Liv Nimand Duvå

Genrer og tematikker

Den altoverskyggende tematik i Liv Nimand Duvås debut ”Vi er vel helte” er, hvad det vil sige at være pårørende til en alkoholiker. Alkoholisme er en sygdom, men bliver også set som en karakterbrist snarere end en lidelse, man kan søge helbredelse for. Det sprog, der er opstået omkring afhængighed, hvad enten det er Anonyme Alkoholikere, der sværger til Gud, eller det er det sociale sundhedsvæsen, der omtaler faderen i romanen som klienten eller patienten, bliver udstillet som noget fremmed for hovedpersonen. De etablerede institutioner er ikke steder, hun kan gå hen for at få hjælp, forstår man. Alkoholisme er også tema i ”Ned fra himlen”, hvor Vibeke skildres som et kærligt, men ituslået menneske, der ikke evner at spørge om hjælp til sin afhængighed. Samtidig skildrer Duvå, hvor lange fangarme sygdommen har, og hvilke vidtrækkende svigt og konsekvenser det har for et barn at vokse op i et hjem med alkoholisme.

Duvås ophold på den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i Göteborg og inspirationen fra svensk litteratur, hvor der er en stærkere tradition for patosfyldt og alvorsfuld litteratur, fortæller hun om i et interview til P1: ”Man bliver da påvirket af noget, man læser. Eksempelvis tænker jeg på patos (…) der er frarevet ironi, der har været en patosangst i Danmark, som jeg ser det (…) og for mig har det været enormt frisættende at befinde mig et sted, hvor patos er en litterær trope blandt mange andre.” (Skønlitteratur på P1: Glaskugler, skriveprocesser og nordiske litterære fællesskaber. Dr.dk, 2017-05-17). For Duvå handler det patosfyldte mere om at skrive en alvor frem, der hvor der er en friktionsflade mellem jeget og samfundet. Alvoren bruges til at skrive en personlighed troværdigt frem, også med de ubehagelige og tabubelagte sider af personligheden.

”Rosenreglen” er en tilsyneladende realistisk fortælling om en ung kvindelig kunstner, men indeholder også drømmeagtige episoder. For Liv Nimand Duvå hænger den lille historie også her sammen med en større politisk historie. Der er ting i vores samfund, som gør det svært at være teenagepige: ”Det er, som om årsagen altid findes i individet, og det tror jeg vil være rigtig godt at få ændret”, siger hun (Silas Bay Nielsen: ’Jeg tænkte, jeg var forkert’: Nu er Liv færdig med at skamme sig over sin krop. Dr.dk, 2019-10-15). Med den uhyggelige samtidsroman ”Ned fra himlen” cementerer Liv Duvå sig selv som samfundsvendt forfatter med et indgående kendskab til – og stor sympati for – nogle af de mest udsatte grupper og områder i Danmark.

Beslægtede forfatterskaber

Der er en jeg-du-henvendelse hele vejen igennem ”Vi er vel helte”. Jeget er hovedpersonen Billie, og duet er faren. Litteraturen er rig på eksempler på stærke fædre. Så forskellige bøger som Bjørn Rasmussens ”Ming” (2015) og Ida Marie Hedes ”Bedårende” (2017) tematiserer også den døde far, som inficerer deres liv, og sorgen og tabet giver anledning til vilde tekster. ”Ming” tematiserer desuden også misbruget og omgangen med psykiatrien. Sidst i ”Vi er vel helte” er der en passage, hvor nogle billeder af faren er beskrevet. Det minder om den svenske forfatter Johannes Anyuru, der i sin roman ”En storm kom fra paradiset” fra 2013 også skriftligt gengiver billeder af sin far.

Den alvorsfulde tone i Duvås forfatterskab kan man finde et slægtskab med i Olga Ravns ”Den hvide rose” (2016). I Ravns klistrede og korte gentagelsesdigte behandles også forholdet til en syg person, som med stor sproglig tyngde bliver skrevet frem på rørende vis.

Det er en modig fortælling, Liv Nimand Duvå har præsteret med ”Vi er vel helte”. Om modet siger hun selv: ”Jeg tror, at inspiration for mig handler om at finde mod til at skrive. Ikke til at skrive det, man tror man gerne vil skrive. Men til at skrive det, man hele tiden undgår, men bliver nødt til at skrive. Jeg finder den slags mod i litteratur, der går langt i beskrivelsen af de tabubelagte og ubehagelige sider af det menneskelige, og hvor det individuelle sprog og de private følelser også altid er et portræt af de strukturer, der skaber mennesket, og den tid, der skaber strukturerne. Hvor der i portrætteringen af noget individuelt også altid er hul igennem til verden. Mod finder jeg også i litterære henvendelser, der ligger udstrakt mellem bøn og anklage, kærlighed og vrede (hos f.eks. Kertész, Rankine, Forsström, Stridsberg).” (Interview til Forfatterweb). Netop svenske Sara Stridsberg har også skrevet en roman, hvor omdrejningspunktet er en datters forhold til sin far, som er indlagt på et psykiatrisk hospital. Romanen ”Beckomberga. Ode till min familj” udkom i 2014 (da. 2015).

”Rosenreglen” handler blandt andet om det traditionelle mandlige blik på helt unge piger som et kulturelt problem. Andre forfattere, som har beskæftiget sig med noget af det samme, er svenske Mara Lee og norske Hanne Ørstavik. Handlingen i ”Rosenreglen” leder også tankerne hen på Vladimir Nabokovs roman ”Lolita” fra 1955.

Det samfundsvendte spor i ”Ned fra himlen” ligner f.eks. Morten Papes debutroman ”Planen” fra 2015, der også tager udgangspunkt i menneskeskæbnerne i et socialt belastet boligområde, her Urbanplanen på Amager i København.

Andre værker om alkoholisme er bl.a. Jesper Steins ”Rampen” (2020), Lone Hørslevs ”Svømmende, rygende, grædende” (2024) og Sissel Bergfjords ”Sortedam” fra 2012.

Relaterede forfattere