Bent Vinn Nielsen

Emneord:

Hovedforfatter

Anders Olling
journalist og cand.mag., 2014

Bent Vinn Nielsen er dansk litteraturs store hængerøv, men hans romaner er også knivskarpe analyser af det Udkantsdanmark, som i medierne sjældent er andet end et losseplads for tabere og bondeknøse. Vinn Nielsens historier om provinsens små eksistenser er derfor en nøgle til at komme til en forståelse af hele kulturkampens kløft mellem ”progressive” storbymennesker og landområdernes ”traditionalister”.

Bent Vinn Nielsen er med sin humoristiske sans og sit skarpe blik med tiden kommet ind i varmen hos den kulturelle højadel, hvor han nu skriver klummer for Dagbladet Information, vinder priser og har besat den magtfulde titel som leder af Kunstfondens litteraturudvalg.

Baggrund

Bent Vinn Nielsen er en mærkelig dobbelt størrelse. På den ene side repræsenterer han med sin baggrund som ufaglært arbejdsmand arbejderklassen i dansk litteratur. På den anden side er han en af Danmarks mest anerkendte og magtfulde forfattere – ikke mindst i finere litterære kredse, der har indlemmet ham og i sin tid gjorde ham til formand for Kunstfondens litteraturudvalg.

”At vi næsten alle sammen er medlemmer af Socialdemokratiet, det betyder bare at vi så ved, hvor vi skal sætte vores kryds. Og at man ikke behøver at kede sig de lange, mørke vinteraftener, der er nemlig banko i lange baner.”

”Realiteternes verden”, s. 76.

Vinn Nielsen er opvokset i en læsende arbejderfamilie, og selvom han var glad for at læse og skrive, gad han ikke i gymnasiet. I stedet ernærede han sig som arbejdsmand i ti år, inden han i 1978 debuterede med den socialrealistiske roman ”Arbejdssky”. Siden har han skrevet indigneret og kærligt om livet i randområderne på bunden af det danske samfund. Med tiden har offentligheden fået øjnene op for forfatterskabet, og han hyldes for altid at være solidarisk med de plattenslagere og bonderøve, som beskrives i bøgerne.

Foto: Flemming Keith Karlsen

Født
1951 i Sulsted, Nordjylland.
Uddannelse
9. klasses-eksamen.
Debut
Arbejdssky. Arena, 1978.
Litteraturpriser
Det danske akademis store pris, 2006. Søren Gyldendal Prisen, 2001. Kritikerprisen, 1998. Det danske akademis store pris, 2006.
Seneste udgivelse
Den svævende tankbestyrer. Gyldendal, 2014. Roman.
Inspiration
Isaac Babel.

Alligevel opfatter Bent Vinn Nielsen sig ikke som en forfatter, som altid er på sine marginaliserede romanfigurers side. For ham skal forfatterne nøjes med at beskrive de situationer, romanfigurerne er havnet i: ”Vi er ikke politikere, vi skal ikke anvise nye veje, men vi repræsenterer det civile, sådan som tingene virker i praksis. Vi skal ikke iværksætte politiske programmer, men vi skal fortælle om hvordan politikeres beslutninger påvirker folk. Det er vores område det er det civile område, som heller ikke helt er omfattet af samfundet. Det er dog stadig et frirum. Samfundet bestemmer ikke alting og det skal det heller ikke,” har Bent Vinn Nielsen sagt i et interview [1].

Bent Vinn Nielsen er kendt som en hård kritiker af det økonomiske, politiske og kulturelt privilegerede Danmark. Alligevel er det et temmelig ambivalent forhold, da det er blandt kulturfolk, han har sine læsere, han skriver klummer for det überkulturelle dagblad Information, og han inviteres indenfor på de bonede gulve for at modtage fine priser på kulturparnasset.

