”Gud sidder på bænken ved L.P. Becksvej. Hunden er parkeret ved hans side. Skyerne er sorte over ham. Nej, nærmest lilla. Men solen skinner gennem dem. Sid nu stille mand, råber den yngste utålmodigt. Men Gud skal lige have ild på en smøg. Og han fatter ikke værdien af alle de motiver. Til ligsamlingen, siger Gud.”
”Gud taler ud”, s. 108.
Familien Blendstrup flytter til Risskov, hvor Gud har købt hus: ”Flyttefolkene pruster og stønner. Tag en bajer, folkens. Gud har tid nok. Han bærer ingenting. Bortset fra selve jorden altså.” (s. 6). Historien fortælles af Guds yngste søn, Jens, der i tilbageblik beretter om sin fars liv som kvartalsdranker, dubiøs psykolog, pensionist og ivrig initiativtager udi boligfornyelse.
Guds hus (i Risskov) udbygges og fyldes med livlige sønner og mægtige drikkegilder. Når humøret er højt er livet en skabende leg, men når humøret dykker og tømmermænd og delirium sætter ind, forvandler den gode Gud sig til en ond gammeltestamentlig tyran, der straffer og ødelægger.
Da Gud bliver alvorligt syg af kræft må familie plus overhoved forlige sig med det faktum, at selv Gud ikke er hævet over forgængelighedens hårde realitet.
”Gud taler ud” har over to omgange været sat op som teaterstykke på Husets Teater med Mads Wille i hovedrollen. Romanen er endvidere solgt til kommende filmatisering.
Jens Blendstrup
Jens Blendstrups værk er muntert. Tag blot værktitler som ”Bombaygryde”, ”Laterna vagina” eller ”Luskefisefortællinger”. Vi kan have svært ved at tillægge spas litterær værdi eller passe fjolleri i...
Læs hele forfatterportrættet
