
Henrik Pontoppidan
- Redaktionen2022
- Troels Hughes Hansencand.mag., 2018
- Johannes Fibigerlektor, 2002
Intro
Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. Hans store romaner fra omkring århundredeskiftet tegner et rigt og mangefacetteret portræt af brydninger og spændinger i det danske demokratis barndomsår. Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han dog måtte dele med Karl Gjellerup.
Baggrund
Henrik Pontoppidan blev født i 1857 i Fredericia, hvor hans far var præst ved Trinitatis Kirke. Børneflokken var stor, talte 16 sjæle, og moren var - af samme grund - skrantende. Faren Dines, en rigtig gammeltestamentlig patriark, fik i 1863 et kald ved Sankt Mortens Kirke i Randers. Det var magert, da han skulle udrede pension til sin forgænger, men den stramme økonomi passede godt til hans livsforsagende kristendom.
”Heller ikke ude i Bondelandet var det noget Sted kommen til et afgørende Brud med Fortiden. Vel havde der begyndt at rejse sig Dampskorstene over Mejerierne; og Tærskeværker og Mejemaskiner afløste efterhaanden Plejl og Le. Men trods alle Forbedringer i Driften, og trods den stigende Oplysning, forarmedes Landbefolkningen stadig mere. Prioriteterne i Ejendommene voksede. Landets Gæld til Udlandet steg med mange Millioner om Året. Ikke desmindre sad den bredbagede danske Bonde paa sin gaard med en uanfægtet Følelse af at udgøre Nationens Marv, at være dens Kærnekraft og Fremtidshaab.”
Som barn udviste Henrik Pontoppidan talent for matematik og praktisk håndværk, mens hans evner for de humanistiske fag var begrænsede. Over for hjemmets kristendom forholdt han sig yderst køligt.
I 1873 rejste han til København for at uddanne sig til ingeniør. Han bestod uden problemer optagelsesprøven til Polyteknisk Læreanstalt og gennemførte planmæssigt studiets første del. Til stor overraskelse for sine omgivelser sprang Pontoppidan dog fra studierne umiddelbart før den afsluttende eksamen. Grunden til dette fravalg var, at han ville være forfatter - uden at have et sikkerhedsnet under sig.

Født
24. juli 1857 i Fredericia.
Død
21. august 1943.
Uddannelse
Realeksamen, 1873. Arbejdede som lærer og journalist.
Debut
Stækkede vinger. Forlaget Andr. Schou, 1881.
Litteraturpriser
Nobelprisen, 1917 (s.m. Karl Gjellerup). Æresmedlem af Dansk Forfatterforening, 1918. Æresdoktor ved Lunds Universitet. Holberg-Medaillen, 1941.
Seneste udgivelse
Beck, Steen: Pontoppidans store romaner. U Press, 2022.
Inspiration
Georg Brandes, Honoré de Balzac, Alexander Kielland, Leo Tolstoj.
Periode
Det moderne gennembrud
Genre
Roman
KLASSISK DANSK
Henrik Pontoppidan - Individ & Gennembrud. Maj 2026.
Beslutningen blev taget i 1879, men havde været undervejs siden en rejse til Schweiz i 1876, hvor han oplevede sin første stormfulde forelskelse og en natur, større end ham selv: ”Deroppe i bjergene, i den store vilde ensomhed, var det, jeg besluttede, at jeg ville være forfatter. Når man som ung og ensom vandrer i en sådan natur, er det jo givet, at det nok skal bryde frem, hvis der ligger noget og gærer i ens sind.”
For at få smør på brødet blev Pontoppidan højskolelærer i Freerslev og senere Hjørlunde hos broren Morten. På højskolen forsøgte han at realisere et jævnt og folkeligt liv i oplysningens tjeneste. Han giftede sig med en pige fra landet, stiftede familie og udgav sine første værker. Men under idyllen lurede katastrofen. Et af børnene døde, ægteskabet havde indbyggede konflikter, og den politiske kamp mod Højrestyret slog fejl.
Pontoppidan resignerede. Han var ikke skabt for et jævnt og muntert virke i Grundtvigs ånd. Han flyttede tilbage til hovedstaden og begyndte et nyt liv som forfatter og journalist. Samme år mødte han sin senere hustru Antoinette Kofoed på tennisbanerne ved Blokhus. Hun tilhørte det københavnske borgerskab, og parret blev gift fem år senere.
Det var i disse år, at Pontoppidan blev introduceret for filosofferne Nietzsche og Schopenhauer, som han livet igennem forholdt sig til, og som sammen med Georg Brandes’ gennembrudsprogram udgjorde hans filosofiske ballast. Det er karakteristisk for Pontoppidan, at hans personlige kriser og eksistentielle valg blev omsat æstetisk i romanbearbejdninger - uden at værkerne af den grund blev private eller selvbiografiske.