På den måde er Bent Vinn Nielsen dansk litteraturs Klods Hans; han er bondeknøsen, der kommer ind på kongens slot, siger hvad han mener og bliver hyldet for det.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Bent Vinn Nielsen skriver socialrealistisk litteratur. Det betyder ikke, at vi har at gøre med et gravalvorligt forfatterskab, sat i verden for at give borgerskabet dårlig samvittighed og opildne proletariatet til klassekamp. Faktisk kan Bent Vinn Nielsens debut ”Arbejdssky” ses som et opgør med arbejderlitteraturen som agiterende venstrefløjsprotest. Derimod er der tale om humoristiske og æstetisk forfinede analyser af de forhold, den mindre privilegerede del af den danske befolkning lever under; vel at mærke uden at forfalde til idealiserende hyldest. Bent Vinn Nielsen forfalder ikke til firkantet marxistisk determinisme, men lader i stedet de indbydes relationer mellem figurerne komplicere tingene.

Her er man fremme ved Bent Vinn Nielsens egentlige ærinde: Med Udkants- og Underdanmark som ramme undersøges spillet mellem mennesker på mikroplan. Nielsen benytter sig ofte af figurer, der netop gør dette subtile spil tydeligt, fordi de simpelthen er dårlige til at følge spillereglerne. Derfor er det ofte lokalsamfundenes ballademagere og fuskertyper, der skildres, fordi de forstørrer vores omgang med hinanden ved at træde ved siden af. Samtidig kan man, nok især i de senere udgivelser, også finde små moraliserende pointer i forfatterskabet, som ellers er fattigt på løftede pegefingre eller storladne moraler. F.eks. kommer landsbyens rebel i ”En skidt knægt”, der ellers ofte ville have vundet sin frihed fra lokalsamfundets klaustrofobiske bur, ned med nakken, simpelthen fordi han ikke er i stand til behandle andre ordentligt. Til gengæld kommer en godhjertet, men også forsagt type som Bønne i ”Godheden selv” i sidste ende til ære og værdighed.

Ved at beskrive og analysere de sociale taberes vilkår og opførsel uden et gran af hverken fordømmelse eller idealisering, må Bent Vinn Nielsens virke betegnes som socialrealisme med tryk på realisme.

Beslægtede forfatterskaber

Bent Vinn Nielsen skriver sig på samme tid ind i og op imod en tradition af socialt engageret dansk litteratur, hvor de prominente forfattere i litteraturhistorien hedder Martin Andersen-Nexø og Henrik Pontoppidan. I 1970'erne havde den opblomstrende socialrealistiske litteratur i Danmark en tendens til at være en dokumentaristisk skildring af sociale uretfærdigheder, som skyldtes samfundsstrukturen, eksemplificeret ved f.eks. Grete Stenbæk Jensens ”Konen og æggene” (1973). Allerede her skilte Bent Vinn Nielsen sig ud med en mere kunstfærdig tilgang til det skriftmæssige, men tematisk forholdt han sig også kritisk til en marxistisk forklaringsmodel om, at det alene var en kapitalistisk samfundsstruktur, som producerede tabere og vindere. Det så man allerede i debuten ”Arbejdssky” i 1978, hvor også de arbejdsløse må lide den tort at blive udsat for en kritisk analyse i stedet for per automatik at blive udråbt som offer.

Skildringen af det landlige og lidt oversete Danmark har Bent Vinn Nielsen til fælles med forfattere som Helle Helle og Erling Jepsen, der ligesom Nielsen i prosaform forsøger at skildre livet blandt de eksistenser, som i medierne som regel ignoreres, hvis de da ikke dukker op i omtaler af problemet Udkantsdanmark.

Især en forfatter som Erling Jepsen skriver ligesom Nielsen om de små isolerede samfunds mere eller mindre marginaliserede eksistenser, men hos Jepsen er dette Danmark også befængt med fortiede hemmeligheder og hengemte forbrydelser. Faktisk beskrives marsken i Sønderjylland i Erling Jepsens ”Frygtelig lykkelig” (2004) som en altædende sump, der kan sluge alle de hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys. Bent Vinn Nielsens ”En bedre Verden” udkom samme år som ”Frygtelig lykkelig”, og de to bøger har slående mange ligheder. Alligevel synes Vinn Nielsen umiddelbart mindre fordomsfuld overfor sine figurer end Jepsen, der i højere grad udpensler provinsens råddenskab og fortielser. En anden forfatter, som i sin Horsens-trilogi har skildret landsbysamfundets fatale hemmeligheder, er Henning Mortensen, men Mortensen benytter sig i modsætning til Vinn Nielsen af langt mere dæmoniske og groteske scenarier.