”Hej Dukke, hviskede han. Skal du ud og rejse?
Telefonen gled automatisk ud af hånden på Nora, og hun lukkede øjnene i håb om, at det onde ville forsvinde. Det sidste, hun nåede at se, var de røde sko […]”
”Askepot”, side 144.
Netop det personlige er et udgangspunkt for Kristina Ohlsson, som er interesseret i, hvorledes alle bærer på en social arv, men samtidig har personlig frihed og ansvar for sine egne handlinger. Parallelt med kidnapninger og mord dukker en pædofiliring op i forbindelse med de mistænkte.
”Askepot” består af otte afsnit, hvor de syv første har navn efter ugens dage. Igennem denne kaotiske uge skifter Kristina Ohlsson mellem forskellige fortællere i tredjeperson og giver indsigt i de individuelle karakterers følelser og tanker. Læseren følger dermed adskillige spor og har ikke kun fokus på opklaring af forbrydelser, men også opklaring af karakterernes personlige og indre liv med deprimerede koner, abort, ambitioner på jobbet og flere variationer af utroskab. Det er disse melodramatiske tendenser, som giver værket et præg af femikrimi med tryk på lige dele følelser og handlinger.
Værket udtrykker Ohlssons naturlige skrivestil med interesse i henholdsvis hverdag og historie. Med sine observationer på arbejdspladsen og i det moderne familieliv kommer forfatteren omkring aktuelle problemstillinger og forstår samtidig at underholde med cliffhangers og en levende dialog.
Kristina Ohlsson
Efterforsker, akademiker eller forfatter? Kristina Ohlsson udmærker sig ved sit hårdkogte job med erfaringer i terroristbekæmpelse og sikkerhedspolitisk analyse fra både Stockholm, Bagdad og Wien. ...
Læs hele forfatterportrættet
