BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Emneord:

Som var mit sind lidt græs der blev fortalt

78 sider, ill.Udgivet: 1963

Senest opdateret
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., juni 2018
Hovedforfatter
  • Katrine Lehmann Sivertsen
    cand.mag., 2012

Intro

Da Inger Christensen døde, efterlod hun sig et arkiv med papirer på Det Kongelige Bibliotek. I 2017 udkom et mindre udvalg af disse efterladte tekster i bogen ”Som var mit sind lidt græs der blev fortalt”. Bogens tekster og illustrationer er udvalgt af forfatterens søn, Peter Borum, og den svenske digter Marie Silkeberg.

”Der er landskabets tid. Time efter time ligger landskabet og betragter os, mens det gør sig sine tanker, fortrinsvis i form af græs. Af og til sætter det en menneskehed i verden; formodentlig i håb om at kunne tale.”

”Som var mit sind lidt græs der blev fortalt”, s. 53.

Bogen indeholder knap 40 små tekster og tegninger af Inger Christensen udarbejdet fra starten af 1960’erne og frem og viser forskellige sider af forfatterens talent. Bagerst i bogen er noteret, hvornår teksterne er skrevet, og flere af dem indeholder tydelige spor efter tidligere værker, som f.eks. et digt med abrikostræer og bomber (s. 25) udarbejdet i den periode, hvor digtsamlingen ”Alfabet” blev færdiggjort. Nogle af teksterne er trykt med Inger Christensens egen sirlige håndskrift, og flere af bogens illustrationer indeholder formskemaer opsat med tal og kolonner. Samlingen består af både korte digtfragmenter og mere færdige lyriske værker, uddrag af prosatekst og en litterær analyse brugt i et efterskrift til Leonora Christines ”Jammers minde”.

Et tematisk omdrejningspunkt i bogen er forholdet mellem sproget og verden, ligesom Inger Christensens særlige brug af et naturbilledsprog, hvor naturen og verdens ting går i et med sindet, er et gennemgående motiv. Et godt eksempel på dette motiv findes i bogens første tekst, som er en næsten regelret og færdigskrevet sonet med rytmisk syntaks og rim. I digtet hører tekstens jeg tomme huse fortælle drømme, som jeget selv har drømt, ligesom glemte døre kobles sammen med jegets minder. Digtets blomster og buske siges ligeledes kun at kunne undgå visnedøden ved at få ”en vokseplads i læ af min bevidsthed/ med lys og skygge ligelig fordelt”. I sonettens afslutning kommer den pointe, som også har dannet baggrund for samlingens poetiske titel: ”Så har jeg set en jordiskhed i alt/ som var mit sind lidt græs der blev fortalt.”

Samlingen har forord af litterær direktør Johannes Riis og blev udgivet som Gyldendals julebog 2017, men kom også i almindelig bogdistribution.

Inger Christensen

Inger Christensens forfatterskab er enestående ved dets evne til at forene suveræn form og sprogbeherskelse med stor sanseorienteret fylde. Både i sin poesi og i sine prosatekster tænker Inger Chr...

Opdag andre bøger