- Karina Søby Gulmanncand.mag., december 2022
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2010
Intro
I 2015 føjede Erling Jepsen endnu et epos om Sønderjylland til sit virke, nemlig romanen ”Hjertets dannelse”, der foregår i den sønderjyske grænseby Bramstrup i 2004. Her bor drømmeren Kirstine, der er datter af kroejerne Birthe og Gunner, og her bor Erna, der fra sit køkkenvindue kan holde øje med skoven. Hun rapporterer fluks til det selvbestaltede Grænseværn, der rykker ud, når nogen illegalt krydser grænsen. Peder Post er en kuet mand, der aldrig har fundet sin plads i byen, og da han endelig optages i Grænseværnet, er det en ydmygelse. På en natlig mission finder de en sigøjnerkvinde og hendes lille barn i en lade og fører dem i sikkerhed. Peder finder dog ud af, at hun er havnet på et bordel på en nedlagt gård. De lokale ser ikke noget forkert i at drive lidt virksomhed med flygtningekvinder, og de ser tilbage på den sønderjyske pornoindustris storhedstid i 1970’erne med stolthed – i skarp kontrast til de omtaler af omfattende seksuelt misbrug, der har været i Sønderjylland de senere år.
