
Julie Sten-Knudsen
- Anne Vindumcand.mag., marts 2024
- Signe Juul Kraftjournalist, 2012
Intro
Julie Sten Knudsen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Hjem er en retning”, hvor hjem skal forstås i en bred betydning, og hvor det lyriske jeg er optaget af at søge sit eget sprog og definere sig selv frem for at lade sig diktere af omgivelserne. De lavmælte digte i ”Syv lag” (2021) kredser om kejsersnit og klimakrise, mens de personlige essays i ”Sang for brummere” (2024) nysgerrigt udlægger vejene ud af depression og på en nøgternt begejstret måde reflekterer over så forskellige emner som tennis, kapitalisme og køn i kunsthistorien.
Baggrund
Julie Sten-Knudsen er født i 1984 på Frederiksberg. Hun har skrevet, siden hun var 16 år. Det var ikke et bevidst valg, at det var lyrikken, hun kastede sig over: ”Det var bare det, der faldt mest naturligt. Jeg var meget fascineret af lyden i digtene – ordenes musik. Samtidig så tiltaler det koncentrerede arbejde med sproget mig. Digte er et meget formbevidst sprogligt udtryk, fordi der ligger et bevidst valg bag hvert ord (…) Jeg er nok lidt en perfektionist. Jeg elsker at sysle med sproget, indtil det virker, som det skal,” siger Julie Sten-Knudsen. (Sarah Skyt Persson: Så sidder man bare her helt blottet. Bogtube.dk).
”Skyerne/ skjuler dig ikke, tænk på dét/ næste gang du tisser/ i det offentlige rum/ og prøver at ramme/ sprækken mellem to rådne brædder/ i en bådebro. Du har aldrig ryggen fri, du rammer aldrig/ helt plet. Men tag det roligt./ Det er jo bare en måde/ at leve på.”

Født
1984 på Frederiksberg.
Uddannelse
Litterär gestaltning, Gøteborg, 2008-2010. Cand.mag. i litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 2013.
Debut
Hjem er en retning. Gyldendal, 2011. Digte.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Sang for brummere. Gutkind, 2024. Essays.
Inspiration
Inger Christensen og Göran Sonnevi.
I 2003 fik hun første gang publiceret et af sine digte, i lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden har hun fået digte udgivet i både danske og udenlandske tidsskrifter. I 2008 søgte hun ind på den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg og kom ind. De næste to år tilbragte hun her, hvor hun skrev digtsamlingen ”Hjem er en retning”, der udkom i 2011. Et af de store temaer i digtsamlingen er at søge sit eget sprog og definere sig selv i stedet for at lade sig diktere af omgivelserne, eller af den overordnede instans, som Julie Sten-Knudsen kalder ”hjemmet” og som indeholder flere begreber: ”Ordet ’hjem’ dækker for mig over en masse ting, både konkrete og mere abstrakte, f.eks. ens hus, familie, historie, krop og sprog. Alle de størrelser, der er bestemmende for, hvem vi er. Teksterne i digtsamlingen handler meget om at stille sig udenfor de ting og kigge på dem. At der er et andet sted, end der hvor hjem er, hvor man kan stå og kigge i retningen af det,” forklarer Julie Sten-Knudsen. (Sarah Skyt Persson: Så sidder man bare her helt blottet. Bogtube.dk).
Siden debuten har Julie Sten-Knudsen udgivet fem digtsamlinger og en essaysamling. Udover selv at skrive har hun oversat værker af Göran Sonnevi, Andrzej Tichý og Jenny Tunedal, og hun har været medlem af digterfællesskabet Koordinat og den feministiske kuratorgruppe KUP og har arbejdet redaktionelt for forlagene Arena og Basilisk. I 2013 blev hun cand.mag. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Sang for brummere
I 2024 udgav Julie Sten Knudsen essaysamlingen ”Sang for brummere”. I den første og længste tekst, ”Åbent brev”, gør forfatteren J i et brev til sin tidligere terapeut rede for sine tilbagevendende...
Læs mere om bogen - Hjem er en retning
Det eksistentielle hovedtema i Julie Sten Knudsens debut, digtsamlingen ”Hjem er en retning” fra 2011, er identitet og identitetsdannelse. Bl.a. tematiseres det moderne samfunds individualisering o...
Læs mere om bogen - Syv lag
”Syv lag” er både titel og tema for Julie Sten Knudsens digtsamling fra 2021. Ved et kejsersnit skal lægen igennem syv lag for at komme ind til barnet: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughin...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Julie Sten-Knudsen
2016
Julie Sten-Knudsen
2020
Essays
Antologi
Gutkind, 2024
Om forfatterskabet
Artikler
Johanne Mygind
Weekendavisen, 2014-12-12.
Birgitte Kjær
Politiken, 2017-08-07.
Hanscomb, Lyager Matilda: Kan man sætte et barn i verden, hvis verden er ved at gå under? Kristeligt Dagblad, 2021-08-17.
Web
Julie Sten-Knudsens hjemmeside med bl.a. videoer fra oplæsninger, interviews og eksempler på digte udgivet i forskellige tidsskrifter.
Olga Ravn
Olga Ravn
Podcast
Gutkind Essays: Digterne. Gutkind forlag, 2021-08-06.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
https://gutkind.dk/i/interview-med-julie-sten-knudsen-sang-for-brummere/
Gutkind forlag: ”Nogle mennesker forstår ikke, at man kan være genert omkring at synge, andre ved ikke hvordan det føles at have et angstanfald”. Gutkind.dk, 2024-03-06.







