BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
louis jensen
Foto: Thomas Knopp
*Seneste udgivelse

Louis Jensen

Senest opdateret
  • Michelle Mølgaard Andersen
    journalist, april 2021
  • Michelle Mølgaard Andersen
    journalist, 2014
Hovedforfatter
  • Michelle Mølgaard Andersen
    journalist, 2012

Intro

Louis Jensens hovedværk er skrevet i små firkanter, men der er intet firkantet over hans eventyrlige børnebogsunivers, hvor alt er muligt og fantasien ingen grænser har. Leg med sproglige konventioner og et ofte absurd sprog er med til at gøre Jensens fortællinger morsomme. Samtidig har forfatteren et magisk sprog, med hvilket han tryllebinder sin læser i troen på, at både dyr, gigantiske bogstaver og løsrevne legemsdele har følelser og menneskelige motiver. I Jensens verden er kærligheden og de store røde hjerter det stærkeste våben i kampen mod mørket og det onde.

Baggrund

Louis Jensen er født i 1943 i Nibe ud til Limfjorden. Louis’ far var trædrejer, og moren hjalp til i farens virksomhed. Som 13-årig flyttede Louis Jensen med sin familie til Beder, hvilket var en mindre katastrofe for drengen Louis, da dette betød et farvel til det højtelskede landskab omkring Limfjorden, hvor han havde både skoven og stranden som legeplads. Et landskab som han sidenhen beskriver i sin litteratur således: ”Oppe ved Limfjorden, på fjordens sydside, boede en krage, en dreng og en gammel mand på en lille gård. Gårdens marker løb blødt og tungt ned mod de blomstrende fjordenge.” (”Krystalmanden”, s. 7).

”Ond-hånd forsvinder aldrig! Det er jeg sikker på, men hvis jeg hver dag giver den et stykke af min mors hjerte, så bliver den i brønden i stedet for at løbe rundt ude i verden og gøre ondt.”

”Den frygtelige hånd”, kap. 74.

I 1971 blev Louis Jensen uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning. Han har blandt andet arbejdet med byplanlægning på Aarhus Rådhus, indtil han i 1990’erne blev forfatter på fuld tid. Ifølge Jensen er hans skrivemåde inspireret af hans erfaringer som arkitekt: ”Hvis man skal være en god arkitekt, skal man være en god analytiker. Man skal kunne kombinere det analytiske med de skabende. Det arkitektoniske består i at finde ud af, hvad problemet er. ” (Gunnar Jakobsen: Louis Jensen. 1997).

louis jensen
Foto: Thomas Knopp
  • Født

    19. juli 1943, Nibe.

  • Død

    4. marts 2021.

  • Uddannelse

    Studentereksamen ved Aarhus Katedralskole, 1964. Arkitekt ved Arkitektskolen i Aarhus, 1971.

  • Debut som børnebogsforfatter

    Krystalmanden. Gyldendal, 1986.

  • Litteraturpriser

    Kulturministeriets Børnebogspris, 1989. Statens Kunstfond Produktionspræmie, 1991 og 1995. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1996. Statens Kunstfond Livsvarig ydelse, 2002. Gyldendals Store Børnebogspris, 2009.

  • Seneste udgivelse

    Tork og Hest - Den sovende Prinsesse. Jensen & Dalgaard, 2021.

  • Inspiration

    H.C. Andersen, Herman Bang, Johannes V. Jensen, Lewis Carroll, Kafka, Beckett og Borges.

Sin debut som lyriker fik Louis Jensen i 1970 i tidsskriftet Hvedekorn. I 1972 debuterede han i bogform med digtsamlingen ”Bremsen i bund” på Jorinde & Joringel. Herefter fulgte flere digtsamlinger på samme forlag. Louis Jensen fik sit folkelige gennembrud som børnebogsforfatter i 1986 med romanen ”Krystalmanden”. Det var samtidig Jensens første udgivelse på Gyldendal, som gennem forfatterens produktive karriere stod for størstedelen af hans udgivelser, herunder livsværket ”hundrede firkantede historier”, der i alt blev til 1001 små firkantede kortprosahistorier.

