Brødrene Grimm

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., april 2024

Askepot, Snehvide, Rødhætte, Tornerose og Hans og Grete. Klassiske folkeeventyr, som både børn og voksne kender, og som var mundtligt overleveret, indtil det tyske brødrepar Jacob og Wilhelm Grimm indsamlede og nedskrev dem i begyndelsen af 1800 tallet. Det er ofte grufulde historier med onde stedmødre og maltrakterede kroppe, men også opbyggelige fortællinger om gevinsterne ved at opføre sig ordentligt. Grimms eventyr er blevet en fast bestanddel af vores litterære og kulturelle arv, og der kommer stadig nye fortolkninger af de kendte og elskede folkefortællinger.

Baggrund

Brødrene Grimm er de to tyske brødre Jacob Ludwig Karl Grimm (1785-1863) og Wilhelm Grimm (1786-1859), som gennem hele livet havde et tæt tilhørsforhold både privat og arbejdsmæssigt. Begge var sprogvidenskabsmænd, folkemindeforskere og jurister, og Jacob var grundlægger af den germanske filologi. Endvidere arbejdede de begge som bibliotekarer i Kassel fra 1816 og som professorer og bibliotekarer i Göttingen fra 1830, hvorfra de blev afskediget i 1837. Wilhelm siges at være den kunstneriske og stilistiske begavelse af de to, og han udgav tekster på de germanske oldsprog og afhandlinger om litteratur- og sagnhistoriske emner.

”Der var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: »Bliv ved at være from og god, min lille pige, så vil den gode Gud nok hjælpe dig. Og når jeg kommer i himlen, vil jeg se ned på dig, og mine tanker vil følge dig, hvor du går.« Derpå lukkede hun sine øjne og døde. Pigen gik hver dag ud til sin mors grav og græd og blev ved at være from og god.”

”Askepot”, ”Grimms samlede eventyr”, s. 70.

Jacobs digtervenner Achim von Arnim og Clemens Brentano beskæftigede sig med indsamling af tyske folkeviser, og det inspirerede brødrene til i 1806 at indsamle eventyr og sagn, både fra skriftlige og mundtlige kilder. I årene 1812-15 udkom deres ”Kinder- und Hausmärchen” med 156 fortællinger, mens senere udgaver er udvidet til ca. 210 fortællinger, hvoraf mange er reviderede stilistisk, primært af Wilhelm Grimm.

Foto: Hermann Biow, Public domain, via Wikimedia Commons

Født
4. januar 1785 (Jacob) og 24. februar 1786 (Wilhelm) i Hanau, Hessen, Tyskland.
Døde
20. september 1863 (Jacob) og 16. december 1859 (Wilhelm) i Berlin.
Uddannelse
Jurister.
Debut
Kinder- und Hausmärchens, 1812-1815.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Grimms samlede eventyr. Nyt Nordisk Forlag, 2011.
Inspiration
Mundtligt overleverede sagn, viser og eventyr.
Snehvide sang med dværgene
Askepot synger
”Jeg Ønsker Kun Ønskedrømme” - Disney Klassiker Danmark

De fleste eventyr er af tysk oprindelse, mens f.eks. Tornerose er fransk og allerede nedskrevet af Charles Perrault i 1697. Andre eventyr er danske, bl.a. et par om molboer, mens der også er sagn repræsenteret i samlingen.

Forskning i deres indsamlingsmetode peger på, at de hovedsageligt har indsamlet mundtligt overleverede fortællinger blandt det veluddannede borgerskab i den tyske by Kassel samt blandt familie og venner. De er som sådan nok ikke repræsentative for den tyske eventyrtradition på brødrenes tid.

Deres ”Kinder- und Hausmärchen” var trods titlen som udgangspunkt møntet på voksne læsere, men netop titlen kan have været betydende for, at man i eftertiden har regnet eventyr som børnelitteratur. Deres samling af folkeeventyr som ”Hans og Grete”, ”Askepot”, ”Tornerose”, ”Snehvide” og ”Klokkeblomst” er blevet folkeeje verden over og uomgængelig i vestlig kulturhistorie. Da Disney i 1937 lavede ”Snehvide og de syv dværge”, var det den første amerikanske animationsfilm i spillefilmslængde i USA.

Eventyrene er blevet oversat til dansk ad flere omgange, først af Adam Oehlenschläger i 1816 og senere af bl.a. J.F. Lindencrone (1821) og Villy Sørensen (1995).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Snehvide sang med dværgene:

Udvalgte bøger

Grimms samlede eventyr
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Grimms eventyr er på en måde genrebetegnelse i sig selv. De opfylder for de flestes vedkommende alle genrekrav til det klassiske folkeeventyr, da de er tidløse og universelle, følger en stram hjemme-ude-hjem-komposition og begynder med ordene: ”Der var engang…”. Herefter følger en introduktion til karaktererne, og handlingen og konflikten tager form. Oftest er der en venligstillet helt, der møder modstand og skal igennem tre prøver for at opnå sit mål. Der er som regel en hjælper, ikke sjældent fra naturen, der hjælper helten på vej til den lykkelige – ofte romantiske – slutning. Fortællingerne er befolket af stereotype arketyper: en ond mor/stedmor, en lidt vag far, kongelige, hekse, søskende med indbyrdes modsætninger og personer med tydelige forskelle: rig/fattig, doven/flittig, ren/beskidt, smuk/grim, ung/gammel osv. Der er mange dyr med, enten som menneskets ven eller fjende, men de kan altid tale sammen, og ikke sjældent foregår dramaet i en stor skov.

