”Det var en syg ting at gøre, men det rokkede ikke ved den kendsgerning, at Christian ikke var den eneste, der iagttog og drog konklusioner... alt gik mindst to veje.”
“Den der lyver”, s. 217.
Inden længe begynder landsbyens stemning over for Christian at vende. Der er pludselig ingen, der vil i konsultation hos ham mere, og han får spydige kommentarer, papirlapper med trusler ind ad brevsprækken, indbrud og telefonopkald fra én, som hænger lydløs i røret. Christian har ingen mulighed for at konfrontere den usande sladder, som spreder sig i Hvium, og uhyggen intensiveres.
”Den der lyver” er en psykologisk roman, som Ida Jessen plejer at skrive dem, men denne gang er der lidt mere fart over feltet med skilsmisse, utroskab, trusler, vold og generel uhygge. Romanen har tilsyneladende en anonym fortæller, der følger Christian, men efterhånden går det op for læseren, at det er Christians søster, der beretter. Hun forsøger at tale med Christian om deres relativt ulykkelige barndom, men han vil ikke dvæle ved fortiden.
I forholdet til sine medmennesker befinder Christian sig et mærkeligt sted mellem svag interesse og nedladende afstandstagen til dem. Via kontrol og nøgtern logik vil han nå perfektion, professionelt som læge – og privat i forhold til sin krop og tiltrækningskraft. Problemet er, at han også vil være menneskelig – opføre sig mere almindeligt og gå op i hverdagsting – men det kan dårligt forenes med ønsket om perfektion.
Ida Jessen har udtalt, at romanen handler om “balancegangen mellem at brænde og være kold på samme tid”, hvilket passer godt på såvel hovedpersonen Christian som landsbyens kølige overflade, hvorunder det brænder med sladder, chikane, fortrængning af seksuelle overgreb og meget mere.
Ida Jessen
Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både ...
Læs hele forfatterportrættet