I alt har Louis Jensen skrevet mere end 70 romaner, digtsamlinger, noveller, skuespil og billedbøger, hvoraf flere er oversat til adskillige sprog. Han er blevet hædret med en lang række priser og legater, herunder Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som han modtog fra 2002.

Forfatteren boede størstedelen af sit liv i og omkring Aarhus, hvor han var engageret i det litterære byliv. Han har været med i redaktionen omkring tidsskriftet Passage, har siddet i Aarhus Kunstråd, og så var han ambassadør for Børnenes Bogdag. Louis Jensen døde d. 4. marts 2021 på en cykeltur i skoven. Han blev 77 år gammel.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tematisk beskæftiger Jensen sig blandt andet med forholdet mellem det gode og det onde. Det onde møder vi blandt andet i form af de 13 trolde i ”Kong Knap og det forsvundne øje” eller i ”Karl Kluge og ondskaben”, hvor Karl og Georg er i kløerne på ondskaben i form af den ansigtsløse mand. De to drenge forsøger at finde ud af gåden om verdens ondskab: hvad består ondskaben af, og hvorfor opstod den?

Det gode findes blandt andet i morens godhed i ”Den frygtelige hånd” og i hovedpersonens intentioner om at hjælpe de sultne børn i Afrika i ”2 kroner og 25 øre”. Men det gode er også kærligheden. Den findes blandt andet i ”Karl Kluges dobbelte skattejagt”, hvor vennerne Karl og Georg begge er forelskede i Lisbeth, og venskabet sættes på spil eller snarere Karls liv i kampen om pigen. Pigerne i Jensens fortællinger bliver af fortællingens drenge typisk beskrevet som både frygtløse og fantasifulde, ofte repræsenterer de nogle karaktertræk, som drengene ikke i samme grad er i besiddelse af, og derfor er drengenes fascination af pigerne meget stor.

Om ondskaben og kærligheden i sit forfatterskab har Louis Jensen selv udtalt: ”Man kan blive så frygtelig vred over al den ondskab – og måske er det netop det, der gør, at jeg skriver. En slags brændstof ligesom kærlighed. Ondskab har hermed sin modpol til kærligheden, i hengivelsen. I alle mine historier ligger der et lag under handlingsoverfladen med kærlighed, en hengivelse, en længsel.” [3]Bent RasmussenBørne- og ungdomslitteratur – Portrætter af 14 danske forfattere. Bogforlaget HER & NU2005.

Forfatterens kærlighed til naturen spiller også en afgørende rolle i hans bøger, ikke mindst naturen omkring Limfjorden og fødebyen Nibe. Dyr har også en stor rolle, ofte som venlige og hjælpsomme skabninger med menneskelige egenskaber. Et andet fællestræk i Jensens fortællinger er, at særlige symboler går igen. Der er både Gud og englen, som typisk fungerer som vejviser i kampen mellem godt og ondt. I ”Skeletter på hjul” møder Martin englen i sine drømme, hun fortæller ham, at der er håb.

Derudover indgår der ofte løsrevne legemsdele, herunder hjerter. Hjertet optræder eksempelvis i ”Den fortryllede by”, hvor en dreng finder et stort hjerte, kravler gennem dets kamre og samler enkeltdelene til et kæmpemæssigt drengemonster. Ligesom dyrene og de mange tal, der indgår i Louis Jensens fortællinger, synes de løsrevne legemsdele også at have menneskelige egenskaber, mens Hest i fortællingerne om Tork og Hest er både god, klog og hjælpsom.

De fire elementer jord, ild, luft og vand optræder også ofte i Jensens fortællinger. Ild indgår som symbol på ondskab, eksempelvis da Martin i ”Skeletter på hjul” møder en lille dreng med sorte vinger og øjne, der er så røde, at det ser ud, som om der er ild i dem.