Der er mange kristne motiver, både ved budskabet om, at det altid lønner sig at opføre sig ordentligt, og at dovenskab er en synd – men samtidig kan dovenskab også fremstilles som en frelse som i ”Den dovneste”, hvor den mest dovne søn arver deres far. Grimms eventyr kan af datidens borgerskab have været brugt som led i børneopdragelsen.

I ”Tornerose” er der et tema om, at det ikke er muligt at undslippe sin egen skæbne. Fortællingen har med kongesønnens livgivende kys været udlagt som et symbol på naturen, der vækkes til live om foråret efter vinterens lange søvn eller som et billede på et indvielsesritual i overgangen fra barn til voksen.

Nogle af de elementer, der er blevet nedtonet i eventyrene i tidens løb, er seksualitet og onde mødre (de er blevet til stedmødre), men der er stadig meget fokus på unge, smukke piger det sted i livet, hvor de er ved at blive til kvinder. I et nutidigt perspektiv er der ikke ret meget samtykke til alle de kys, de får, mens de sover eller er bedøvede. Eventyrene har med deres tunge symbolik også været læst psykoanalytisk af Jung og Freud.

Man kan med fordel bruge den såkaldte aktantmodel, når man læser eventyr, for at få overblik over de forskellige personer og den rolle, de indtager i handlingen. Til at overskue handlingens forløb kan man benytte sig af berettermodellen, der er en klassisk struktur for dramatisk historiefortælling, og som næsten altid passer på eventyr.

LÆS OGSÅ: Eventyr

https://forfatterweb.dk/oversigt/genrer-og-tematikker/eventyr

Beslægtede forfatterskaber

Brødrene Grimms indsamlede eventyr trækker tråde langt tilbage i tid, og deres evigtgyldige karakter har fungeret som bund i megen senere historiefortælling. Eventyrene har næsten fået karakter af universalhistorier, der altid har eksisteret. I den arabiske verden har man folkeeventyrsamlingen ”1001 nats eventyr” som reference og kulturel klangbund.

På dansk grund udgav Svend Grundtvig i perioden 1876-83 samlingen ”Danske Eventyr”, mens folkemindesamleren Ewald Tang Kristensen nedskrev Karen Pedersdatters fortælling om ”Skønhed” i 1873. I 1820 udgav B.S. Ingemann samlingen ”Eventyr og fortællinger”, der lagde op til en fantasifuld undersøgelse af menneskets natur.

Modsat Grimms folkeeventyr er H.C. Andersen frontfigur inden for den anden gren af eventyrgenren, nemlig kunsteventyret, som han må siges at være en af de fremmeste eksponenter for. Andersen var meget inspireret af folkeeventyrene og flere af hans eventyr er gendigtninger af disse, blandt andet ”Fyrtøjet”.

Karen Blixen er også en forfatter, der hylder og forvalter den mundtlige fortællings eventyrlige kraft, ligesom Charlotte Weitze trækker på både folkloristik og eventyrtræk i sit forfatterskab.

Mange forfattere har i tidens løb nyskrevet Grimms eventyr, bl.a. Nicole Boyle Rødtnes, der i sin version af ”Snehvide” forestiller sig, at Snehvide og den onde stedmor er på sociale medier. Det optræder i bogen ”#moderneeventyr” fra 2018.

Louis Jensen har med sin hundrede-serie (1992-2016) skrevet 1001 kortprosahistorier med direkte inspiration fra både ”1001 nats eventyr” og Grimms eventyr. De korte, handlingsmættede fortællinger begynder alle med en angivelse af ”en første gang, en anden gang, en tredje gang”, og et andet eventyrtræk er personificering, hvor ting og dyr får menneskelige egenskaber.

Også den danske forfatter Rasmus Daugbjerg er inspireret af folkeeventyret, som han mener kan sige noget om det at være menneske: ”De transcenderer på en måde tid og sted. Altså netop det her med at jeg kan læse et folkeeventyr om en trold og så føle, at det handler om klimaet i 2022,” siger han med henvisning til sin roman ”Trold” (2022). [1].

Inden for krimigenren er der også mange spor af Grimms eventyr. Norske Gunnar Staalesen har skrevet ”Tornerose sov i hundrede år” (2008) som del af sin Varg Veum-serie, mens svenske Kristina Ohlsson kaldte sin debutkrimi for ”Askepot” i 2009. I Camilla Läckbergs ”Ulykkesfuglen” (2008) spiller temaet med indespærring af og vold mod børn kendt fra ”Hans og Grete” en central rolle i opklaringen af en forbrydelse.

Og så har den danske illustrator Svend Otto S. i sine mange tegninger til Grimms eventyr lagt vægt på det muntre og komiske, ligesom naturen har fået en fremtrædende rolle i hans udlægning af de voldsomme historier.