BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Foto: Robin Skjoldborg
*Seneste udgivelse

Erling Jepsen

Senest opdateret
  • Redaktionen
    september 2026
  • Karina Søby Gulmann
    cand.mag., december 2022
Hovedforfatter
  • Karina Søby Gulmann
    cand.mag., 2010

Intro

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Erling Jepsen lufter skeletterne i sine hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og løgne. I flertallet af sine romaner tager han livtag med den sønderjyske hjemstavns dramaer – eksempelvis i ”Kunsten at græde i kor”, der blev hans folkelige gennembrud, og som ligeledes er filmatiseret.

Romanerne behandler tunge temaer som incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug, men de gør det med et skælmsk glimt i øjet og stor indlevelse i karaktererne, hvilket får romanerne til at balancere på en line mellem komedie og tragedie.

Baggrund

Erling Jepsen er født den 14. maj 1956 og opvokset i Sønderjylland i den lille by Gram som den yngste i en børneflok på fem. Moren var hjemmegående, og faren var mælkechauffør for det lokale mejeri med en drøm om at få sit eget ismejeri. Da drømmen endelig gik i opfyldelse, var supermarkedernes indtog ved at fortrænge de små købmænd, så det blev ikke nogen succes.

”Lang tavshed. Far sad og stak til maden. Jeg havde lyst til at banke i bordet og skælde ud. Sanne kunne ikke tåle fars afvisning, sådan havde det altid været, og det udnyttede han. Han vidste præcis, hvad han gjorde, han ville straffe hende. Jeg burde give ham et fur, men det kunne ikke nytte at lave scener, så ville Sanne bare få det værre.”

”Skolekomedie”, s. 186.
Foto: Robin Skjoldborg
  • Født

    14. maj 1956 i Gram, Sønderjylland.

  • Uddannelse

    Autodidakt.

  • Debut

    Ingen grund til overdramatisering. Borgen, 1999.

  • Litteraturpriser

    Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1999. Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris for sin samlede dramatiske produktion, 2002. Holberg Medaljen, 2004. DR Romanprisen, 2013.

  • Seneste udgivelse

    Min mor og Doktor Goebbels. Gyldendal, 2026.

  • Inspiration

    Charles Dickens, Karen Blixen.

  • Genrer

    Autofiktion,Drama

  • Min yndlingssætning

    Erling Jepsen. DR læseklubber.

Det var ikke et bogligt hjem, Jepsen voksede op i – kun Biblen var fast inventar. Faderen holdt i sin fritid begravelsestaler, der kunne drive vand af en sten, og sønnen var hans førstelæser. Det bedste indblik i Erling Jepsens biografi får man gennem hans værker, men også i interviews lægger han sin fortid meget åbent frem. Familielivet var ikke nogen idyl. Faderen var psykisk sårbar og havde stort behov for opmærksomhed. Indimellem truede han også med at skyde sig selv, og han udnyttede Erling Jepsens yngste storesøster seksuelt.

Erling Jepsen flyttede hjemmefra som 16-årig for at gå på gymnasiet i Haderslev, men siden flyttede han til Aarhus, og han fik således sin studentereksamen fra Aarhus Akademi i 1975. Derpå flyttede han til København, hvor han hurtigt efter sin debut som dramatiker i 1977 fik succes. Som skønlitterær forfatter debuterede han først i en sen alder. Han fortæller, at trangen til at berette skønlitterært opstod, da han selv blev far: ”Før var jeg et teatermenneske og var hele tiden omgivet af spændende og farverige mennesker. Jeg skulle hele tiden præstere noget. På den anden side var det jo også en verden, der på mange måder er en illusion. Nu tør jeg give mig i kast med at endevende nogle ting, som jeg ikke før turde se i øjnene, fordi jeg har nogen at vende tilbage til.” [3]Bodil KroghMen det endte lykkeligt. JP København2005-01-15.

