
Inger Christensen
- Redaktionenmaj 2023
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., juni 2018
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2012
Intro
Inger Christensens forfatterskab er enestående ved dets evne til at forene suveræn form og sprogbeherskelse med stor sanseorienteret fylde. Både i sin poesi og i sine prosatekster tænker Inger Christensen i strukturer og systemer uden dog at slippe taget i sansningens mangfoldighed af former og farver. Det musiske ved ordene har ligeledes fra første færd været et kendetegn ved Inger Christensens digtning.
Et gennemgående tema i forfatterskabet er en undersøgelse af forholdet mellem kunsten, sproget og verden. Et væsentligt element i denne tematik er relationen mellem naturens fænomener og biologiens processer på den ene side og det menneskeskabte sprog på den anden side.
Baggrund
Inger Christensen voksede op i et arbejderkvarter i Vejle som det ældste barn af en søskendeflok på tre. Hendes far var skrædder og hendes mor kokkepige før ægteskabet. Da børnene var store, kom moren ud på arbejdsmarkedet som fabriksarbejder på blandt andet Tulip-slagterierne i Vejle. Skrædderens håndværksmæssige stolthed og kokkepigens indsigt i såvel husførelse som i den litterære dannelse i de fine familier indgår som kulturel og social klangbund for Inger Christensens opvækst. Faren havde desuden to højskoleophold bag sig og var så stolt af sin begavede datter, at hans arbejdsgiver foreslog, at Inger kom i gymnasiets mellemskole. Hermed var vejen banet for en studentereksamen. Inger Christensen hæfter sig selv ved forældrenes indflydelse på hendes uddannelsesforløb: ”I selve håndværksfaget ligger en ambition om at gøre tingene ordentligt, som jeg kendte fra min far – og fra min mors måde at føre hus på (...) Hos ens forældre kan der ligge en uudtalt længsel efter eller forståelse for det, som ikke bare er dagen og vejen, og som for eksempel viser sig i, at man synger sange fra Højskolesangbogen eller Arbejdersangbogen. Det betyder måske lige så meget, som hvis ens far var professor og for længst havde sagt alting.” [1]Peter Øvig KnudsenInger Christensen. Tilfældets poet. Fra bogen Børn skal ikke lege under fuldmånen – forfatterportrætter1996.
”Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,
Som påfugløje flagrer de omkring
Og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting.
Hvem er det der fortryller dette møde
Med strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvundne døde?”
Allerede som student bar Inger Christensen på en digterdrøm. Lokket af tanken om en akademisk uddannelse tog hun efter sin studentereksamen i 1954 til København, hvor hun indskrev sig på universitet og tog filosofikum. Hun levede samtidig af et job som cykelvikar for Københavns Kommunes skolevæsen. I 1955 indsendte hun sine første digte til redaktøren af tidsskriftet Hvedekorn, Torben Brostrøm. Han antog hendes digte, og det blev også ham, som et par år senere fortalte Inger Christensen om den unge digter og litteraturstuderende Poul Borum.

Født
16. januar 1935 i Vejle.
Død
4. januar 2009.
Uddannelse
Læreruddannelse fra Århus Seminarium, 1958.
Debut
Lys. Gyldendal, 1962.
Litteraturpriser
Kritikerprisen,1969. De Gyldne Laurbær, 1970. Emil Aarestrup Medaillen, 1973. Kjeld Abell-prisen, 1978. Søren Gyldendal-prisen, 1983. Holberg-medaillen, 1987. Dansk Litteraturpris for kvinder, 1994. Svenska Akademiens Nordiska Pris, 1994. Rungstedlundprisen, 2001.
Seneste udgivelse
Jeg bor i en hemmelig drøm : Tidlige digte. Gyldendal, 2023.
Periode
Dansk modernisme
Genre
Lyrik
Videoklip
Inger Christensen opgav sin universitetsdrøm til fordel for en økonomisk overkommelig lærereksamen på Århus Seminarium, som hun færdiggjorde i 1958. Samme år opsøgte hun Poul Borum, og et halvt år senere blev de gift. Ægteskabet holdt i 17 år, og sammen fik de, da Inger Christensen var sidst i 30’erne, sønnen Peter. På trods af skilsmissen i 1976 blev deres indbyrdes forbundethed først for alvor brudt med Borums død i 1996. Da Inger Christensen og Poul Borum i 1963 begge blev ansat på Holbæk Kunsthøjskole, havde Inger Christensen allerede udgivet sin debutdigtsamling, ”Lys” (1962), som hun skrev, mens hun var lærer i Knebel på Mols. På højskolen havde de to unge digtere blandt andre kommende forfattere som Henrik Nordbrandt og Sten Kaalø som elever. Efter tre semestre på kunsthøjskolen blev Inger Christensen i 1964 fuldtidsforfatter.