I Jensens fortællinger bringes hovedpersonen ofte på en rejse eller en jagt efter et bestemt mål, en rejse som kan ses som symbolet for en søgen på helhed.

Den fantastiske genre med dens tilhørende groteske træk, som Jensen indskriver sig under, appellerer typisk til børn, idet børn ofte har lettere ved at tage fantastiske elementer for gode varer. Men samtidig er Jensens bøger ofte også tilført et dybere lag og referencer, herunder både intertekstuelle og metafiktive, som ikke nødvendigvis er så lige til for det enkelte barn. Jensen selv beskriver sine fortællinger som en kombination af enkeltheden og det komplicerede. At fortællingerne kan læses på flere niveauer, gør dem relevante for både børn og voksne. [1]Steffen MossinPå sporet af den tabte historie, 2. ’Kra kra digter vigter, skreg kragen rustent’. Bogens Verden, nr. 21989.

Jensen sprænger normalsprogets konventioner og rammer, og umulighederne og absurditeterne i sproget er med til at gøre fortællingerne humoristiske. Samtidig skriver Jensen i et stramt sprog, som er blevet beskrevet således: ”Han (Jensen) er en lyriker, der er blevet prosaist, men skriver i lyrikkens stramme rammer. Han sletter mere, end han tilføjer, deraf den stramme form. Han ændrer kun i detaljerne”. (Gunnar Jakobsen: Louis Jensen. 1997). Historierne afslører ikke alt, meget er overladt til læserens fantasi, og det gør, at man læser ham med stor nysgerrighed.

Beslægtede forfatterskaber

Jensens fortællinger kan typisk placeres under genren fantastiske fortællinger, hvor det er sammensmeltningen mellem fantasien og den virkelige verden, der tilsammen danner fortællingens rum. For at nå til fantasiens verden må hovedpersonen typisk træde igennem en form for port. Dette træk kender man fra Lewis Carrolls ”Alice i Eventyrland” (1965), hvor pigen Alice følger efter en talende kanin og falder ned i et hul, som fører hende til en mystisk verden, hvor alt kan ske. Jensen har samtidig det til fælles med Carroll, at dyrene i fortællingen har menneskelige egenskaber, og at de tillægges en væsentlig rolle for hovedpersonens rejse. I bogen ”Hjerterejsen” hedder en af Jensens figurer sågar Alice, som hovedpersonen i ”Alice i Eventyrland”. Alice er en dreng med vinger, som hovedpersonen møder på sin vej. Alice peger ud af mod bogens forfatter, i det han gør drengen (fortællingens hovedperson) opmærksom på, at fortællingen ikke bare fortæller sig selv, men at nogen har skrevet den. Alice påstår, at det er ham. Som læser bliver man klar over, at Alice ikke bare er forfatteren af historien, han er også drengen selv.

Sproget i Jensens fortællinger er kogt ned til et minimum, og teksterne giver ikke læseren svar på, hvordan alle problemer skal løses. I sidste ende må noget også være op til læseren selv. Ofte er det det, der ikke siges, der er det vigtigste. En beslægtet forfatter er børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard. Ligesom Jensen bruger Lund Kirkegaard heller ikke plads på at forklare læseren det, denne selv kan udlede fra det, der i forvejen står i teksten. Denne skrivestil vidner om, at forfatteren har en stor tiltro til barnet som læser.

Endvidere skriver Louis Jensen i et H.C. Andersen-inspireret sprog, hvor han gør brug af usædvanlige koblinger af tillægsord og navneord som eksempelvis i ”Hundrede meget firkantede historier”, hvor der blandt andet optræder et firbenet løg, en højforlovet and og en flok vandrende tændstikker. Derudover har flere af Jensens fortællinger et tematisk slægtskab med H.C Andersens eventyr om snedronningen. En fortælling, hvor kærligheden også er det eneste, der kan besejre ondskaben.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Krystalmanden
Krystalmanden

Louis Jensen

Gyldendal, 1986. 1. del af serie.

