Bjørn Rasmussen

Genrer og tematikker

Bjørn Rasmussen arbejder med litterære lag og (efter?)ligner på den måde sit idol David Lynch, der er kendt for i sine film at arbejde med både tekstur, væv og lag. Bag det umiddelbare ligger der hos både Bjørn Rasmussen og David Lynch en spirende uhygge, noget faretruende, som man ikke kan sætte fingeren på, og som netop derfor bliver endnu mere angstfremkaldende.

At Bjørn Rasmussen er rundet af teatret og dramatikkens form ses især i den frihed, han tager sig til at gøre romanen teatralsk – at lade sin karakter klæde sig i hundeskind eller give beskrivelser af nærmest drømmelignende karakter ligger dramaets sprog og metaforik nær. Om sine stjålne sætninger fra andre forfattere siger Bjørn Rasmussen, at debutromanens struktur understøtter tematikken: ”Det hentede sprog minder om en hentethed i identiteten. Lige så svært det er at skelne mellem mine sætninger og de sætninger, jeg låner – lige så umuligt er det for Bjørn at afgrænse sit eget subjekt fra omverdenen.”

— Så romanens kakofoni af forfatterstemmer svarer på en måde til Bjørns mange forskellige jeg’er?

”Ja, romanen er en afvisning af avocado-jeg’et, der består af en skal, noget kød og en kerne inderst inde. Hvis man overhovedet skal tale om en kerne, så er den flyttet ud i overfladen, ud i huden. Det er dér, kønnet og subjektet sidder. Og det er et meget sårbart sted, fordi man her er stillet til skue og kan præges og males på og skæres i.” [1]Rasmus Bo SørensenEt ubestemt sind – i en helt bestemt kropInformation, 2012-01-14..

Bjørn Rasmussen skriver på en undren over mennesket, en interesse i sprogets iboende musikalitet og stoflighed og en fascination af systemer, han kan spærre tekster inde i, men som han også har behov for at sætte sig fri af.

Et tilbagevendende miljø i hans skrift er hestestalden, og det er tydeligt, at hans karakterer nærer en helt særlig kærlighed til både heste og hunde. Denne unikke fortrolighed og blide samklang mellem menneske og dyr står i kontrast til de makabre detaljer, vrangforestillinger, voldsfantasier, angstanfald og sadomasochisme, der også dukker op igen og igen igennem forfatterskabet.

Beslægtede forfatterskaber

Romanen ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” henter den første sætning i hvert af dens fem afsnit fra fem romaner af vidt forskellige forfattere: Marguerite Duras’ ”Elskeren”, Sylvia Plaths ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig”, Antoine de Saint-Exupérys ”Den lille Prins”, Kathys Ackers ”Don Quixote, der var en drøm” og Christina Hesselholdts ”Du, mit du”. Derudover er der i romanen indsat tre privatfotos, henholdsvis et billede af en lille dreng og et føl, en pointliste fra en konkurrence i dressur og et billede af et træ. Fotografierne markerer et skillepunkt i romanen, og formen er altså på ingen måde tilfældig. Den er en kontrolleret opvisning i litterær dressur, hvor rytteren demonstrerer efterligningens kunst og evnen til egne originale indfald. Herudover indgår passager fra fire medicinske fagbøger, hvor sproget er nøgternt og fagligt, hvilket giver en smuk kontrast til Rasmussens poetiske tone.

Ifølge forfatteren selv er hans skrift blevet sammenlignet med de tysksprogede forfattere Elfriede Jelinek og Herta Müller. Blandt danske forfattere deler han sin på samme tid hudløse og frivole stil, samt tematiseringen af vold, misbrug, dysfunktionelle familierelationer, psykisk sygdom og seksuelle udskejelser med de jævnaldrende Asta Olivia Nordenhof og Christina Hagen. Eksempelvis indeholder Hagens digtsamling ”Pow pow pow” fra 2024 en serie digte, der i deres form parafraserer molbohistorier og andre vittigheder, men som i deres indhold er barsk og beskriver omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn, en fattig mand, der græder, fordi han ikke har råd til at tage sig af sin syge hund og lignende tragiske skæbner. Selv kalder Hagen digtene for pistoldigte. De er skrevet i et sprog, der er både skarpladt, perverst, ironisk distanceret, finurligt og følsomt.

Relaterede forfattere