Charlotte Weitze

Genrer og tematikker

Det optræder skiftinger, engle, levende dukker, gengangere og mange andre væsener kendt fra folketroen eller eventyrene i forfatterskabet. Man genfinder ligeledes motiver kendt fra eventyrgenren, referencer til mytologiske fortællinger såvel som personificeret natur og eventyrets udgangspunkt i en krisesituation eller overgangsposition, som forløses og forandrer fortællingens hovedperson. Det særlige i Weitzes forfatterskab er imidlertid, at alle eventyrets kendetegn sættes ind i en realistisk og moderne kontekst. Figurerne i fortællingerne er som oftest mennesker i en genkendelig nutidsvirkelighed.

Eventyrgenren er bl.a. kendetegnet ved, at menneskelige følelser iscenesættes som ydre drama, og det er et af de fortællemæssige greb, som Charlotte Weitze benytter sig af. I Weitzes univers bliver det bl.a. beretninger om moderne menneskers forsøg på at komme overens med deres indre dæmoner.

Hos Weitze bliver inspirationen fra eventyrgenren en måde at skildre menneskelige følelser og eviggyldige temaer. Nogle af de væsentlige tematikker i forfatterskabet er da også skæbne, fremmedgjorthed, sorg, forholdet mellem forældre og børn, kærlighed, seksualitet og død. Outsidermotivet kendt fra eventyrets verden er ligeledes en gennemgående figur i forfatterskabets fortællinger om mennesker, der ikke rigtig føler sig tilpas i den verden, de lever i, og mennesker, der opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden, hvor de forandres.

Charlotte Weitze inddrager ligeledes mytologiske skikkelser i sine historier – som spøgelsesskipperen, som blev dømt til at sejle på havet til evig tid, og det stærkt behårede menneskelignende væsen yetien, også kendt som den afskyelige snemand. I romanen ”Den afskyelige” tematiseres de menneskeskabte klimaforandringer f.eks. ud fra en tanke om, hvordan en efterkommer af den afskyelige snemand mon ville gå rundt og have det, i en verden der blev varmere og varmere. Menneskets forhold til naturen og klimaet er i det hele taget centralt i forfatterskabets seneste bøger. Det gælder ikke mindst for romanen ”Rosarium”, essayet ”Klimaet og kunstneren”, der undersøger, om kunsten kan være et refleksionsrum, hvor vi kan finde vores egen måde at forhold os til klimaforandringerne på, og i fremtidsfortællingen ”Ulvemælk”.

Beslægtede forfatterskaber

En kritiker har kaldt Charlotte Weitze for eventyrpigen i dansk nutidsprosa og med sine fantastiske fortællinger befolket af trolde, engle, gengangere, ufødte børn, skygger og alfer adskiller hun sig da også fra såvel den mere hverdagsrealistiske som den minimalistiske og sprogorienterede litteratur, som kan siges at kendetegne en del andre danske forfattere fra samme generation. Hendes frit fabulerende måde at fortælle på, som samtidig inkluderer et væld af referencer til den europæiske kulturarv, ligger langt fra en minimalistisk, labyrintisk eller ironisk-humoristisk fortællestil.

Weitzes prosa er bl.a. blevet sammenlignet med folkeeventyr og H.C. Andersens eventyr, men hendes skæbnehistorier er også blevet kædet sammen med Karen Blixens fortællinger. Hendes særlige fortællestil er ligeledes blevet kaldt gotik, realistisk magi eller en blanding af Kafka, Poe og Villy Sørensen. Som Weekendavisens Lars Bukdahl skrev i forbindelse med Weitzes debut: “I disse historier får Charlotte Weitze skabt sine helt egne selvfølgelige og overbevisende fantastiske verdener, der kan minde om en meget glad blanding af Villy Sørensen og Franz Kafka og Edgar Allan Poe, men først og fremmest ligner sig selv på en prik.” [2]Lars BukdahlFabulanternes indmarchWeekendavisen, 1996-10-25..

De senere år er der udgivet en lang række bøger, der på forskellig vis omhandler klimaforandringer. Et eksempel er Dennis Gade Kofods ”Nancy” (2015), der er en mytologisk fortælling om, hvad der sker, når man forbryder sig mod naturen og de underjordiske på Bornholm. Naturen slår tilbage. Norske Maja Lunde har i ”Biernes historie” (2016) også i en vidtforgrenet slægtsfortælling, der foregår i tre tider og steder, fortalt om biernes historie og de alvorlige konsekvenser det vil have for menneskeheden, hvis bierne uddør. I svenske Karin Smirnoffs romaner om Jana Kippo, ”Jeg tog ned til bror” og ”Vi tog op med mor” (på dansk i 2020), fornemmer man også, hvordan naturen stædigt og indtrængende overtager alle de steder, mennesket har forladt – og hvordan mennesket altid er den lille i forhold til naturen. I essayet ”Klimaet og kunstneren” nævner Weitze også selv danske forfatterkollegaer, der har beskæftiget sig med emnet, som blandt andre Kristina Stoltz, der har skrevet romanen ”For evigt” (2022), og Theis Ørntoft, der står bag romanen ”Jordisk” (2023).

Relaterede forfattere