BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket
Emneord:

    Piksvingeri & negerlege (CD)

    Jens Blendstrup, Frodegruppen 40

    2 grammofonplader (25 cm)Udgivet: 2001

    Lån på biblioteket
    Senest opdateret
    • Søren Langager Høgh
      Ph.d., maj 2021
    • Søren Langager Høgh
      Ph.d., 2017
    Hovedforfatter
    • Søren Langager Høgh
      Ph.d., 2014

    Intro

    Med bandet Frodegruppen40, hvori Jens Blendstrup er udklædt, dansende og reciterende frontmand, synes forfatterens trang til galskab at have fundet et fristed. Mens Blendstrups trykte tekst nok er utilpasset og skæv, så er det ingenting målt mod Blendstrups oplæsninger og ikke mindst Blendstrups oplæsninger sammen med Frodegruppen40. Det er simpelthen helt ved siden af det meste på den litterære scene, og vi skal tilbage til Dan Turèll & Sølvstjernerne for at finde noget, der bare minder om det. Og selv Turèll synes i sammenligningen at være ganske ordinært opbyggelig og moralesøgende. Blendstrup forklarer det sådan i et interview: ”[jeg har] fundet meget trøst i frodegruppen40 fordi jeg der ikke behøver påstå en eller anden dyb socialrealisme, eller ”romanlighed” eller fornuft”. (ordtilallesider.dk/jens blendstrup, årstal ikke angivet).

    ”Min kæmpe kvinde. Min kæmpe, kæmpe kvinde med kæmpe røv og fyrre kanoner. Nu stævner hun ud. Jeg vinker med min flaske med vin og med mine øjne, der er fulde af tårer. Vinden griber hendes D-skål. Hvor er det godt vi kun skal til Varde”

    ”Nu stævner kæmpekvinden ud” fra ”Piksvingeri & negerlege”.

    På én af tre CD-udgivelser, den der altså hedder ”Piksvingeri & negerlege” (2001), folder Blendstrups tekster sig ud med en elektronisk underlægningsmusik baseret på simple synthesizere, elguitar og monotone rundgange. Blendstrup vrænger og vrider stemmen i bevidst overtydelige toneringer og påtagede udtryk, der understreger de gale teksters gale beskaffenhed. Vi hører om den gamle symbolist, der læser buskøreplanen baglæns (”Den gamle symbolist”) og i et helt tørt alvorsimiterende tonefald om en fasan, der tror den er en landbrugsmaskine og påbegynder høsten (”Landdigt”). I den vulgære afdeling møder vi manden, der lægger fliser i indkørslen og til egen rædsel (og konens raseri) opdager, at han har lagt ”en ulækker kvinde med en kæmpe kusse. Det var ikke meningen.” (”Vi lægger fliser”). Der er ”ild i tissemanden”, som Blendstrup vrænger et sted, og denne ild får lov til at flamme i Frodegruppen40.

    Jens Blendstrup

    Jens Blendstrups værk er muntert. Tag blot værktitler som ”Bombaygryde”, ”Laterna vagina” eller ”Luskefisefortællinger”. Vi kan have svært ved at tillægge spas litterær værdi eller passe fjolleri i...

    Læs hele forfatterportrættet

    Opdag andre bøger