Foto: Thora Hallager, via Wikimedia Commons

*Seneste udgivelse

H. C. Andersen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag., marts 2024

H.C. Andersen er mest kendt for sine eventyr, men han har også skrevet romaner, digte, skuespil, rejseberetninger og selvbiografier. Tematisk kredser han om emner som social arv, identitet, skæbne og kærlighed – om ønsket om at høre til og blive anerkendt, uanset om hovedpersonen er en forvekslet svane i ”Den grimme ælling”, en skorstensfejer i ”Hyrdinden og skorstensfejeren” eller en ung kunstner i romanen ”Lykke Peer”. H.C. Andersen har med sit universelle persongalleri formået at skabe et univers, der taler til læsere på tværs af tid, sted, sprog og kulturer.

Baggrund

Hans Christian Andersen blev født i Odense den 2. april 1805 som barn af skomager Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter, der tjente penge ved at vaske tøj i Odense å. Da H.C. Andersen blev født, var Odense Danmarks næststørste by med cirka 6.000 indbyggere.

”Svovlstikkerne lå nu på hylden mellem et fyrtøj og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om deres ungdom. Ja, da vi var på den grønne gren, sagde de, da var vi rigtignok på en grøn gren! Hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen havde vi solskin, når solen skinnede, og alle de små fugle måtte fortælle os historier. Vi kunne godt mærke, at vi også var rige, for løvtræerne de var kun klædt på om sommeren, men vor familie havde råd til grønne klæder både sommer og vinter.”

”Den flyvende kuffert”, i ”H.C. Andersen eventyr og historier”, s. 239.

Omkring halvdelen tilhørte den såkaldte underklasse og levede under trange kår – ligesom H.C. Andersens familie. I de første år af H.C. Andersens liv flyttede familien en del rundt i Odense, og han gik på forskellige skoler – både private drengeskoler og den lokale fattigskole. Han var meget glad for litteratur og teater og læste blandt andet Ludvig Holbergs komedier og Shakespeares skuespil, og af og til så han forestillinger på Odense Teater.

Foto: Thora Hallager, via Wikimedia Commons

Født
2. april 1805, Odense.
Død
4. august 1875, København.
Uddannelse
Studentereksamen ved Københavns Universitet, 1828.
Debut
Ungdoms-Forsøg, 1822.
Litteraturpriser
Æresborger i Odense, 1867.
Seneste udgivelse
Staubrand, Jens: H.C. Andersen-ABC : en alfabetisk rejse ind i hans liv og værk. Stauer Publishing, 2026.
Inspiration
Folkeeventyr, ”1001 nats eventyr”, Adam Oehlenschläger, Heinrich Heine, Victor Hugo.

I 1812 blev faren hvervet som soldat i Napoleonskrigene, og to år senere kom han syg og nedbrudt hjem. Han døde i april 1816, da H.C. Andersen var 11 år gammel. Tabet tegnede dybe spor i H.C. Andersen, og det blev ikke bedre, da moren giftede sig med en ny mand to år senere. Men samtidig havde han en følelse af, at han var skabt til noget særligt.

Læs også periodeafsnittet om Romantikken

Som 14-årig rejste H.C. Andersen med postvognen til København – med 10 rigsdaler på lommen, som han med lidt held kunne leve for en måned. I København opsøgte han flere velstående mennesker – ikke mindst ved teatret. Han blev afvist ved balletten, men havde bedre held, da han opsøgte Det Kongelige Teaters sangmester Siboni, som lovede ham sangtimer. Samtidig fik han økonomisk støtte af en række københavnske rigmænd.

