © Lilian

Hendes stærke erindringer helt fra den tidlige barndom har sat sit præg på hendes senere arbejde: ”Jeg kan huske rigtig meget fra min barndom, også helt tidlige begivenheder. Helt fra dengang jeg lå i barnevogn. Hvordan jeg undrede mig over hele det store galleri af besynderlige typer, som var min store familie. Jeg tror, at det er min vigtigste inspiration til de tusindvis af tegninger, jeg har lavet til børn og unge: jeg kan huske de forskellige aldre, hvordan det VAR.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

Lilian Brøgger kom kun 17 år gammel ind på Kunsthåndværkerskolen i København, og gik der fra 1967-72. På den tid havde man meget klassisk tegning, hvor det drejede sig om at lære og forstå at gengive tingene korrekt, og ikke så meget om at udtrykke sig personligt gennem tegningen. Det var en hård disciplin, som nok kunne skræmme de utålmodige væk, men hvis man som Lilian også kunne frigøre sig fra den hårde skole, havde man et rigtig godt afsæt.

Foto: Anja Ekstrøm

Født
27. januar 1950 på Fanø.
Uddannelse
Kunsthåndværkerskolen, 1972.
Debutbog
Der hvor Linda bor. Fremad, 1975.
Litteraturpriser
Børnebibliotekarernes kulturpris, 1982. Kulturministeriets Illustratorpris, 1984. H.C. Andersen-legatet (Dansk Forfatterforening), 2002. Det gyldne æble, illustratorbiennalen i Bratislava, 2005. Foreningen for Boghåndværks Ærespris, 2009. Kulturministeriets Illustratorpris, 2010. Årets bogdesignpris, 2011. Claus Deleuran Prisen, 2019
Seneste illustrerede værk
Skibet skal sejle i nat. Dansklærerforeningen, 2022. Erindringer.
Inspiration
Edward Snowden, Lisbeth Zornig, Dalai Lama og Kofi Annan.

Om sin barndom og begyndelsen på illustratorlivet fortæller Lilian Brøgger: ”Engang drømte jeg om at blive opdagelsesrejsende og at lære og forstå alle sprog i hele verden. Det blev til billedsprog. Nu har jeg været illustrator gennem tre årtier, og der er stadig tusind måder tilbage at illustrere på, som jeg IKKE har prøvet. Endnu.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

Denne trang til forandring er en væsentlig drivkraft i Lilian Brøggers arbejde, hun kan ikke holde ud at kede sig. En redaktør spurgte hende engang, om hun behøvede at skifte udtryk, hver gang hun lavede en ny bog. Han mente måske, at det var lettere at sælge en kendt streg. Det har imidlertid vist sig at være en ganske god investering hele tiden at udforske nye materialer, metoder og udtryksmidler. Det giver rådighed over et stort register af muligheder og dermed en lydhørhed overfor det enkelte projekt, og hvad det har brug for af med- eller modspil.

En af Lilian Brøggers udtalelser er, at man ikke må overtrække sin kreative konto, og det handler jo om at forstå sine ressourcer og bruge dem rigtigt. Et andet er hendes motto med aldrig at kassere, men altid forsøge til det yderste at redde et billede. Det er virkelig god træning at forsøge at bygge på og få noget konstruktivt ud af sine fejlgreb. I virkeligheden er det ofte det, der gør et billede interessant, at der har været en skævhed eller noget mislykket, som er blevet reddet.

Da Lilian Brøgger var barn, drømte hun om at kunne alverdens sprog, og man kan sige, at det er gået i opfyldelse. Ikke blot fordi billedsproget er universelt, selvom fortolkningerne kan svinge fra sted til sted, men også fordi hun virkelig er en opfinder af billeder og nye billedsprog, i denne mest progressive periode af billedbogens historie.

Lilian Brøgger er en meget raffineret verdensdame. Illustrator Cato Thau-Jensen fortæller om hende: ”Jeg har set hende i Hubertusrød jakke i Uffizierne i Firenze, og hun har lært mig at spise østers på Grand Central Station New York. Faconsyet frakke, ræv om halsen og røde læber, hvorfor ikke bringe sit visuelle potentiale til fuld udfoldelse. Mottoet kunne være: Lad det komme til syne.”

Brøgger har i perioder været lærer og konsulent på visuel kommunikation og illustrationslinien på Designskolen Kolding og bor i dag på Christianshavn. Hun fortæller, at når hun ikke tegner, så læser hun bøger i alle mulige genrer. Og så har hun noget med farver: ”Jeg skifter tøj flere gange dagligt, selvom jeg måske er helt alene. Så det er ikke for at se smart ud i andres øjne, mere for at tøjet passer til mine skiftende sindsstemninger. Min tandbørste er dog altid blå.” (Interview med forfatterweb, august 2013).

