BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
portræt af Asta Olivia Nordenhof
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
*Seneste udgivelse

Asta Olivia Nordenhof

Senest opdateret
  • Redaktionen
    oktober 2024
Hovedforfatter
  • Iben Engelhardt Andersen
    mag.art., 2012

Intro

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst. I sin debutbog ”Et ansigt til Emily” fra 2011 skriver hun om sorg, krop og begær i en afsøgning af, hvordan der kan opstå intimitet på tværs af afstande, og i 2020 påbegyndte hun det kapitalismekritiske syvbindsværk ”Scandinavian Star”, hvoraf indtil videre ”Penge på lommen” og ”Djævlebogen” er udkommet.

Baggrund

Asta Olivia Nordenhof er født og opvokset i København og er uddannet fra Forfatterskolen (2009-11).

”ellers går jeg med tanker om at blive kneppet i aften (åh alle potentielle elskere et personligt hej til jer), jeg er ikke liderlig, det er ikke kropsligt, men dermed ikke sagt at det er mindre reelt, jeg lover, jeg udsteder garantier […]”

”Lejlighedssang” i ”Antologi 2010”, s. 78.

Nordenhof har, ifølge sin nu lukkede blog jegheddermitnavnmedversaler, arbejdet som prostitueret og bl.a. publiceret kundernes ”anmeldelser” af hendes arbejde som luderen ”Daphne”. Bloggen er en slags dagbog, hvor selvbiografi blandes med litteraturanbefalinger, digte og debatterende tekster om f.eks. generationsmærkater, feminisme og psykiatri. På et spørgsmål om hendes betænkeligheder ved at bruge sig selv i fiktionen svarer hun:

portræt af Asta Olivia Nordenhof
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
  • Født

    1988, København.

  • Uddannelse

    Forfatterskolen 2011

  • Debut

    Et ansigt til Emily. Basilisk, 2011.

  • Litteraturpriser

    Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2012. Montanas Litteraturpris, 2013. Albert Dams mindelegat, 2014. Klaus Rifbjergs debutantpris, 2014. F.P. Jacs Mindelegat, 2015. Morten Nielsens Mindelegat, 2017. Skulderklaplegatet, 2019. European Union Prize For Literature, 2020. Per Olov Enquist Prisen, 2020. Kritikerprisen, 2020. Jyllands-Postens skønlitterære pris, 2024. G.E.C. Gads Hæderspris, 2024.

  • Seneste udgivelse

    Djævlebogen. Gads Forlag, 2023. (Scandinavian Star, 2). Roman.

  • Inspiration

    Den østrigske performancekunstner Valie Export, tidlig Eminem og mormor.

”Det er altid faldet mig naturligt at inddrage min egen krop i det, jeg skriver. Jeg tror det udspringer af et ønske om at stille sig skrøbeligst muligt an, at gøre sig angribelig.” [1]David Jacobsen TurnerAt ryge en død natsværmerWeekendavisen, 2011-12-09.. Det personlige er nemlig ikke nødvendigvis privat, ifølge Nordenhof, det kan også være politisk, som f.eks. en oplevelse af at være begrænset af sit køn, når man udtrykker sig offentligt. Hendes beskæftigelse med kroppens og kønnets politiske implikationer er bl.a. inspireret af mormoderens feminisme: ”Jeg beundrer min mormors kvindegruppe, som har eksisteret siden halvfjerdserne. For dem er lykkedes det netop at lave et stort fællesskab ved at fokusere mere på ligheder end forskelle. Jeg har overtaget hendes mantra om, at summen af private erfaringer er politisk.” [1]David Jacobsen TurnerAt ryge en død natsværmerWeekendavisen, 2011-12-09..

Nordenhof har mistet begge sine forældre, og det er blandt andet den erfaring, der er materiale og afsæt for både hendes blog og hendes debutroman, ”Et ansigt til Emily”, der udkom i 2011: ”Bogen er blandt andet et forsøg på at genforhandle den fortælling, som mit og min afdøde fars forhold udgør. Det smerteligste ved at leve med de døde er, at jo mere sikker man bliver i sin fortælling om, hvem de var, des fjernere synes de. Så jeg har forsøgt at skabe et univers, der var tilstrækkelig fiktionaliseret til, at de kunne optræde i nogle situationer, hvor de igen kunne overraske mig.” [2]Nicklas Freisleben LundMed ømheden i kroppen og skriftenPolitiken, 2011-12-31..

