Kristina Stoltz

Genrer og tematikker

Mange af Kristina Stoltz’ romaner handler om tilhørsforhold, om hjem i forhold til ude og om relationer mellem mennesker, hvor fremmede, som det for eksempel ses i ”Historien” og ”På ryggen af en tyr”, under de rette omstændigheder pludselig bliver mere nære end blodsbeslægtet familie: ”I forhold til de tematikker som optager mig, så har det at høre til eller mangel på samme hele tiden optaget mig: At tilhøre en familie, en kulturarv, et andet menneske og så videre. Både Turisthotellet og Æsel handler om flugt, bare på to meget forskellige måder: Nadja i Turisthotellet flygter i fantasien, drengene i Æsel flygter helt fysisk,” siger Kristina Stoltz (Interview med Forfatterweb, 2011). Denne tematik udfoldes også i ”Paradis først”, hvor spørgsmål om race, nationalitet og følelsen af hjem spiller en central rolle.

I hendes romaner er sproget på en gang råt og poetisk – en slags drømmespil, der nogle gange bevæger sig ud i mareridt. Fiktionen ligger i flere lag, så historier folder sig ud i og under hinanden. På den måde bliver fortællinger som for eksempel ”Turisthotellet” sammenlignelige med David Lynchs filmunivers, der ligesom Stoltz’ værker byder på et broget persongalleri, mærkelige miljøbeskrivelser og en underliggende uro, der ligger som en slags underbevidst lydkulisse under fortællingen.

Jane Kunze skriver i sin anmeldelse af ”Turisthotellet” på Litteratursiden.dk: ”Det, der for mig gør, at historien ikke kammer over, er, at jeg blev ganske fascineret af tanken om, hvad der kan ske, når man som menneske begynder at stille spørgsmål ved fundamentale ting som, hvad der er virkeligt, hvad der har en mening, og hvad der bare er tilfældighedernes spil.” Netop de spørgsmål er Stoltz’ force – i fiktionen folder hun virkeligheden ud på vrangen: På de tomme pladser mellem bogstaverne på linjerne, i mellemrummene mellem læserens fantasi og bogens sider.

Beslægtede forfatterskaber

Stemningen i Kristina Stoltz’ bøger, der ofte bevæger sig i et grænseland mellem drøm og virkelighed, af og til mareridt, kan minde om David Lynchs destabiliserende filmiske univers eller om den japanske forfatter Haruki Murakamis romaner.

Selv fortæller Kristina Stoltz, at hun er blevet sammenlignet med meget forskellige forfattere, som udover førnævnte Murakami også tæller Kirsten Hammann. Hvis man skal sammenligne ”Æsel” med et andet litterært værk, ligger parallellen til Khaled Hosseinis verdensomspændende succes ”Drageløberen” lige for. Også her følger man en – eller faktisk to – afghanske drenge, der viser sig at være brødre, nemlig Amir og Hassan. Krigen påvirker både drengenes skæbner og deres land, og særligt Amir får som den privilegerede dreng til opgave at sone den synd, der blev begået mod hans bror. ”Drageløberen” og ”Æsel” kredser begge om menneskeskæbner, der bliver smadrede af krig, men som gennem kærligheden og rejsen finder en form for hjem, en form for soning og et nyt liv.

Med sin udforsken af det erotiskes grænser i særligt ”Et kød” skriver Stoltz sig desuden ind i en nyere tendens inden for dansk litteratur til at give kroppen, kønnet og kødet – med deres uskønne og mere groteske sider – plads. Andre eksempler på denne strømning finder man hos forfattere som Bjørn Rasmussen, Olga Ravn, Lone Hørslev og Iben Mondrup. Ligesom i Mondrups roman ”Godhavn” kredser Stoltz i både ”Historien” og ”På ryggen af en tyr” om den spirende og pirrende seksualitet på grænsen mellem barndom og voksenliv, som udleves i skyggen af en fraværende forældregeneration. Den til tider sarte og drømmende sanselighed, som også gennemsyrer meget af Stoltz’ forfatterskab, er imidlertid mere beslægtet med en forfatter som Josefine Klougart end med Mondrups mere kontante kødelige udtryk.

Med ”Cahun” har Stoltz skrevet sig ind i exofiktionen - en tendens i litteraturen, hvor historiske personer gives fiktive stemmer. Dette greb findes f.eks. også i Christina Hesselholdts romanportræt af den franske fotograf Vivian Maier i ”Vivian” (2016) og i Eva Tinds romanportræt af den danske skuespiller Asta Nielsen i ”Astas skygge” (2016).

Det hvide, danske blik på USA har Mathilde Walter Clark også udfoldet i sine to beslægtede bøger ”Lone Star” (2018) og ”Huset uden ende” (2020), hvori fortælleren dels rejser til USA for at opsøge sin far og sit ophav, dels reflekterer over identitet, nationalitetsfølelse og racisme.

Relaterede forfattere