Udvalgte bøger

Grønt hår

Illustration fra Mikkel og helemenageriet. © Lilian Brøgger

Som regel får en illustrator tilbudt en færdigskrevet tekst fra forfatter eller forlag, men i tilfældet med ”Mikkel og hele menageriet” (1990) kom billederne først. Det er poetiske og magiske billeder fra akvarelperioden omkring 1990, hvor Lilian Brøgger havde udviklet denne teknik til perfektion. Specielt viser hun i bogen ”Vilde bæst” (1990), hvor godt hun behersker den svære kunst med de meget våde farver, som er uforlignelige, når det gælder vand, himmel, lys og atmosfære i det hele taget.

Billederne til førstnævnte bog blev præsenteret for Inger Christensen i tilfældig orden, og hun lagde dem straks ud på bordet i den rækkefølge, de var malet. Selvom de ikke var malet efter en tilrettelagt orden eller en bevidst handlingsgang, viser det, at Brøgger i høj grad også er ”forfatter” i billederne.

Det samme kunne man se på et seminar i Stavanger, hvor Lilian Brøgger ledede en workshop sammen med Ulf Nilsson. Her arbejdede lærerne også med. Lilian Brøgger havde i hurtige skitser bygget en historie op om et digt af Ulf Nilsson, som i tegningerne udviklede sig til en dramatisk handling, med alle de elementer som skaber en god historie. Dette samarbejde kan man se resultatet af i ”Popcorn och Rufs” med undertitlen ”Allt om kärlek”.

Samarbejder

I ”Noa og tudsen og arken” (1998) af Sten Kaalø arbejdede Lilian Brøgger sammen med Dorte Karrebæk, og de lavede en fold-ud-bog, hvor man i en lang frise ser alle dyrene på vej til arken og sejladsen over den druknede verden. Den lange fortløbende illustration gav dem mulighed for at arbejde på billedet samtidig. De kunne på den måde trække på hinandens styrker, eksempelvis hvis én af dem helst ikke ville tegne skibet, eller én der var bedst til huse. Man ser deres individuelle karaktertræk i dyrene, hvilket giver billedet en stor spændvidde, og samtidig har de formået at give bogen et homogent udtryk med meget personlighed og koloristisk styrke.

”Pigen med det grønne hår” er startet som en brev- og postkortudveksling mellem Lilian Brøgger og Hanne Bartholin. De sendte gennem lang tid billeder til hinanden med denne pige som hovedperson. Ideen var udsprunget af den fælles erfaring fra barndommen, at omverdenens mere konventionelle forestilling om ”virkeligheden” åbenbart også skulle afspejle sig i barnets tegninger, f.eks. når man tegnede en pige med grønt hår, og folk sagde: ”Der er da ingen piger, som har grønt hår!”.

Hvad er det for en realisme, man forlanger at kunne koble sig på i billeder og illustrationer? Er der ikke mange former for realisme? Det mener Lilian Brøgger i hvert fald. Dette samarbejde er et af de lange projekter, som på et tidspunkt fik en tekst af Wivi Leth, og nu er ved at få en ny af Kim Fupz Aakeson.

Kim Fupz Aakeson er også samarbejdspartner i ”Historien” (2000), som første gang udkom i ”Nye gode historier”, dengang i novelleform og med illustrationer af Mette-Kirstine Bak. Forlaget Høst & Søn besluttede derefter at udgive den som billedbog, og Lilian fik opgaven at løse den komplekse forviklingshistorie, hvor en elefantunge i Congo og en lille dreng i Brønshøj får blandet deres godnathistorier godt og grundigt sammen. Illustrationer og tekst gik frem og tilbage mellem forfatter og illustrator for at nå det helstøbte resultat, der her er tale om. Mens historierne spindes ind i hinanden, forvandles drengens og elefantungens verden gradvist, så palmetræer og lianer kaster skygge på væggen i drengens værelse, og elefantfar får ternet skjorte og cowboystøvler på.

I ”Filmkatten” er Lilian Brøgger både tegner og forfatter, men har dog fået hjælp af Mats Letén til teksten. Historien handler om en kat, der får smag for film, men gang på gang bliver smidt ud af biografen, til han endelig finder en ven og en løsning på problemet, som også kommer til at gavne andre end ham selv. Her fortæller billederne absolut den væsentlige del af historien. Teksten er kort og enkel, men leverer et humoristisk modspil til billederne: ”Bare jeg lister helt stille”, tænker Kat, ”så er der ingen, der lægger mærke til mig.” Og på billedet kaster Kat en mægtig skygge på lærredet, mens han lister over gulvet. Det er netop denne dialog mellem billede og tekst, som gør billedbøger til noget særligt.