I 2020 udgav Asta Olivia Nordenhof romanen ”Penge på lommen” som første bind i en romanføljeton med mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. I 2023 udkom ”Djævlebogen” som andet bind i det bebudede syvbindværk.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Asta Olivia Nordenhof taler om "Djævlebogen" med litteraturformidler Sarah Hvidberg. September 2023.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kropsligheden skrives helt ud i Nordenhofs tekster, der blander selvbiografisk stof med åbne, ufærdige og nogle gange absurde, galgenhumoristiske fiktioner. Kroppen er hverken helt subjekt eller helt objekt, men er f.eks. savl der rejser videre i fremmede menneskers munde (”Antologi 2010”, s. 74) eller et forhold til naturen: ”I år er der 24 åkander hvilket svarer til kroppens 24 ribben.” (”Et ansigt til Emily”, s. 80). Hos Nordenhof er kroppen og seksualiteten ikke udtryk for subjektets indre kerne, men både begrænsning og mulighed for vores relationer.

Den ubehagelige kropslighed fremskrives, så også læseren kan mærke det; teksterne kan være nærmest pornografiske: ”jeg lægger jeg til et hvilket som helst forsøg på at kneppe mine tankesæt i stykker i aften […] jeg stiller mig ovre i baren når jeg er færdig med at læse op..” (”Lejlighedssang”, ”Antologi 2010”, s. 78). Men det pornografiske overdrives i en grad, så læseren også føler sig udsat eller frastødt. Nordenhof har kaldt det ”antiporno” og er i det hele taget interesseret i at angribe de rammer, der udstikkes for f.eks. sin og sine kvindelige forfatterkollegaers tale: “for mig handler det om at tematisere den desperation der udspringer af det forhold, at det er svært for mig ikke at lade min duelighed som begærsobjekt være det vægtigste selvvurderingsapperat, det er sekundært for eksempel at være en god forfatter, hvis mænd ikke begærer mig føler jeg mig diskvalificeret.” (jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com).

I ”Et ansigt til Emily” lader hun, med breve og replikker, skriftformen mime indholdets kredsen om længsel, henvendelse og mulige svar. Det er afsøgninger af, hvordan man kan tale med hinanden på tværs af afstande. Det intime opstår hos Nordenhof ikke i vellykkede kærlighedsmøder, men i besværet og fremmedheden: ”Den normale forestilling er, at kærlighedssproget har til formål at fjerne afstanden mellem mennesker, men det ideal kan jeg ikke abonnere på. Jeg vil finde et sprog, som kan omfavne afstanden. Ikke kun afstanden til de døde og de konkret fraværende, men også til den elskede, som står lige over for dig.” [1]David Jacobsen TurnerAt ryge en død natsværmerWeekendavisen, 2011-12-09..

Med det bebudede syvbindsværk ”Scandinavian Star” tager Nordenhof resolut fat om såvel kærligheden som kapitalismen og dens skæbnesvangre konsekvenser på individuelt niveau. Hun skriver ømt og rasende, med tungen i kinden og kniven hævet i disse (djævelsk) subversive romanværker.

Beslægtede forfatterskaber

Nordenhof har bl.a. det tilfælles med samtidige forfattere som Rasmus Halling Nielsen, Theis Ørntoft, Bjørn Rasmussen og Olga Ravn, at de skriver litteratur med det sprog, de også bruger på Facebook og til fester. Det er ungdom både som form og indhold og litteratur både som bøger og blogs. Brugen af internettet som naturlig forlængelse af skriften har Nordenhof tilfælles med den tyske forfatter Helene Hegemann (født 1992), der i 2010 udgav den rasende og i høj grad ’copy-pastede’ coming-of-age roman ”Axolotl Roadkill”, og sammen med Bjørn Rasmussen har hun f.eks. haft bloggen villabror.blogspot.com, hvor de lader deres romankarakterer mødes.

