Inger Christensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2023
Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., juni 2018

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2012

Inger Christensens forfatterskab er enestående ved dets evne til at forene suveræn form og sprogbeherskelse med stor sanseorienteret fylde. Både i sin poesi og i sine prosatekster tænker Inger Christensen i strukturer og systemer uden dog at slippe taget i sansningens mangfoldighed af former og farver. Det musiske ved ordene har ligeledes fra første færd været et kendetegn ved Inger Christensens digtning.

Et gennemgående tema i forfatterskabet er en undersøgelse af forholdet mellem kunsten, sproget og verden. Et væsentligt element i denne tematik er relationen mellem naturens fænomener og biologiens processer på den ene side og det menneskeskabte sprog på den anden side.

Baggrund

Inger Christensen voksede op i et arbejderkvarter i Vejle som det ældste barn af en søskendeflok på tre. Hendes far var skrædder og hendes mor kokkepige før ægteskabet. Da børnene var store, kom moren ud på arbejdsmarkedet som fabriksarbejder på blandt andet Tulip-slagterierne i Vejle. Skrædderens håndværksmæssige stolthed og kokkepigens indsigt i såvel husførelse som i den litterære dannelse i de fine familier indgår som kulturel og social klangbund for Inger Christensens opvækst. Faren havde desuden to højskoleophold bag sig og var så stolt af sin begavede datter, at hans arbejdsgiver foreslog, at Inger kom i gymnasiets mellemskole. Hermed var vejen banet for en studentereksamen. Inger Christensen hæfter sig selv ved forældrenes indflydelse på hendes uddannelsesforløb: ”I selve håndværksfaget ligger en ambition om at gøre tingene ordentligt, som jeg kendte fra min far – og fra min mors måde at føre hus på (...) Hos ens forældre kan der ligge en uudtalt længsel efter eller forståelse for det, som ikke bare er dagen og vejen, og som for eksempel viser sig i, at man synger sange fra Højskolesangbogen eller Arbejdersangbogen. Det betyder måske lige så meget, som hvis ens far var professor og for længst havde sagt alting.” [1].

”Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,
Som påfugløje flagrer de omkring
Og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting.

Hvem er det der fortryller dette møde
Med strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvundne døde?”

”Sommerfugledalen”, s. 15.

Allerede som student bar Inger Christensen på en digterdrøm. Lokket af tanken om en akademisk uddannelse tog hun efter sin studentereksamen i 1954 til København, hvor hun indskrev sig på universitet og tog filosofikum. Hun levede samtidig af et job som cykelvikar for Københavns Kommunes skolevæsen. I 1955 indsendte hun sine første digte til redaktøren af tidsskriftet Hvedekorn, Torben Brostrøm. Han antog hendes digte, og det blev også ham, som et par år senere fortalte Inger Christensen om den unge digter og litteraturstuderende Poul Borum.

Foto: Erik Petersen

Født
16. januar 1935 i Vejle.
Død
4. januar 2009.
Uddannelse
Læreruddannelse fra Århus Seminarium, 1958.
Debut
Lys. Gyldendal, 1962.
Litteraturpriser
Kritikerprisen,1969. De Gyldne Laurbær, 1970. Emil Aarestrup Medaillen, 1973. Kjeld Abell-prisen, 1978. Søren Gyldendal-prisen, 1983. Holberg-medaillen, 1987. Dansk Litteraturpris for kvinder, 1994. Svenska Akademiens Nordiska Pris, 1994. Rungstedlundprisen, 2001.
Seneste udgivelse
Jeg bor i en hemmelig drøm : Tidlige digte. Gyldendal, 2023.
Periode
Dansk modernisme
Genre
Lyrik
Videoklip

Inger Christensen opgav sin universitetsdrøm til fordel for en økonomisk overkommelig lærereksamen på Århus Seminarium, som hun færdiggjorde i 1958. Samme år opsøgte hun Poul Borum, og et halvt år senere blev de gift. Ægteskabet holdt i 17 år, og sammen fik de, da Inger Christensen var sidst i 30’erne, sønnen Peter. På trods af skilsmissen i 1976 blev deres indbyrdes forbundethed først for alvor brudt med Borums død i 1996. Da Inger Christensen og Poul Borum i 1963 begge blev ansat på Holbæk Kunsthøjskole, havde Inger Christensen allerede udgivet sin debutdigtsamling, ”Lys” (1962), som hun skrev, mens hun var lærer i Knebel på Mols. På højskolen havde de to unge digtere blandt andre kommende forfattere som Henrik Nordbrandt og Sten Kaalø som elever. Efter tre semestre på kunsthøjskolen blev Inger Christensen i 1964 fuldtidsforfatter.