Lilian Brøgger veksler mellem hele og halve opslag og laver tegneseriestriber af Kats ansigtsudtryk eller saltomortale, da han sparkes ud fra biografen. Begge dele giver en fornemmelse af klip og bevægelse som et filmisk udtryk og skaber på denne måde overensstemmelse mellem tema og udtryksform. Brøgger har brugt lak og akvarel til udførelsen. Hun har givet papiret en lak, som får farverne til at skjolde og lægge sig ujævnt, hvilket giver en fornemmelse af stoflighed og flimmer, som man oplever i en biografs mørke.

Kvalmens betydning

Illustration fra Vinduespudseren. © Lilian Brøgger

Lilian Brøgger begyndte at illustrere i den socialrealistiske periode i 1970’erne, hvor det ikke just vrimlede med selvkørende næser og forulykkede franskbrød i gipsbandage. Handlingen udfoldede sig mere i 2-værelses lejligheder i den ældre og slidte del af bymassen, i børnehaver og busser. Selv siger Lilian, at hun faktisk overhovedet ikke brød sig om at lave billedbøger i den periode. Det var forbundet med et ubehag, så hun næsten kunne brække sig over de sure hverdagskonflikter og problemudpenslinger.

Der måtte være mere fantasifulde og farverige måder at skildre livet på, mente Lilian Brøgger. De første bøger har samme farveholdning som DSB's tjenesteuniformer havde, og figurernes gennemarbejdede ansigter er nærmest topografiske kort over de grimme følelser, som man i så lang tid ikke ville se. ”Jeg må åbenbart have haft brug for at bevare jordforbindelsen, med de tykke ben og tunge sko,” siger Lilian Brøgger. Ikke desto mindre er der en ærlig sanselighed i billederne, en rørende hudløshed som er modig.

Brøgger tog nogle gevaldige spring i 1980’erne, fra den sarte gråblå bog om ”Vinduespudseren” til ”Ole Lukøje” med de stærke farvemættede billeder. Her begynder hun at åbne for den billedskabende idérigdom, som er hendes store ressource. Det er så oplagt en nødvendighed for hende at være skabende på et langt mere kreativt og opfindsomt plan, end den foregående periode havde tilladt.

Rim

Rim og remser fylder meget i børnelitteraturen, og Lilian Brøgger har illustreret flere børnebøger med rim.

”Rokker spinder kattetoner/ under goplers glatte kroner,/ danser dårende ballet/ mens de synger net duet.”

”Friske fiskerim”, uden sidetal.

I Tine Bisgaard Norups rimede vers fortæller ”I de allerældste dage” (2010) flere generationers historie fra morfars tid for længe siden frem til i dag. Illustrationerne understøtter teksterne i fantasifulde udlægninger af rimene, der handler om alt fra morfars legetøj til Zaren af Zanzibar og løven Leo Lummerholdt. Den dame, der er så sur som firs citroner, har en citron i stedet for et hoved, og herren på næste side har en pære som hoved, med to forelskede regnorme strittende ud af ørerne. I en blanding af håndtegning og computergrafik fremstår illustrationerne meget alsidige med print, tryk og mønstre til at fylde flader, stof og baggrunde ud.

I ”Friske fiskerim” fra 2012 er illustrationerne blevet til i et samarbejde mellem Lilian Brøgger og Kamila Slocinska. Erik Trigger Olesen har skrevet bogens 15 fiskerim, der handler om bestemte fisk eller grupper af fisk (hvilket blandt andet tæller 16 seje spegesild, aspargeslaks, rokker, pansermalle, knurrehane, sabelspætte og en storrygende tropebæltefiskehun) og deres oplevelser. Hver af de firelinjede rim har en illustration, der afbilder teksten. Bogens første rim ”Seksten seje spegesild / gik en tur, men de for vild / på et påskefrokostbord / og forsvandt så uden spor” er akkompagneret af et stort gult påskebord med fisk over det hele, gule påskeliljer og kyllinger på kanten af snapseglassene. En enkelt fisk er blevet spiddet af en gaffel med blodet dryppende dramatisk ned i en kop. Med enkle virkemidler udfolder tegningen teksten, så de tilsammen bliver både en fortælling og en stemning.