Tusindfuglen
Tusindfuglen

Louis Jensen

Gyldendal, 1987. 2. del af serie.

Hjerterejsen
Hjerterejsen

Louis Jensen

Gyldendal, 1988. 3. del af serie.

Drageflyverne og syv andre historier
Drageflyverne og syv andre historier

Louis Jensen

Gyldendal, 1988.

Det grønne spor
Det grønne spor

Louis Jensen

Gyldendal, 1989. 4. del af serie.

Karl Kluges dobbelte skattejagt
Karl Kluges dobbelte skattejagt

Louis Jensen

Gyldendal, 1990. 1. del af serie.

Plus-Four og Katten-Skatten
Plus-Four og Katten-Skatten

Louis Jensen

Gyldendal, 1991.

Skelettet på hjul
Skelettet på hjul

Louis Jensen

Gyldendal, 1992.

Den fortryllede by
Den fortryllede by

Louis Jensen

Gyldendal, 1993.

Karl Kluge og Ondskaben
Karl Kluge og Ondskaben

Louis Jensen

Gyldendal, 1994. 2. del af serie.

Nøgen
Nøgen

Louis Jensen

Gyldendal, 1995.

Et hus er et ansigt – en bog for børn om arkitektur
Et hus er et ansigt – en bog for børn om arkitektur

Louis Jensen

Gyldendal, 1998.

Den kløvede mand
Den kløvede mand

Louis Jensen

Gyldendal, 1999

Den strandede mand – tolv fortællinger om havet og hjertet
Den strandede mand – tolv fortællinger om havet og hjertet

Louis Jensen

Høst & Søn, 2000.

Den frygtelige hånd
Den frygtelige hånd

Louis Jensen

Høst & Søn, 2001.

Luis og sølvmønten
Luis og sølvmønten

Louis Jensen

Danida, 2002.

Hør her stær
Hør her stær

Louis Jensen

Høst & Søn, 2004.

Den meget tørstige mor
Den meget tørstige mor

Louis Jensen

Høst & Søn, 2005.

En historie om seks søstre
En historie om seks søstre

Louis Jensen

Gyldendal, 2009.

2 kroner og 25 øre
2 kroner og 25 øre

Louis Jensen

Gyldendal, 2010.

Kejserinden. Replikant
Kejserinden. Replikant

Louis Jensen

2011

Rejsen til min far
Rejsen til min far

Louis Jensen

Gyldendal, 2012.

L.I.V – en historie om forelskelse
L.I.V – en historie om forelskelse

Louis Jensen

2013

Kong Knap og bamsens forsvundne øje
Kong Knap og bamsens forsvundne øje

Louis Jensen

Gyldendal, 2013. Illustreret af Line Wegger.

Tre venner
Tre venner

Louis Jensen

Gyldendal, 2013. Illustreret af Hanne Bartholin.

Elefanterne holdt hver gang med tarzan
Elefanterne holdt hver gang med tarzan

Louis Jensen

Gyldendal, 2014.

Alma
Alma

Louis Jensen

Gyldendal, 2016.

Drengen der fik en hunds hjerte
Drengen der fik en hunds hjerte

Louis Jensen

Gyldendal, 2016.

Manden med nøglehullerne
Manden med nøglehullerne

Louis Jensen

Gyldendal, 2018. Noveller.

På bakken højt oppe et hvidt hus
På bakken højt oppe et hvidt hus

Louis Jensen

Gyldendal, 2017.

Drageflyverne og syv andre historier
Drageflyverne og syv andre historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2017.

Manden med nøglehullerne - 18 magiske fortællinger
Manden med nøglehullerne - 18 magiske fortællinger

Louis Jensen

Gyldendal, 2018. Noveller. Illustreret af Kamilla Slocinska.

