BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket
Emneord:

    En levendes efterladte papirer

    Robert Musil

    164 siderUdgivet: 2001

    Lån på biblioteket
      Hovedforfatter
      • Christian Jess Rasmussen
        cand.mag., 2014

      Intro

      ”Nachlaß zu Lebzeiten” fra 1936 (”En levendes efterladte papirer”, 2001) er en kortprosasamling, udgjort af skitser og eksperimenter fra Musils hånd. I Musils eget forord til samlingen skriver han om digteres efterladte papirer, der har ”en mistænkelig lighed med ophørsudsalg”, men trods det oplever en popularitet, da det er sidste gang, digteren lægger beslag på sin læser. For at forhindre noget lignende udgiver Musil selv sine efterladte papirer. I virkeligheden drejede det sig vist også om at få en indtægt, da Musil ikke oplevede nogen kommerciel succes med sine værker, heller ikke med hovedværket ”Manden uden egenskaber”.

      ”At udgive små historier og betragtninger midt i en brølende og stønnende verden; at tale om uvæsentlige ting, når der er så mange væsentlige (…) det vil mange utvivlsomt opfatter som en svaghed, og jeg indrømmer gerne, at beslutningen om udgivelse har voldt mig allehånde bekymringer.”

      ”En levendes efterladte papirer”, s. 8.

      Værket er opdelt i fire dele. Første del ”Billeder” består af 14 små skitser eller observationer på 1-2 sider, nogen gange i form af prosadigte. Her er bl.a. en sjov historie om en flues kamp mod fluepapirets klister i bogens åbningshistorie ”Fluepapiret”. Bogens anden del, kaldet ”Uvenlige betragtninger”, er en slags essays med forskellige betragtninger. Der er observationer om tyskernes kærlighed til naturen, kunst og kitsch, offentlige monumenter, folks behov for at sende postkort mm. Tredje del hedder ”Historier der ikke er historier”, der bl.a. indeholder kimen til hovedværket ”Manden uden egenskaber”, en lille historie betitlet ”Et menneske uden karakter”.

      Bogens fjerde og sidste del er en længere historie kaldet ”Solsorten”, en meget personlig historie om to barndomsvenner og fortællerens krigserfaringer og morens død. Her lykkes det Musil at kombinere den fantasifulde og den analytiske side af sig selv, og teksten er samlingens stærkeste og mest personlige.

      ”En levendes efterladte papirer” er præget af den samme ironiske tone der præger mange af ekskurserne i ”Manden uden egenskaber”. Dog er historierne langt mere absurde, fabulerende og legende end hovedværkets meget komprimerede og gennemarbejdede tekst. Det gør også samlingen til Musils mest tilgængelige og en god introduktion til forfatterskabet.

      Robert Musil

      Robert Musil var en af pionererne inden for det modernistiske gennembrud i litteraturen i starten af det 20. århundrede. Hans hovedværk ”Manden uden egenskaber” efterlod han ufærdigt ved sin død i ...

      Læs hele forfatterportrættet

      Opdag andre bøger