I fiskenes fantasiunivers er alting muligt: De er tegnet med politikasket og stiletter og andre menneskelige kendetegn. Konkylier, vandplanter og gopler færdes i universet sammen med ambulancer og discokugler, og på den måde blandes hav- og menneskeliv på en enkel måde. I lidt grove træk tegnes fiskene op i muntre farver, men også med meget af det grå, der hersker på havets bund.

Genrer og tematikker

Intet er for fint og intet for grimt til at komme med i Lilian Brøggers billeder. Det handler om at gribe det, der inspirerer, uden at skele for meget til politisk korrekthed. Der er så mange meninger om, hvad der hører til og ikke hører til i børnebøger, men når alt kommer til alt, handler det om, hvordan det bliver fremstillet. Lilian Brøgger har et naturligt forhold til nøgenhed, rygning og moderne møbeldesign og er altid åben for nye motiver. Biler, motorcykler, rumraketter og andre tekniske konstruktioner har hun sin helt egen tilgang til. På en rejse til Italien tegnede hun udelukkende scootere. Det er, som om hun koger essensen ud af tingene, og når hun først har den, er der stort set ikke grænse for fortolkningsmulighederne.

Brøgger er meget bevidst om det indholdsmæssige i sine billeder, men måske er det ofte formen, som sætter dagsordenen. Hun har afprøvet et utal af forskellige måder at opbygge en bog på, lige fra den traditionelle med tekst på venstre side og billede på højre, til de vilde og anarkistiske, hvor billederne bevæger sig uhindret i alle retninger og indrammer teksten i tulipanhoveder.

Det er tydeligt, at hun har helhedsblik for bogen og tænker typografien bevidst ind i billedets komposition. Dette kan man bl.a. se i bogen ”Ih du milde drommedille”. Ligeledes er det spændende at studere hendes synsvinkler. Her ses det tydeligt, at det formmæssige og kompositoriske har afgørende indflydelse på det indholdsmæssige.

Perspektiverne følger ikke de gældende regler på området, men understreger de stemningsmæssige og fortælletekniske behov i en given situation. Nogle steder arbejder hun sig frem til en meget tredimensional fornemmelse i f.eks. en menneskekrop, for så igen at arbejde sig i den anden retning ved at give personen et stribet eller ternet mønster på tøjet, som ikke følger kroppens form og derved skaber spænding til den før opnåede virkning af rumlighed.

Det er en meget interessant leg med perspektiver og rumlige virkninger, som skaber dynamik og understreger, at vi her bevæger os rundt i en anden virkelighed, hvor spillereglerne kan ændres i en god sags tjeneste, nemlig fantasiens. Der er også den rene forelskelse i former, hvad enten det er et toilet eller Arne Jacobsens æg. De kan være lige skønne at tegne.

Beslægtede illustratorskaber

Lilian Brøgger har med sine utallige produktioner og sit innovative arbejde inden for dansk illustrationskunst opnået en særstatus i sit fag.

En anden dansk illustrator, der med fantasifulde og farverige illustrationer har lagt pen til et hav af børnebogsudgivelser, er Dorte Karrebæk. Alt kan ske hos både Brøgger og Karrebæk, og såvel mennesker som dyr optræder i alskens aparte og livfulde situationer.

Tine Modeweg-Hansen, der har studeret under Lilian Brøgger på Designskolen i Kolding, har noget af den samme fanden-i-voldske og vilde stil som Brøgger. De udfordrer siderne med proportionsskift og farveflader.

Cato Thau-Jensen, der lige som Modeweg-Hansen er uddannet under Lilian Brøgger i Kolding, tegner universer, der er lavet af samme farverige og skøre stof, som Brøgger er eksponent for. Begge anvender de humor og groteske optrædener i deres illustrationskunst.

Den kroatiske illustrator Zlatko Grgic, der har tegnet serien om Professor Baltazar, har ligesom Brøgger benyttet en pittoresk og fantasifuld stil til at formidle fortællingen om den opfindsomme professor.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Billedbøger

Der hvor Linda bor. Fremad

Bodil Bredsdorff

1975

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debutbog

Litteraturpriser

Seneste illustrerede værk

Inspiration

Udvalgte bøger

Grønt hår

Samarbejder

Kvalmens betydning

Rim

Genrer og tematikker

Beslægtede illustratorskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Billedbøger

Illustrerede værker for børn og unge

Illustrerede og skrevne værker

Læs mere om Lilian Brøgger

Søgning i bibliotek.dk

Om forfatterskabet

Web

Bog

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Interview med forfatterweb, august 2013.