1001 firkantede historier

Hundrede historier
Hundrede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 1992.

Hundrede nye historier
Hundrede nye historier

Louis Jensen

Gyldendal, 1995.

Hundrede splinternye historier
Hundrede splinternye historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2000.

Hundrede firkantede historier
Hundrede firkantede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2002.

Hundrede meget firkantede historier
Hundrede meget firkantede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2005.

Hundrede helt & aldeles firkantede historier
Hundrede helt & aldeles firkantede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2007.

Hallo!: flere hundrede historier
Hallo!: flere hundrede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2009

Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier
Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier

Louis Jensen

Gyldendal, 2012

Hurra & velkommen! Nye firkanter
Hurra & velkommen! Nye firkanter

Louis Jensen

Gyldendal, 2014

Så er butikken åben! Nye firkanter på alle hylder
Så er butikken åben! Nye firkanter på alle hylder

Louis Jensen

Gyldendal, 2016. Illustrator Lilian Brøgger

Der er ingen ende, altid en ny historie
Der er ingen ende, altid en ny historie

Louis Jensen

Gyldendal, 2016. Illustreret af Lilian Brøgger.

Serien om Tork og Hest

Tork og Hest
Tork og Hest

Louis Jensen

Alfa, 2012. illustreret af Pia Halse. 1. del af serie.

Tork og Hest - Den store blyant
Tork og Hest - Den store blyant

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2014. Illustreret af Pia Halse. 2. del af serie.

Tork og Hest - På nye eventyr
Tork og Hest - På nye eventyr

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2015. Illustreret af Pia Halse. 3. del af serie.

Tork og Hest - Den porcelæne danserinde
Tork og Hest - Den porcelæne danserinde

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2016. Illustreret af Pia Halse. 4. del af serie.

Tork og Hest - Den onde troldmand
Tork og Hest - Den onde troldmand

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Pia Halse. 5. del af serie.

Tork og Hest - Den kinesiske prinsesse
Tork og Hest - Den kinesiske prinsesse

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Pia Halse. 6. del af serie.

Tork og Hest - Cirkusprinsessen
Tork og Hest - Cirkusprinsessen

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2019. Illustreret af Pia Halse. 7. del af serie.

Tork og Hest - Den sovende prinsesse
Tork og Hest - Den sovende prinsesse

Louis Jensen

Jensen & Dalgaard, 2021. Illustreret af Pia Halse. 8. del af serie.

Billedbøger

Zoofabetet
Zoofabetet

Louis Jensen

Alinea, 1996.

Hjalmars nye hat
Hjalmars nye hat

Louis Jensen

Gyldendal, 1997.

Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen
Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen

Louis Jensen

Gyldendal, 1998.

De bortblæste bogstaver
De bortblæste bogstaver

Louis Jensen

Gyldendal, 2001.

Byen hvor husene bytter plads
Byen hvor husene bytter plads

Louis Jensen

Høst & Søn, 2001.

Bogstavskolen
Bogstavskolen

Louis Jensen

Gyldendal, 2002.

Den vrangvendte bamse
Den vrangvendte bamse

Louis Jensen

Høst & Søn, 2002.

Månebåden
Månebåden

Louis Jensen

Danida, 2003.

Bent og den kinesiske kasse
Bent og den kinesiske kasse

Louis Jensen

Gyldendal, 2007.

Rejsen til Gud
Rejsen til Gud

Louis Jensen

Gyldendal, 2011.

Emma og bogstaverne
Emma og bogstaverne

Louis Jensen

Gyldendal, 2012.

Mix & Max på arbejde

Bente Olesen Nyström

Gyldendal, 2017. Kunstner: Bente Olesen Nyström og forfatter: Louis Jensen.

Milles malebog
Milles malebog

Louis Jensen

Gyldendal, 2020. Illustreret af Lilian Brøgger.