Ved siden af sin forfattervirksomhed har Inger Christensen siden 1978 været medlem af Det Danske Akademi. Fra midten af 1990’erne har hun ligeledes været medlem af Bielefelder Colloquium og Académie Européenne de Poésie.
Inger Christensen døde i januar 2009, 73 år gammel.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Det
Inger Christensen debuterede i 1962 med den anmelderroste digtsamling ”Lys” og udgav de følgende år endnu en digtsamling samt to romaner. Hendes gennembrud indtraf i 1969, da digtsamlingen ”Det” ud...
Læs mere om bogen - Det malede værelse
Det er først og fremmest som lyriker, Inger Christensen har gjort sig bemærket, men hun har også skrevet flere eksperimenterende prosatekster. En af dem er fortællingen ”Det malede værelse” fra 197...
Læs mere om bogen - Alfabet
Det er karakteristisk for Inger Christensens digtning, at hendes tilsyneladende frit fabulerende poesi er stramt organiseret efter fastlagte principper. I digtsamlingen ”Alfabet” fra 1981 er det st...
Læs mere om bogen - Sommerfugledalen
I digtsamlingen ”Sommerfugledalen” fra 1991 viderefører Inger Christensen sin forkærlighed for en fast struktur i sin poesi. Samlingen er nærmere bestemt en såkaldt sonetkrans. Hvert digt i bogen e...
Læs mere om bogen - Hemmelighedstilstanden
Essaysamlingen ”Hemmelighedstilstanden” fra 2000 består af artikler, der alle er bestillingsarbejder lavet til aviser, antologier eller som foredrag i perioden 1989 94. Samlingen indeholder både de...
Læs mere om bogen - Æter
Tre år efter Inger Christensens død udgives bogen ”Æter” med undertitlen ”En forestilling og en udstilling om omvejen & øjeblikket”. Inger Christensens tekst stammer fra 1986, hvor performanceteate...
Læs mere om bogen - Som var mit sind lidt græs der blev fortalt
Da Inger Christensen døde, efterlod hun sig et arkiv med papirer på Det Kongelige Bibliotek. I 2017 udkom et mindre udvalg af disse efterladte tekster i bogen ”Som var mit sind lidt græs der blev f...
Læs mere om bogen - Verden ønsker at se sig selv
Det lille udvalg af materiale fra Inger Christensens arkiv, som udkom i 2017, var kun en lille forsmag på de papirer, som forfatteren efterlod sig. I 2018 udkom en større samling på mere end 950 si...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Inger Christensen
Gyldendal, 2017.
Romaner
Dramatik
Fortællinger
Essays
Udvalg fra arkivet
Børnebøger
Om forfatterskabet
Artikler og links
Lis Wwedell Pape
1997
Marianne (red.) Barlyng
2002. Temanummer om Inger Christensens forfatterskab
Mette Hyldgaard Skovmose
2002
Lars Bjødstrup
2005
Per Theil
2010-12-19
Tue Andersen Nexø
Information, 2011-12-29.
Thomas Bredsdorff
Politiken, 2012-01-12.
Aarhus Universitetsforlag, 2020.
Omtale og analyse af “Det” og “Sommerfugledalen”. Se under sitemap – nyere danske forfattere – Inger Christensen.
Analyse af “Alfabet” samt en lang liste over bøger, artikler og anmeldelser af Inger Christensens tekster.
Danske digterruter
Digterruten for Inger Christensen tager dig op over en skovklædt bakke med storslået udsigt over Vejle Ådal, ned igennem hendes gamle kvarter ved Spinderihallerne og ender ved fjorden med et flot kig over vandet til havnefronten med Vejles vartegn Bølgen.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Inger Christensen. Tilfældets poet. Fra bogen Børn skal ikke lege under fuldmånen – forfatterportrætter
Peter Øvig Knudsen
1996
Det svimlende punkt. Synsvinkler på forfatterskabet. Samtale med Inger Christensen. Artikel i tidsskriftet Spring nr. 18
Neal Ashley Conrad
2002