Ved siden af sin forfattervirksomhed har Inger Christensen siden 1978 været medlem af Det Danske Akademi. Fra midten af 1990’erne har hun ligeledes været medlem af Bielefelder Colloquium og Académie Européenne de Poésie.

Inger Christensen døde i januar 2009, 73 år gammel.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Adskillige af Inger Christensens værker er for længst blevet udråbt til moderne klassikere i dansk litteratur og oversat til en række sprog. Forfatteren blev da også mange gange, mens hun levede, nævnt som det mest seriøse danske bud på en Nobelpris-kandidat.

På trods af deres forskellighed indeholder Inger Christensens værker også mange fælles tematikker. Gennem hele sit forfatterskab kredser hun om nogle af de samme grundlæggende forhold. Det drejer sig blandt andet om eksistensens, kroppens og bevidsthedens organiske sammenhæng med natur og kosmos – og den særlige status mennesket har til denne sammenhæng i kraft af sproget. Hos Inger Christensen finder man en særlig naturfilosofisk tænkning, som hænger uløseligt sammen med hendes digteriske praksis. Kulturen og sproget er ifølge Inger Christensen ikke frit skabt af mennesket uafhængig af og løsrevet fra naturen men gentager med nødvendighed naturens strukturer og processer. En af grundpillerne i forfatterskabet er således, at digtningen i en eller anden forstand mimer naturen. Mennesket kan kun forme verden i forlængelse af de principper, der virker i verden.

Beslægtede forfatterskaber

Det er vanskeligt at sætte Inger Christensens forfatterskab i forbindelse med beslægtede forfatterskaber. For der findes ikke andre forfattere, der som hende kombinerer alt fra matematiske systemer og musiske strukturer, biologiens celledeling og sprogfilosofi med et blik for verdens mangfoldighed af sanselige fænomener og et øre for de sproglige nuancer.

Inger Christensen har imidlertid været en væsentlig inspirationskilde for mange andre forfattere. Digtsamlingen ”Det”s næsten encyklopædiske mangfoldighed satte sig mange spor i 70’ernes lyrik. Det skete blandt andet i kredsen omkring tidsskriftet Hvedekorn, som fra 1968 og frem blev redigeret af Inger Christensens mand, Poul Borum. Det var dog mere de spontane end de systemorienterede sider ved Inger Christensens forfatterskab, der blev videreført af Borum og yngre lyrikere som Peter Laugesen. Forlaget Arena var sideløbende hermed med til at videreføre den skrifttematiske digtning, som i perioden tiltrak unge forfattere, der ikke følte sig hjemme i datidens hverdagsrealisme og brugslitteratur. Af danske forfattere, der har arbejdet med det skriftteoretiske i deres tekster, kan nævnes Per Højholt, Klaus Høeck og Henrik Bjelke.

Mange yngre forfattere har ligeledes været inspireret af Inger Christensens digtning. Da den danske digter Palle Sigsgaard i 2007 udsendte sin anmelderroste debutdigtsamling ”Glitrende støv danser”, blev Inger Christensen f.eks. nævnt som en vigtig inspirationskilde. I Peter Adolphsen & Ejler Nyhavns versroman ”Katalognien” fra 2009 finder man sonetkransen ”Lummerhuledvalen” med en slet skjult henvisning til ”Sommerfugledalen”. Endnu et eksempel er Martin Larsens bogværk ”Svanesøsonetterne” fra 2004, som består af 60 sammenkrøllede løsark i en rigsarkivæske, der blandt andet indeholder det, der kaldes et forsøg på en sonetkrans.