Henrik Pontoppidan debuterede i 1881 med novellen ”Et Endeligt”, der sammen med ”Kirkeskuden” udgør hovedstykkerne i debutsamlingen ”Stækkede Vinger”. Titlen er dækkende for hele forfatterskabet: det handler om de kræfter, der forhindrer individets udfoldelse. Pontoppidan tog under inspiration fra naturalismen udgangspunkt i individets arv og miljø, men lagde vægten på den sociale arv. Og i modsætning til Herman Bang og J.P. Jacobsen skrev han i en mere klassisk fortællestil - uden impressionistiske finesser, som Pontoppidan betegnede som en ”udpyntet stil, der røber sit ophav som en kunstens parvenu.” Pontoppidan brugte i disse værker sine erfaringer fra højskolemiljøet til at skabe nogle ætsende billeder af livet på landet. Hans kritik retter sig mod udnyttelsen af tyendet og behandlingen af samfundets udstødte. Men heller ikke grundtvigianismen, kirken og borgerskabet går ram forbi. De rammes alle af en fortællemæssig ironi, hvor Pontoppidan tager parti for de svage og undertrykte.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Det forjættede land
Det første af Henrik Pontoppidans tre store romanværker, ”Det forjættede land”, udkom mellem 1891 og 1895. Det er historien om den unge kapellan Emanuel Hansted, der ankommer til en bonderig landsb...
Læs mere om bogen - Nattevagt
Hvor bestræbelsen i ”Det forjættede land” var at kortlægge det sociale engagements kilde, gælder den i romanen ”Nattevagt” (1894) det kunstneriske. Meget sigende foregår den lille roman i Rom, hvor...
Læs mere om bogen - Lykke-Per
Efter en række mindre og til dels skitseagtige romaner op igennem 1890’erne udgav Pontoppidan sit absolutte hovedværk ”Lykke Per” mellem 1898 og 1906. Det er let at genkende forfatteren selv i hove...
Læs mere om bogen - De dødes rige
Hvor både ”Det forjættede land” og ”Lykke Per” havde deres fokus fast forankret i deres hovedpersoner, er ”De dødes rige” (1912 16) en kollektivroman med flere forskellige handlingsspor og personer...
Læs mere om bogen - Mands Himmerig
Det er svært ikke at se ”Lykke Per” og ”De dødes rige” som kulminationen på Henrik Pontoppidans forfatterskab, og flere store romaner i den kaliber blev det heller ikke til, før han døde i 1943. Po...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Værker
Henrik Pontoppidan
1886
Henrik Pontoppidan
1888
Henrik Pontoppidan
1924-26
Henrik Pontoppidan
1989
Henrik Pontoppidan
1997
Henrik Pontoppidan
Det Danske sprog- og Litteraturselskab, 2011.
Henrik Pontoppidan
Gyldendal, 2018
Filmatiseringer.
1986 En filmatisering af De Dødes Rige - tysk tv 1986 (senere vist på DR)
1988 En filmatisering af forestilling fra på Aarhus Teater. Vist på DR 1988
2019
Om Henrik Pontoppidan.
Elias Bredsdorff
1964
Elias Bredsdorff
1964
Jørgen Holmgaard
1977
Jørn (red.) Ørum Hansen
1994
Henrik Schovsbo
2003 I: Bogens verden. Årgang 85, nr. 2. 2003. Side 10-14
Jack Kornbeck
2004 (99.4) I: Jyllands-posten. 2004-10-09. Sektion 1, side 9
2004 (99.4) Red. Flemming Behrendt. (Pontoppidana. 3. række; bind 1)
2006 Esther og Thorkild Skjerbæk. Bearbejdet og redigeret af René Herrig. (99.4)
Børge Kritiansen
2007 (99.4)
Jens Kristian Lings
2007 (99.4)
2007. I: Bogens Verden. Årgang 89, nr. 2007
Henrik Poulsen og Johan Rosdahl
Frydenlund, 2021.
Om forfatterskabet
Web
Omfattende artikel om de dele af Pontoppidans forfatterskab han udgav under pseudonym - og deres genudgivelse.
Omfattende hjemmeside med meget brugbart materiale skabt i et samarbejde mellem Pontoppidan Selskabet, Det Kongelige Bibliotek og Syddansk Universitet.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Den officielle Nobelside om litteraturprisen i 1917, som Pontoppidan delte med Karl Gjellerup. Siden indeholder selvbiografi og et kritiker-essay.
Digterrute
Digterrute for Henrik Pontoppidan i Hornsherred.
Podcast
Kanon14 er produceret af Lydtid og er blevet til i samarbejde med Dansklærerforeningen og Matematik- og Læsevejlederforeningen.
Film
Kan ses på Filmcentralen.