Selv om Jepsen har boet på Sjælland størstedelen af sit liv, er det til stadighed den sønderjyske provins, der er rammen om hans romaner: “De rødder til Sønderjylland, jeg har brugt 20-30 år af mit liv på at rive op og flå i stykker, dem ligger jeg nu på alle fire for at lime sammen igen og få helhed i min tilværelse. Alt det, jeg skammede mig over og gemte væk tidligere, er nu fremme, og det virker eksotisk, vedkommende og interessant for andre. Også kloge hoveder. For der var ikke andre, der skrev fra det hjørne.” [2]Erik JensenPå gyngende grundPolitiken, 2004-12-05..

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Min yndlingssætning: Erling Jepsen. DR læseklubber.

Udvalgte bøger

Dramatikeren

Erling Jepsen debuterede som dramatiker som kun 21-årig med radiospillet ”Kiks med kniv og gaffel” i 1977. I 1981 fik han sit gennembrud med tv-spillet ”Polledreng kommer hjem”, og han har i alt skrevet mere end 30 radio-, tv- og skuespil. Mange af hans stykker findes også i trykt form. Hvor Erling Jepsen som forfatter i vid udstrækning tager eksplicit fat på sin egen historie, er hans dramatiske værker mere alment betonede, og dog stikker familiens grimme spøgelse også her hovedet frem flere steder.

I 2001 vakte skuespillet ”Anna og tyngdeloven” en del furore i medierne. Stykket er en dramatisering af historien om Anna Castberg, der i 1996 blev direktør for kunstmuseet Arken. Kort tid efter fik hun meget travlt med at komme ud ad døren og landet, da det viste sig, at hendes anbefalinger og uddannelser var det rene opspind. Erling Jepsen legede videre med fiktionen Anna og gav medierne, hvad de bad om: Endnu en fiktion, som de slugte råt. Han hævdede nemlig hårdnakket, at Anna Castberg selv havde bedt ham om at skrive stykket. Senere forklarede han dog sagens rette sammenhæng i en kronik (Politiken, 2003-02-13).

I skuespillet ”Manden fra Estland” gik Erling Jepsen mere eksplicit politisk ind i vores angst for det fremmede. Han har også kastet sig over musicalgenren med forestillingen ”Vild, varm og overvægtig” fra 2005, der har musik af Fuzzy. Vi er her ovre i den lette genre på trods af den noget overvægtige hovedperson – en glad enke, halvtreds og halvfed, men bestemt ikke færdig. Hun kaster sig over mændene med mere appetit og held end sin radmagre datter.

Genrer og tematikker

Erling Jepsen er en særdeles produktiv forfatter til såvel skuespil som romaner. Genremæssigt befinder de sig alle i et spændingsfelt mellem socialrealisme og autofiktion. Jepsen har aldrig lagt skjul på, at hans egen baggrund danner bagtæppe i forfatterskabet, og i mange af værkerne hedder fortællerstemmen da også Erling og kommer fra Sønderjylland.

Et tema, der går på tværs af romanerne, er fortielser. I Jepsens Sønderjylland foregår der en masse ting under overfladen, som folk udmærket ved, men som ingen siger: Der er mænd der slår deres koner (ihjel), fædre der misbruger deres døtre, andre der er afhængige af alkohol og medicin. Samtidig ulmer konstant en uforløst erotik i krogene, der giver farlige udslag, men som også holdes forsvarligt inde bag den pæne facade. Tilsvarende er i øvrigt løgnene og fortielserne i højsædet i storbyens teatermiljø i romanen ”Biroller”, hvor drømmen om berømmelse gør sandheden til en banalitet.

