Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

*Seneste udgivelse

Ida Jessen

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., oktober 2024
Ida Blinkenberg Lidell
stud.mag., 2012

Hovedforfatter

Ida Blinkenberg Lidell
stud.mag., 2006

Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i landsbysamfund, hvor folk både elsker, hader og er afhængige af hinanden. Sanselige naturskildringer og psykologisk realisme kendetegner både hendes noveller og romaner, der alle er fortalt med præcis sproglig diktion. Den historiske hedewestern ”Kaptajnen og Ann Barbara” fra 2020 blev filmatiseret som ”Bastarden”, og i 2024 er Jessen aktuel med ”Jeg vil!”, der er et personligt og begejstret portræt af den norske forfatter Sigrid Undset.

Baggrund

Ida Jessen er født i Gram i Sønderjylland i 1964, men voksede op i Thyregod i Midtjylland, hvor hendes far var præst. Mens Jessen læste litteraturhistorie og massekommunikation ved Aarhus Universitet udgav hun sin første bog – novellesamlingen “Under sten” fra 1989. Året efter blev hun cand.mag. og rejste herefter til Norge, hvor hun boede i årene 1990-1995. Her arbejdede hun som folkeskolelærer i Nordnorge og som underviser på en dansk sprogskole. Endvidere var hun tilknyttet det norske forlag Cappelen som konsulent og ekstern redaktør.

”Citat
Hun ved, at det hun spiser hedder sødsling, og at hun selv er en grumsling. Hun ved, at hund hedder en juggel. Men hun har ikke noget ord for himlen hun befinder sig under, eller jorden hun går på. Hun ser fuglene på himlen, kender ikke deres navne. Svalen, stæren, gråspurven, guldspurven, vipstjerten, som følger efter ploven når kaptajnen er i marken, kukmanden, aftenbakken.”

”Kaptajnen og Ann Barbara”, s. 142.

Opvæksten på landet og de fem år i Norges provins har givet Ida Jessen en indsigt i landsbylivet, som særligt i forfatterskabets første del udgør den scene, hvorpå historierne udfolder sig. Om dette valg siger hun, at de små samfund er et godt rum at skrive de dybdegående karakterskildringer ud fra: “I de små samfund bliver eksistensen så at sige sat på spidsen... Der er noget fortættet over udkanterne, et sus af stilhed, og en tidløshed.” (“Dansk Udsyn”, nr. 1, 2000, s. 57). Ida Jessens værker er også spækkede med sanselige naturskildringer, der, ud over at bidrage til realismen, kan udgøre en symbolsk understregning af handlingen.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
25. september 1964 i Gram, Sønderjylland.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet i 1990.
Debut
Under sten. Klim, 1989. Noveller.
Litteraturpriser
Edvard Petersens Bibliotekspris, 2002. BG Banks Litteraturpris, 2006. De Gyldne Laurbær, 2010. DR Romanprisen, 2016. The Blixen Literary Award, 2016. Radioens romanpris (DR Romanprisen), 2016. Kritikerprisen, 2017. Georg Brandes-prisen, 2022.
Seneste voksenudgivelse
Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset. Gyldendal, 2024. Fagbog.
Seneste børnebog
Pigen, Angsten og veninden. Dansklærerforeningen, 2023. Illustreret af Nadia Staldgaard. Billedroman.
Inspiration
Selma LagerlöfogKerstin Ekman.

Efter årene i Norge flyttede hun til Sjælland, hvor hun blandt andet arbejdede på en sprogskole i Slagelse. Med det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1997 var der skabt et økonomisk grundlag for, at hun kunne hellige sig forfattervirksomheden.

Ida Jessen har gennem sin forfatterkarriere været meget privat om sin person, og for hende ligger der en frihed i at være ingen, når hun skriver, fortæller hun i et interview med Weekendavisen: ”At være ingen er en forudsætning for at skrive. Man skal være interesseret i noget, som selvfølgelig stammer fra én selv, men som man betragter med et fuldstændig uhildet blik. Det kan man kun, når man ikke sidder og værner om et eller andet - det private, uha. Frihed er en drift, og det at være ingen er en form for frihed for mig.” (Synne Rifbjerg: Jamen Ida, du skal gå videre. Weekendavisen, 2022-04-13).

I dag bor Ida Jessen i Sorø med sin mand, tidligere præst Niels Grønkjær, og arbejder på fuld tid som forfatter. Derudover oversætter hun skønlitteratur, heriblandt canadiske Alice Munro, amerikanske Marilynne Robinson, norske Karin Fossum og Lars Saabye Christensen. Da hendes far var på plejehjem og ville til at være et læsende menneske, fandt Ida Jessen Sigrid Undsets ”Olav Audunssøn” til ham. De læste den sammen, og Jessen blev så ”blæst bagover”, at hun senere er gået i gang med at oversætte romanen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: IDEOKLIP** Ida Jessen taler om "Jeg vil! En forfatters portræt af Sigrid Undset" i Forfatterwebs stafet. Oktober 2024.

Udvalgte bøger

De første novellesamlinger

Ida Jessens første tre voksenudgivelser er novellesamlinger. Debuten, ”Under sten” fra 1989, handler om pigers barndom og om deres udvikling i puberteten.

Pigerne forsøger at finde deres plads i verden, men denne søgen kompliceres af deres voksende seksualitet og det sære og irrationelle. Der gives ikke noget svar på mystikken, og tavshed bliver deres reaktion over for verden.

De næste to novellesamlinger, ”De uskyldige” fra 1994 og ”Den anden side af havet” fra 1997 handler om voksne, ensomme kvinder. Personerne reflekterer over deres liv og forsøger at finde forklaringer på fortidens hændelser. Men som læser kan man hurtigt blive uenig med personernes egne selvfortolkninger. Titlen “Den anden side af havet” rummer en længsel efter noget andet, et andet liv, kærlighed eller et andet sted.