I 1822 kom H.C. Andersen på latinskole i Slagelse og senere i Helsingør hos rektor Meisling – en tid som kom til at give ham mareridt resten af livet. På grund af mistrivsel blev han taget ud af Meislings skole i april 1827 og blev herefter privatundervist af teolog og historiker Ludvig Christian Müller. Han tog sin studentereksamen fra Københavns Universitet i 1828, og året efter fik han sin egentlige debut med værket ”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”. I 1833-34 rejste han til Italien, og her påbegyndte han romanen ”Improvisatoren”, der udkom i foråret 1835 og blev oversat til otte sprog. Samme år udkom hans første samling af eventyr, og vejen var nu banet for den store eventyrdigter.

H.C. Andersen døde den 4. august 1875 og ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Jesper Wung-Sung taler om H. C. Andersens barndom og særpræg i interview om romanen "Hans Christian". marts 2024.

Udvalgte bøger

Lykke-Peer
”Lykke Peer” fra 1870 er H.C. Andersens sjette og sidste roman. I modsætning til de øvrige romaner har ”Lykke Peer” et lineært forløb og følger den fattige dreng Peer, fra han bliver født i storbye...
Læs mere om bogen

Eventyr og historier

I dag er H.C. Andersen mest kendt for sine eventyr, og dem er der mange af! Fra 1827-1872 skrev han 156 eventyr, og efter hans død er der udgivet yderligere 12.

”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man har ligget i et svaneæg! Den følte sig overordentlig glad over al den nød og genvordighed, den havde prøvet; nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. – Og de store svaner svømmede rundt omkring den og strøg den med næbbet.”

”Den grimme ælling”, i ”H.C. Andersen eventyr og historier”, s. 298.

H.C. Andersens første fire eventyr udkom under titlen ”Eventyr fortalt for børn”. Tre af eventyrene var gendigtninger af såkaldte folkeeventyr, som H.C. Andersen havde hørt som barn – blandt andet ”Store Claus og Lille Claus” og ”Fyrtøjet”. Allerede her mærker man det særlige i H.C. Andersens stemme – den energiske, rytmiske tone, som når han i ”Fyrtøjet” skriver: ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen, én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig, og nu skulle han hjem.” (s. 61). Det er især gentagelsen, der giver teksten energi, og samtidig er den med til at understrege mundtligheden – og at H.C. Andersen skrev primært for børn. At H.C. Andersen havde børnene for øje, understreges mange steder i teksten. Ikke mindst da han skriver om soldaten, der er blevet så rig, at han nu kan købe ”hele København og alle kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden.” (s. 62).

I modsætning til folkeeventyrene, der som oftest begynder med ordene ”Der var en gang”, indleder H.C. Andersen sine fortællinger midt i historien, og som oftest uden tidsangivelser, hvilket betyder, at læserne kan træde ind i dem og forbinde dem til deres egen tid.

H.C. Andersen skrev også en lang række nye eventyr og opfandt endog sin helt egen genre, de såkaldte tingseventyr, hvor ting fortælles frem med hver deres personlighed, og som om de har menneskelige træk. Det gælder for eksempel i ”Den standhaftige tinsoldat”, ”Stoppenålen” og ”Grantræet”.

Et centralt tema i H.C. Andersens eventyr er social arv og muligheden for at avancere på den sociale rangstige, og ofte ender det langt mindre lykkeligt end i H.C. Andersens eget tilfælde. Som for eksempel i ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Flere af H.C. Andersens eventyr bærer et eksistentialistisk præg og er helt oplagte at læse for teenagere og voksne med fokus på emner som identitet, skæbne, kærlighed, mobning og ikke mindst muligheden for at finde sin plads i verden. Det gælder eksempelvis eventyr som ”Den grimme ælling”, ”Nattergalen”, ”Snedronningen” og ”Skyggen”.

Læs mere om Eventyr i Forfatterwebs genreafsnit

Rejseberetninger, dagbøger og breve

Der findes ikke mange mennesker, hvis liv er så udførligt beskrevet som H.C. Andersens, og det er ikke mindst takket være hans omfattende dagbogsskriverier, brevkorrespondancer og rejseberetninger.