Den typiske sønderjyde er en, der tænker sit, men som ikke siger noget højt. Samtidig er det kendetegnende, at man bliver ved jorden: ”Skove, vandløb og blomsterenge kunne om foråret få hjertet til at slå hurtigere og give én lyst til at slå armene ud og hoppe af glæde, men det gjorde man ikke, for det var, som om noget stak en klo i én og holdt én fast,” som der står på side 9 i ”Den sønderjyske farm”. Det er heller ikke så nemt at flytte en sønderjyde rent geografisk. Erna fra ”Erna i krig” har aldrig forladt Bramstrup, førend hun drager i krig med sin søn. Og hun og de øvrige sønderjyder er da heller ikke specielt interesserede i nye kulturelle og kulinariske oplevelser. Nej, Erna foretrækker sin sønderjyske kål fremfor det franske køkken, og korssting og kniplinger er nu den bedste form for pynt, hvis man spørger Erna. Tilsvarende umuligt er det i øvrigt at være tilflytter, som ikke mindst tematiseres i romanen ”Frygtelig lykkelig”.

Et helt centralt tema i forfatterskabet er psykisk sygdom. Ikke mindst igennem skildringerne af en psykisk uligevægtig far – og farens familie i øvrigt. Angsten for at have arvet de psykiske tilbøjeligheder er også et genkommende tema – ikke mindst i erindringsserien med undertitlen ”Familiehemmeligheder”. Et nært beslægtet tema er familien, og hvordan de svigt, man vokser op med, følger en hele livet. Som Allan, der slås med farens fysiske misbrug af lillesøsteren og psykiske misbrug af sig selv, og med morens manglende evne til at sige fra. Som Roberts forkvaklede forhold til sin mor spøger i hans sind i ”Frygtelig lykkelig”. Og som Helene i ”Biroller”, der vil gøre hvad som helst for at få opmærksomhed, fordi hendes mor altid har været mest optaget af sig selv.

Erling Jepsens bøger kunne være ubærlig læsning, hvis ikke det var, fordi han skrev med en bevidst distance og en passende mængde humor. Han forstår at bruge sine virkemidler sådan, at gruen netop kommer til sin ret som kronen på et helt absurd og sygt samfund.

Beslægtede forfatterskaber

Erling Jepsen skrev autofiktion, førend det blev et almindeligt kendt begreb i Danmark. Ikke mindst i 2010’erne var det en flittigt benyttet genre i litteraturen – i høj grad kanoniseret igennem den norske forfatter Karl Ove Knausgårds serie ”Min kamp 1-6”, der ligesom Jepsen bl.a. tematiserer familiens snærende bånd og et forkvaklet forhold til faren. Måske er Jepsens værker med undertitlen ”Familiehemmeligheder” i virkeligheden en pendant til Knausgårds monstrøse værk? Begge forfattere har været helt eksplicitte om, at deres værker tager afsæt i virkeligheden – og er kommet på kant med familie, venner og bekendte på den baggrund.

Man kan dog lige så vel kalde Jepsens værker for socialrealisme, for selvom han trækker på sit bagland, bliver der uvægerligt også digtet livligt, og altid med afsæt i en social indignation. Med sin sociale ansvarlighed og sin kærlighed til provinsens skæve eksistenser kan Erling Jepsen sammenlignes med en forfatter som Bent Vinn Nielsen, med hvem han også deler humoren og ironien. Ikke mindst Bent Vinn Nielsens debut ”Arbejdssky” fanger udkantsdanmarks originaler og trummerum med en sort humor, der kan minde om Jepsens.

Tilsvarende er der et vist slægtskab med Jens Blendstrups forfatterskab. Ikke mindst med de af Blendstrups værker, der formår at balancere det alvorlige og det humoristiske, og hvor han samtidig tydeligt viser sin forkærlighed for landsbytosser. Ikke mindst romanen ”Gud taler ud”, der tematiserer Blendstrups forhold til sin far, er værd at sammenligne med.