Romaner for voksne

Skomagerbakken
Skomagerbakken

Louis Jensen

Gyldendal, 2006.

At skrive på hjertets sider
At skrive på hjertets sider

Louis Jensen

Gyldendal, 2009.

Elefanterne holdt hver gang med Tarzan
Elefanterne holdt hver gang med Tarzan

Louis Jensen

Gyldendal, 2014.

Stjernebilleder
Stjernebilleder

Louis Jensen

Gyldendal, 2015. Krimi.

På bakken højt oppe et hvidt hus
På bakken højt oppe et hvidt hus

Louis Jensen

Gyldendal, 2017. Roman.

Digtsamlinger for voksne

Bremsen i bund
Bremsen i bund

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1972.

Ich weiss nicht was soll ich bedeuten
Ich weiss nicht was soll ich bedeuten

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1974.

Den aarhusianske hund
Den aarhusianske hund

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1974.

Den aarhusianske hund II
Den aarhusianske hund II

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1975.

Digtstafet

Louis, Gorm Rasmussen Jensen og Torben Schultz

1975

25 digte
25 digte

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1978.

Aben og månen
Aben og månen

Louis Jensen

Jorinde & Joringel, 1980.

Andre udgivelser

Stygge streger: en kunstbog for børn
Stygge streger: en kunstbog for børn

Louis Jensen og Birgit Pedersen

Klematis, 2009.

Jensen, Louis m.fl.: Kolding krøniken

Forfatterforlaget ATTIKA, 2013. Antologi

Jensen, Louis m.fl.: Det du ikke ved: Hemmeligheder, køb & salg

Gyldendal, 2016. Novellesamling

Jensen, Louis m.fl.: Det hul af lys - en antologi over de 17 verdensmål

Forlaget Silkefyret, 2020

Om forfatterskabet

De flammende bogstaver - om Louis Jensens strandede og kløvede mænd. Plys 15
De flammende bogstaver - om Louis Jensens strandede og kløvede mænd. Plys 15

Finn Barlby

2001

Er det for børn? En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens "Hundrede historier" 2002 I: Jørgensen, Tom: Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Roskilde Universitetsforlag
Er det for børn? En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens "Hundrede historier" 2002 I: Jørgensen, Tom: Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Roskilde Universitetsforlag

Henriette Romme Thomsen

2002

Ordet fanger – om voksne børnebogsforfattere og omvendt. PASSAGE – tidsskrift for litteratur og kritik nr. 52
Ordet fanger – om voksne børnebogsforfattere og omvendt. PASSAGE – tidsskrift for litteratur og kritik nr. 52

Line Beck Rasmussen

2005

Alt andet en regelret: zen som i Louis Jensen. Plys 22
Alt andet en regelret: zen som i Louis Jensen. Plys 22

Louis Jensen

2006

Louis Jensen – en fantastisk fortæller
Louis Jensen – en fantastisk fortæller

Louis Jensen

Gyldendal, 2008.

Århus i Litteraturen – interview med Louis Jensen

Lone Bæk Neimann

aakb.dk, 2012-06-25.

En rigtig haresnyde

Anita Brask Rasmussen

Information, 2013-09-27. Anmeldelse af Kong Knap og bamsens forsvundne øje.

Forfatter Louis Jensen forstod betydningen af barndomme…

Anita Brask Rasmussen

Information, 2021-03-12.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

[1]

På sporet af den tabte historie, 2. ’Kra kra digter vigter, skreg kragen rustent’. Bogens Verden, nr. 2

Steffen Mossin

1989

[2]

Louis Jensen

Gunnar Jakobsen

Gyldendal, 1997.

[3]

Børne- og ungdomslitteratur – Portrætter af 14 danske forfattere. Bogforlaget HER & NU

Bent Rasmussen

2005

[4]

Louis Jensen – Et forfatterskabsportræt. Resen

Eiler Jensen

2006