Hvor 1990’er-forfatterne skrev med en vis knaphed, og følsomheden veg for bl.a. leksikalske interesser og postmodernistiske drillerier, bugner mange nyere forfatteres tekster af begær, smerte, sex og humor. Forfattere som Olga Ravn, Julie Sten-Knudsen og Bjørn Rasmussen bruger biografisk stof og seksuelle erfaringer og interesserer sig for identitet og selvdefinitioner. Der er en række markerede jeg’er i deres tekster, men det er ikke af den grund en tilbagevenden til en centrallyrisk dyrkelse af det inderlige forfatterjeg. Kulturelle og politiske forestillinger om jeg’et både citeres og udfordres af teksternes (vilde) kropsligheder, poetikker og politikker. Der er en interesse for rammerne for, hvordan kønnet og kroppen kan få udtryk i vores samfund.

Mange anmeldere har nævnt den tavse, passive karakter ”Emily” i Mikkel Thykiers værk ”Daglig tale” (2002) som et muligt forlæg for ”Et ansigt til Emily”. Hun kan siges at få stemme hos Nordenhof i en videreskrivning af hans kredsen om intimitet og afstand. I det hele taget er Nordenhof en del af et fællesskab af forfattere, der er i samtale med hinanden og som undersøger krop, intimitet og begær som størrelser der både begrænser og muliggør vores tale.

Katastrofen på Scandinavian Star har også sat aftryk i andre skønlitterære værker. Det er kendt, at den norske forfatter Per Petterson mistede sine forældre og en bror i skibsbranden, og blandt andet i hans romaner ”I kølvandet” og i ”Mænd i min situation” spiller branden og de følelsesmæssige og eksistentielle efterdønninger af den en særlig rolle.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Antologibidrag

”Asta Olivia Nordenhof” i Antologi 2010. Redigeret af Helle Eeg og Lars-Emil Woetmann
”Asta Olivia Nordenhof” i Antologi 2010. Redigeret af Helle Eeg og Lars-Emil Woetmann

Forlaget Kronstork, 2010

”Asta Olivia Nordenhof” i [EXITMMXI], Forfatterskolens afgangsantologi

Basilisk, 2011.

Tekst i Nu hvor jeg er blevet kreditværdig. En antologi om danske forfatteres penge, arbejde og følelser
Tekst i Nu hvor jeg er blevet kreditværdig. En antologi om danske forfatteres penge, arbejde og følelser

Basilisk, 2023

Roman

Et ansigt til Emily
Et ansigt til Emily

Asta Olivia Nordenhof

Basilisk, 2011.

Penge på lommen
Penge på lommen

Asta Olivia Nordenhof

Basilisk, 2020. (Scandinavian Star, 1).

Djævlebogen
Djævlebogen

Asta Olivia Nordenhof

Gads Forlag, 2023. (Scandinavian Star, 2).

Digtsamling

det nemme og det ensomme
det nemme og det ensomme

Asta Olivia Nordenhof

Basilisk, 2013.

Andre udgivelser

Hændelser i Maggies ungdom
Hændelser i Maggies ungdom

Asta Olivia Nordenhof

I: Amulet Magasin 1. Amulet, 2020.

Blogs

Asta Olivia Nordenhof blogspot

Nordenhofs og Bjørn Rasmussens fællesblog

– hvor romankaraktererne mødes

Om forfatterskabet

Hvad er poesiens væsen?

Anne-Marie Mai

Kristeligt Dagblad, 2014-12-02. Tale til Asta Olivia Nordenhof ved modtagelsen af Klaus Rifbjergs debutantpris 2014.

»Det handler om at tage livtag med den spekulative kapitalis…

Carsten Andersen

Politiken, 2020-01-25.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Asta Olivia Nordenhof

Kilder citeret i portrættet

[1]

At ryge en død natsværmer

David Jacobsen Turner

Weekendavisen, 2011-12-09.

[2]

Med ømheden i kroppen og skriften

Nicklas Freisleben Lund

Politiken, 2011-12-31.