”Den sønderjyske farm” har utallige referencer til Karen Blixen og hendes erindringsroman ”Den afrikanske farm”. Erling Jepsen har fortalt, at han på et tidspunkt arvede en vase, der har været Blixens, og at det fik ham til at genlæse ”Den afrikanske farm”. Det blev startskuddet til hans egen fortælling om farmen ved foden af Gramby Bakke: ”Hun er forelsket i det land, men der er også en sorg i det, fordi hun bliver fordrevet derfra. Sådan har jeg det også med Gram. Hendes blik på negerne, som det hed dengang, er nærmest antropologisk. Så jeg fik lyst til at kigge på min fødeby med et antropologisk blik. Og jeg synes egentlig, at mit Gram er lige så eksotisk som hendes Afrika”. [4]Lotte ThorsenSønderjysk comeback-stjerne: ”Jeg har svært ved at mærke, hvad virkeligheden er”Politiken, 2013-04-13..

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Ingen grund til overdramatisering
Ingen grund til overdramatisering

Erling Jepsen

Borgen, 1999.

Kunsten at græde i kor
Kunsten at græde i kor

Erling Jepsen

Borgen, 2002.

Frygtelig lykkelig
Frygtelig lykkelig

Erling Jepsen

Borgen, 2004.

Med venlig deltagelse
Med venlig deltagelse

Erling Jepsen

Borgen, 2006.

Biroller
Biroller

Erling Jepsen

People’s Press, 2009.

Hovedløs sommer
Hovedløs sommer

Erling Jepsen

People’s Press, 2011.

Den sønderjyske farm
Den sønderjyske farm

Erling Jepsen

Gyldendal, 2013.

Hjertets dannelse
Hjertets dannelse

Erling Jepsen

Gyldendal, 2015.

Erna i krig
Erna i krig

Erling Jepsen

Gyldendal, 2018.

Erna og rumæneren
Erna og rumæneren

Erling Jepsen

Gyldendal, 2020.

Navnebror
Navnebror

Erling Jepsen

Gyldendal, 2024.

Min mor og Doktor Goebbels
Min mor og Doktor Goebbels

Erling Jepsen

Gyldendal, 2026.

Familiehemmeligheder - serie

Gramhavet
Gramhavet

Erling Jepsen

Gyldendal, 2016. (1).

Hjemmefra
Hjemmefra

Erling Jepsen

Gyldendal, 2019. (2).

Skolekomedie
Skolekomedie

Erling Jepsen

Gyldendal, 2021. (3).

Vindueskiggeren
Vindueskiggeren

Erling Jepsen

Gyldendal, 2022. (4).

Radio-, tv- og skuespil på tryk

Kiks med kniv og gaffel
Kiks med kniv og gaffel

Erling Jepsen

1977. Radiospil

Polledreng kommer hjem
Polledreng kommer hjem

Erling Jepsen

1980. Tv-manus

Freddys bar. Tv-manus 1981.
Freddys bar. Tv-manus 1981.

Erling Jepsen

Fars lille pige
Fars lille pige

Erling Jepsen

1981. Radiospil. (sammen med Ole Nørgaard)

Hekseskud
Hekseskud

Erling Jepsen

1982. TV-manus

Undulaterne
Undulaterne

Erling Jepsen

1989. Radiospil

Manden som ville lære kunsten at sprælle
Manden som ville lære kunsten at sprælle

Erling Jepsen

1991. Radiospil

Elskende i et fodgængerfelt
Elskende i et fodgængerfelt

Erling Jepsen

1992. Skuespil

Tasketyven og kammertonen: et radiospil
Tasketyven og kammertonen: et radiospil

Erling Jepsen

1992. Radiospil

Næste år bliver øllet bedre
Næste år bliver øllet bedre

Erling Jepsen

1993. Skuespil

Med dame på og hele lortet
Med dame på og hele lortet

Erling Jepsen

1993. Skuespil

En farlig mand
En farlig mand

Erling Jepsen

1993. Skuespil

Når bare det kommer fra hjertet
Når bare det kommer fra hjertet

Erling Jepsen

1997. Skuespil

Muhammad Ali svigter aldrig
Muhammad Ali svigter aldrig

Erling Jepsen

1998. Skuespil

Snefnugget og øjenæblet: et skuespil i fem billeder
Snefnugget og øjenæblet: et skuespil i fem billeder