”O reise! Reise! Det er dog den lykkeligste lod! Og derfor reise vi også alle, alt reiser i det hele univers! selv den fattigste mand eier tankens vingede hest, og bliver den svag og gammel, tager døden ham dog med på reisen, den store reise, vi alle reise.”

”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager”, i ”Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Rejseskildringer I 1826-1842”, s. 68.

H.C. Andersen begyndte at skrive dagbog, da han gik i skole i Slagelse, og her er dagbøgerne en vigtig kilde til forstå, hvordan han havde det i ungdomsårene – både hans enorme drive til at lære og udfolde sine særlige talenter, som han følte, han havde, og hans selv-tvivl, som rektoren på skolen understøttede med sin systematiske mobning af H.C. Andersen. Ikke mindst under sine utallige rejser førte han udførligt dagbog, og her står det klart, at det primære formål var at notere ideer til hans forfatterskab. Desuden skrev han lidt om sit helbred, om vejret, naturen og menneskelige møder.

H.C. Andersen er en af de store rejsende i dansk litteratur. På hans tid var det sjældent, at folk kom rundt i verden, ja de fleste kom knap nok udenfor den by, hvor de var født. Derfor var hans rejser afgørende for at vise læserne, hvor stor og forskelligartet verden er. Samtidig fik de stor betydning for hans forfatterskab. Andersens anden udgivelse var netop en rejseskildring med titlen ”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager” fra 1829 – hans debut ”Ungdoms-Forsøg” fra 1822 udkom under pseudonymet Villiam Christian Walther (efter Shakespeare, ham selv og den skotske forfatter Walter Scott).

Om end temaet i ”Fodreise” er en opdagelsesrejse på Amager, er værkets hovedmotiv fantasiens og kunstens univers, som H.C. Andersen undersøger og udfordrer. Blandt andet ved at ”Fodreise” hverken indskriver sig i den traditionelle rejsebog, dagbog eller romangenre, men flimrer rundt som lidt af det hele – tilsat filosofiske og kunstneriske overvejelser.

To år senere udkom den mere regulære rejsebog ”Skyggebilleder af en Reise til Harzen” fra 1831, hvor fortælleren lader sit urolige og længselsfulde væsen spejle sig i de landskaber, han passerer igennem. Her føres læseren gennem både grimme og smukke egne, til møder med mennesker (ikke mindst kunstnere) og deres værker – ind i kunsten og filosofien og ud i den storslåede natur.

Forfatterskabet byder på 25 rejseberetninger i alt, som han skrev over en periode på godt og vel 50 år.

Genrer og tematikker

H.C. Andersen lod sig ikke begrænse til en enkelt genre. I dag er han især kendt for sine eventyr, som han skrev små 200 af, men i sin samtid fik han også stor anerkendelse for at forny romangenren med sine socialrealistiske samtidsromaner, der tematiserede social ulighed og kunstens væsen. Han skrev endvidere et utal af digte, ofte romantiske digte fulde af patos. Blandt andet skrev han den kendte nationalsang ”I Danmark er jeg født” og digtet ”Det døende barn”, hvor han tematiserer børnedødelighed fra barnets synsvinkel. Teatret lå hans hjerte nært, og livet igennem drømte han om en karriere i teaterverdenen. Da han ikke lykkedes som skuespiller eller sanger, forsøgte han sig som dramatiker, og han forfattede hele 30 teaterstykker. Flere af dem blev sat i scene i hans samtid, men han fik aldrig rigtig anerkendelse som dramatiker. Det er da også længe siden, nogle af hans stykker har fundet vej til scenen.

