Erling Jepsen

Dramatikeren

Erling Jepsen debuterede som dramatiker som kun 21-årig med radiospillet ”Kiks med kniv og gaffel” i 1977. I 1981 fik han sit gennembrud med tv-spillet ”Polledreng kommer hjem”, og han har i alt skrevet mere end 30 radio-, tv- og skuespil. Mange af hans stykker findes også i trykt form. Hvor Erling Jepsen som forfatter i vid udstrækning tager eksplicit fat på sin egen historie, er hans dramatiske værker mere alment betonede, og dog stikker familiens grimme spøgelse også her hovedet frem flere steder.

I 2001 vakte skuespillet ”Anna og tyngdeloven” en del furore i medierne. Stykket er en dramatisering af historien om Anna Castberg, der i 1996 blev direktør for kunstmuseet Arken. Kort tid efter fik hun meget travlt med at komme ud ad døren og landet, da det viste sig, at hendes anbefalinger og uddannelser var det rene opspind. Erling Jepsen legede videre med fiktionen Anna og gav medierne, hvad de bad om: Endnu en fiktion, som de slugte råt. Han hævdede nemlig hårdnakket, at Anna Castberg selv havde bedt ham om at skrive stykket. Senere forklarede han dog sagens rette sammenhæng i en kronik (Politiken, 2003-02-13).

I skuespillet ”Manden fra Estland” gik Erling Jepsen mere eksplicit politisk ind i vores angst for det fremmede. Han har også kastet sig over musicalgenren med forestillingen ”Vild, varm og overvægtig” fra 2005, der har musik af Fuzzy. Vi er her ovre i den lette genre på trods af den noget overvægtige hovedperson – en glad enke, halvtreds og halvfed, men bestemt ikke færdig. Hun kaster sig over mændene med mere appetit og held end sin radmagre datter.

Genrer og tematikker

Erling Jepsen er en særdeles produktiv forfatter til såvel skuespil som romaner. Genremæssigt befinder de sig alle i et spændingsfelt mellem socialrealisme og autofiktion. Jepsen har aldrig lagt skjul på, at hans egen baggrund danner bagtæppe i forfatterskabet, og i mange af værkerne hedder fortællerstemmen da også Erling og kommer fra Sønderjylland.

Et tema, der går på tværs af romanerne, er fortielser. I Jepsens Sønderjylland foregår der en masse ting under overfladen, som folk udmærket ved, men som ingen siger: Der er mænd der slår deres koner (ihjel), fædre der misbruger deres døtre, andre der er afhængige af alkohol og medicin. Samtidig ulmer konstant en uforløst erotik i krogene, der giver farlige udslag, men som også holdes forsvarligt inde bag den pæne facade. Tilsvarende er i øvrigt løgnene og fortielserne i højsædet i storbyens teatermiljø i romanen ”Biroller”, hvor drømmen om berømmelse gør sandheden til en banalitet.

Den typiske sønderjyde er en, der tænker sit, men som ikke siger noget højt. Samtidig er det kendetegnende, at man bliver ved jorden: ”Skove, vandløb og blomsterenge kunne om foråret få hjertet til at slå hurtigere og give én lyst til at slå armene ud og hoppe af glæde, men det gjorde man ikke, for det var, som om noget stak en klo i én og holdt én fast,” som der står på side 9 i ”Den sønderjyske farm”. Det er heller ikke så nemt at flytte en sønderjyde rent geografisk. Erna fra ”Erna i krig” har aldrig forladt Bramstrup, førend hun drager i krig med sin søn. Og hun og de øvrige sønderjyder er da heller ikke specielt interesserede i nye kulturelle og kulinariske oplevelser. Nej, Erna foretrækker sin sønderjyske kål fremfor det franske køkken, og korssting og kniplinger er nu den bedste form for pynt, hvis man spørger Erna. Tilsvarende umuligt er det i øvrigt at være tilflytter, som ikke mindst tematiseres i romanen ”Frygtelig lykkelig”.

Et helt centralt tema i forfatterskabet er psykisk sygdom. Ikke mindst igennem skildringerne af en psykisk uligevægtig far – og farens familie i øvrigt. Angsten for at have arvet de psykiske tilbøjeligheder er også et genkommende tema – ikke mindst i erindringsserien med undertitlen ”Familiehemmeligheder”. Et nært beslægtet tema er familien, og hvordan de svigt, man vokser op med, følger en hele livet. Som Allan, der slås med farens fysiske misbrug af lillesøsteren og psykiske misbrug af sig selv, og med morens manglende evne til at sige fra. Som Roberts forkvaklede forhold til sin mor spøger i hans sind i ”Frygtelig lykkelig”. Og som Helene i ”Biroller”, der vil gøre hvad som helst for at få opmærksomhed, fordi hendes mor altid har været mest optaget af sig selv.

Erling Jepsens bøger kunne være ubærlig læsning, hvis ikke det var, fordi han skrev med en bevidst distance og en passende mængde humor. Han forstår at bruge sine virkemidler sådan, at gruen netop kommer til sin ret som kronen på et helt absurd og sygt samfund.

Beslægtede forfatterskaber