Erling Jepsen

1999. Skuespil

Manden som bad om lov til at være her på jorden: Et skuespil i 3 billeder
Manden som bad om lov til at være her på jorden: Et skuespil i 3 billeder

Erling Jepsen

2000. Skuespil

Dansemus: et satyrspil
Dansemus: et satyrspil

Erling Jepsen

2001. Gendigtet af Erling Jepsen. Satyrspil

Kuren
Kuren

Erling Jepsen

2001. Skuespil

Anna og tyngdeloven
Anna og tyngdeloven

Erling Jepsen

2003. Skuespil

Manden fra Estland: et skuespil
Manden fra Estland: et skuespil

Erling Jepsen

2005. Skuespil

Fire skuespil
Fire skuespil

Erling Jepsen

2006. Skuespil

Rejsen til Sankt Hans og På Sankt Hans. To radiospil
Rejsen til Sankt Hans og På Sankt Hans. To radiospil

Erling Jepsen

2009. Skuespil

Andre værker af Erling Jepsen

Parasitterne
Parasitterne

Erling Jepsen

2003. Parasitterne af Soya, bearbejdet og moderniseret til 1971 af Erling Jepsen, iscenesat af Emmet Feigenberg i Video

Om at genoplive Anna Castberg
Om at genoplive Anna Castberg

Erling Jepsen

2003. Kronik i Politiken,2003-02-13

Alting begynder i Gram
Alting begynder i Gram

Erling og Henrik Ruben Genz Jepsen

Borgen, 2008. Erindringer.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Erling Jepsen

Om forfatteren

Artikler

Hverdagens dramatiker.
Hverdagens dramatiker.

Rikke Rottensten

Skriften på væggen.
Skriften på væggen.

Per Theil

Det er sådan, de skal ha’ det
Det er sådan, de skal ha’ det

Marianne Juhl

Jyllands-PostenJyllandsposten, 2004-08-27.

Kunsten at vise tillid
Kunsten at vise tillid

Dorte Kvist

Kristeligt Dagblad, 2004-10-25.

På gyngende grund

Erik Jensen

Politiken, 2004-12-05.

Men det endte lykkeligt. JP København

Bodil Krogh

2005-01-15

Fra udkanten
Fra udkanten

Marie-Louise Kjølbye

Information, 2005-01-27.

Det jeg har på hjerte – interview med forfatter og dramatiker Erling Jepsen

Fangel, Gitte: Litteratursiden.dk, 2006-06-06.

Incest og kaniner
Incest og kaniner

Kristen Bjørnkjær

Information, 2013-04-27.

Jeg havde en farm i Sønderjylland

Lars Handesten

Kristeligt Dagblad, 2013-04-27.

Lad os dog udstykke provinsen til lande, der sætter pris på den

Lærke Malmbak

Politiken, 2015-03-08.

Filmatiseringer

Kunsten at græde i kor

2007. Instruktør: Peter Schønau Fog. Manuskriptforfatter: Bo hr. Hansen

Frygtelig lykkelig

2008. Instruktør: Henrik Ruben Genz. Manuskriptforfatter: Dunja Gry Jensen

Undskyld jeg forstyrrer

2012. Instruktør: Henrik Ruben Genz. Manuskriptforfattere: Maja Jul Larsen og Henrik Ruben Genz

Erna i krig

2020. Instruktør: Henrik Ruben Genz. Manuskriptforfattere: Bo Hr. Hansen og Henrik Ruben Genz

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Erling Jepsen

Kilder citeret i portrættet

[1]

Kunsten at vise tillid

Dorte Kvist

Kristeligt Dagblad, 2004-10-25.

[2]

På gyngende grund

Erik Jensen

Politiken, 2004-12-05.

[3]

Men det endte lykkeligt. JP København

Bodil Krogh

2005-01-15

[4]

Sønderjysk comeback-stjerne: ”Jeg har svært ved at mærke, hvad virkeligheden er”

Lotte Thorsen

Politiken, 2013-04-13.