Sidst, men ikke mindst er der hans enorme mængde af breve, der er bevaret, dagbogsskriverier, rejseberetninger og selvbiografiske udgivelser. Sidstnævnte har medvirket til, at læsningen af H.C. Andersen ofte bliver biografisk, men der er nu langt mere end biografisk stof at hente i forfatterskabet. Det er oplagt at læse med et socialhistorisk blik og med fokus på den sociale bevidsthed, som opstod på H.C. Andersens tid, hvor både samfundsreformer og samtidig debat havde for øje at skabe bedre forhold for samtidens fattige og dårligt stillede. Det gælder for eksempel for debutromanen ”Improvisatoren” og for eventyrene ”Det gamle hus”, ”Hun duede ikke” eller ”Gartneren og herskabet”.

H.C. Andersens forfatterskab tematiserer også individets stræben, skæbne, kærlighed og menneskets udfordring med at finde sin plads i verden. Temaer, der er som taget ud af nutiden, og som hos H.C. Andersen både kan findes i romanerne og i eventyrene. Det er derfor relevant at foretage en eksistentialistisk læsning – eller med andre ord at have fokus på, hvad hans værker siger om meningen med tilværelsen og individets muligheder for at skabe sin plads i verden.

Også H.C. Andersens genrefornyelser er oplagte at undersøge – og også hans fremstilling af fortællingens kraft (for eksempel i ”Den flyvende kuffert”) og kunstens væsen (for eksempel i ”Lykke-Peer”).

Beslægtede forfatterskaber

H.C. Andersens forfatterskab står i dyb gæld til folkeeventyrene, herunder de arabiske af slagsen, som er samlet under titlen ”1001 nats eventyr”. Ikke mindst værkets hyldest af fortællingernes kraft danner klangbund i H.C. Andersens forfatterskab.

H.C. Andersen skrev sig ind i sin samtids dyrkelse af fantasien, følsomheden og naturen, som var nogle af romantikkens idealer. Men hvor samtidige forfattere især interesserede sig for fortiden og historien, var centrum for H.C. Andersens værker oftest samtiden, som han skildrede med lige dele indlevelse og indignation.

Der er flere samtidige eventyrdigtere, det er relevant at sammenligne med. Blandt andet russiske Alexander Pushkin, der med afsæt i sagn og folkeeventyr, han havde hørt som barn, digtede nye eventyr, der alle er blevet en del af den russiske litteraturskat. Også italienske Carlo Collodis eventyr ”Pinocchio” fra 1883 er i slægtskab med H.C. Andersens univers. Her må Pinocchio – en dreng af træ – gå utroligt meget igennem, før han kan blive en rigtig dreng med bankende hjerte – ligesom i øvrigt H.C. Andersens ”Den lille havfrue”. Og så ved vi, at den engelske forfatter Lewis Carroll, som blandt andet har skrevet ”Alice i Eventyrland” fra 1865, var inspireret af H.C. Andersen.

H.C. Andersens forfatterskab har haft – og har også i dag – stor betydning for litteratur og film over hele verden. Flere af Henrik Pontoppidans værker kan læses som med- og modsvar til Andersens. Det gælder ikke mindst for novellen ”Ørneflugt” (en pendant til ”Den grimme ælling”) og ”Lykke Per”. Hvor Andersens Peer formår at bryde den sociale arv på grund af kunstens kald, stavnsbinder den sociale arv hovedpersonen hos Pontoppidan.

Både Karen Blixen og H.C. Andersen trækker på den mundtlige fortælletradition – ikke mindst i deres hyldest til fortællingens og kunstens kraft. Disney er også dybt inspireret af H.C. Andersen, og det er svært at forestille sig, at Disney havde vundet vores hjerter i samme grad uden selskabets gæld til H.C. Andersen – tænk bare på ”Den lille havfrue” og ”Frost” (der er inspireret af ”Snedronningen”), Tommelise – men også på Pixars ”Toy Story”!

Senest har Jesper Wung-Sung skrevet romanen ”Hans Christian” (2024) om H.C. Andersens barndom – som en cadeau til et liv og et forfatterskab, der med dets viltre pen og insisterende tematikker har betydning langt ud over sin tid og børneværelserne.