Hverdagen sættes på spidsen i novellerne, og som sædvanlig i Jessens historier rummer de megen mystik og mange løse ender. Så selv om kvinderne forsøger at opnå klarhed over tilværelsen, må de sande, at der er “alt det man ser, og alt det, man ikke ser. Hele den slumrende verden, som man i bund og grund aldrig kan forstå” (“Den anden side af havet”, s. 32).

Genrer og tematikker

Ida Jessens forfatterskab skriver sig ind i en lang, realistisk tradition, men rummer også den sprælske afstikker ”Foxy Lady I-V”, som hører hjemme i genren magisk realisme med dens mange overnaturlige elementer. Den klassiske, psykologiske realisme i det øvrige forfatterskab er som oftest krydret med symboler, løse ender og underliggende mystik. Thrillerelementer finder man i Jessens gennembrudsroman ”Den der lyver” og i den selvstændige fortsættelse ”Det første jeg tænker på”. Sidstnævnte rummer Lisas konkrete og private mordopklaring, hvor Christian i ”Den der lyver” leder efter svar på et spørgsmål, han ikke engang kan stille.

Ida Jessen skrev først disse to romaner ud fra hovedpersonernes synsvinkel, men det blev for meget – for inderligt – så hun indførte henholdsvis Christians søster og Lisas veninde som fortællere. Derved skabte hun ”luft” og distance til de voldsomme, sjælelige opløsninger. Ellers er Ida Jessens fortællervinkel ofte personbunden, og det gør det lettere at gennemskue personernes selvbedrag og skjulte dagsordener. Resten skinner igennem i de gengivne dialoger. Dermed bliver Jessens romaner underspillede, da konflikten ligger og lurer lige under overfladen.

På samme måde skaber hendes karakterer også selv kun overfladen af deres eget væsen, og Jessens skrivestil understøtter dermed karakterernes manglende selvindsigt, som er et centralt tema i hendes tekster. Desuden er kvindeliv et centralt tema i forfatterskabet, hvorfor hendes kvindeportrætter ofte er dybe og grusomme, mens hendes mandeportrætter ofte fremstår mere endimensionelle eller simpelthen som vedhæng til kvinderne, som ægtemænd, fædre eller forelskelser. I ”Doktor Bagges anagrammer” giver hun dog ordet til den indesluttede Doktor Bagge, som læseren først lærte at kende som en dominerende ægtemand i ”En ny tid”, og i ”Kaptajnen og Ann Barbara” er den stædige kaptajn hovedperson.

De psykologiske personskildringer, som mange ser som et Jessensk karakteristika, kredser om det overordnede spørgsmål; hvordan skal man være menneske, når man rammes af sorg eller krise? Der gives sjældent et entydigt svar herpå. Men der er beskrivelser af personer, som forsøger at finde deres identitet, idet de både nærmer og fjerner sig fra andre mennesker. Den største udfordring er i denne forbindelse at turde se sig selv og sin egen tilværelse i øjnene, inden det hele ramler. Derved får personerne i Ida Jessens forfatterskab også en mulighed for at realisere ‘det gode liv’, som de alle stræber efter.

Ida Jessen skriver noveller, romaner og børnebøger og har med ”Kaptajnen og Ann Barbara” måske opfundet sin egen genre: hedewestern.

Beslægtede forfatterskaber

Ida Jessen skriver sig ind i en lang nordisk realismetradition. Umiddelbart gengiver hendes værker direkte, hvad der sker på handlingsplanet og i personernes hoveder. Men de krydres nogle gange med diskrete symboler og naturen som understøtter handlingen. Ida Jessen har udtalt, at hun har været glad for at læse blandt andet Knut Hamsun, Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman. Der er da også rigtig mange sammenfald mellem realismen hos Kerstin Ekman og Ida Jessen: de psykologiske personportrætter, poetiske skildringer af naturen og menneskets forhold til den, kønsspørgsmål, landsbyliv, samfundskritik, forældrerollen og kristendommens dimension. Skulle man alligevel pege på en forskel, kan det være, at Ida Jessens historier rummer disse elementer i en mere underspillet form.

Det sidste har hun til gengæld til fælles med den canadiske forfatter Alice Munro, som Jessen har oversat til dansk. Munro skriver ligesom Jessen om kvinder og specielt kvinder i den modne alder, hvor børn og ægteskab for længst etableret, men hvor livet alligevel ikke helt er faldet på plads.

Ida Jessens værker har flere ting til fælles med en række samtidige norske forfatterkolleger. Fornemmelsen for menneskelig sorg og psykologi deler Ida Jessen bl.a. med Helga Flatland, der i sin trilogi ”Bliv hvis du kan, rejs hvis du må” (2010-13) har udfoldet livet i en lille norsk by før og efter, at tre af byens unge mænd er faldet i Afghanistan. Trude Marstein deler den lavmælt dramatiske fortællestil og de insisterende, nærgående portrætter af kvinder og mænd midt i livet, og novelleforfatteren Ingvild H. Rishøi bruger få virkemidler til at tegne sine komplekse karakter.

Den lille by Gram i Sønderjylland har Ida Jessen tilfælles med en anden dansk forfatter – Erling Jepsen – som fødeby. De har også et litterært slægtskab i deres valg af den lille landsby som ‘location’ i romanerne – (med nogle undtagelser for Jessens vedkommende). Begge forfattere skildrer, hvordan der kan være et klart modsætningsforhold mellem menneskenes pæne liv udadtil og problemfyldte tilværelse indadtil. Igen er det dog værd at understrege, at Ida Jessens beskrivelse af konflikterne ofte er mere antydede end udtalte.