Ida Marie Hede

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
januar 2025

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., 2012

Der er liv i Ida Marie Hedes tekster. Døde ting bliver lyslevende. Kropsvæsker flyder i rigelige mængder. Måske er det Hedes trang til at arbejde på tværs af kunstarter og mikse litteraturen med eksempelvis performancekunst, der spiller ind? Måske er det hendes interesse for raritetskabinetter? I Hedes tekster må man læse med øjnene på stilke, for der er vigtige budskaber i de sære, slimede, men alligevel relaterbare fortællinger.

Baggrund

Ida Marie Hede er født i 1980 i Brabrand ved Aarhus. Hun er med sine egne ord: ”vokset op i et arkiv af bøger”, som hendes forældre samlede (Interview med Forfatterweb, 2012). Hun var efternøler og lærte hurtigt at beskæftige sig selv ved at fordybe sig i bøgerne.

”Jeg ser mig selv med Hjerteskams øjne: Jeg svøber mig i et stort badehåndklæde, tørrer sekreter af lårenes inderside, dér hvor de samler sig i husblasagtige småklumper – hvordan begyndte det at drive sådan fra mig, og hvornår? – jeg smører mine lægge ind i Extra Fat Cream, spilder ned i i revnerne mellem gulvbrædderne.”

”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?”, s. 154.

Dog kom hun relativt sent i gang med at skrive seriøst, for der var flere kunstneriske udtryksformer, der optog, og som stadig optager, hende: ”At skrive har altid fyldt meget for mig, men ofte sideløbede med andre udfoldelser, det har fungeret symbiotisk med min optagethed af visualitet, billeder, lyd, andre sanselige flader”, fortæller hun til Forfatterweb. Det var Forfatterskolen, der gav hende skubbet. Hun dimitterede i 2008, og i januar 2010 udkom ”Seancer”.

Foto: Sofie Amalie Klougart

Født
26. januar 1980, Brabrand ved Århus.
Uddannelse
MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths College, London, 2005. Dimittend fra Forfatterskolen, 2008. Mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet, 2010.
Debut
Seancer. Anblik, 2010.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Den første lidenskab. Gad, 2025. Roman.
Inspiration
William Burroughs, Elfriede Jelinek, Tor Ulven, J.P. Jacobsen, Henrik Bjelke, Marguerite Duras, Gertrude Stein, Herta Müller. Desuden teoretikeren Avital Ronell, filmskaberen Maya Deren og kunstneren Diamanda Galas.

Før Hede begyndte på Forfatterskolen, havde hun taget en master i Aural and Visual Culture ved Goldsmiths College i London. Det var studiet i London og mødet med kunstteorien her, der gav hende lysten og modet til at eksperimentere og finde sin egen stil.

I 2010 blev Ida Marie Hede mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Den kunstteoretiske baggrund og hendes arbejde på tværs af kunstarter er let at få øje på, når man studerer listen over projekter, hun har medvirket i. Hun har været en del af lydnetværket AUX og den litterære gruppe KUP. Desuden har hun arbejdet som kunstformidler og deltaget i flere tværæstetiske og performancebaserede samarbejder, for – med hendes egne ord – at gøre litteraturen til et mindre ensomt sted at være.

Hede har bidraget til flere magasiner og tidsskrifter, blandt andet i ”Grønland.

Forfatterskolens Tidsskriftsserie Legenda 9” og i ”Oplæsningsrække på LYNfabrikken”. I 2020 udgav Ida Marie Hede romanen ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?”, der fik en strålende modtagelse og flere prisnomineringer.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ida Marie Hede eksperimenterer med formen i sine tekster. I deres udformning ligner prosastykkerne i ”Seancer” noveller eller kapitler i en roman, men de opleves som digte, dels på grund af de mange sproglige forbindelser, dels på grund af fraværet af en fremadskridende handling, der kan genfortælles. Hede har selv beskrevet værket som: ”…et digt, der fortsætter og forsætter og fortsætter” og ”En række eksperimenter, der bliver til sproglig intensitet.” [1]. I interview med Forfatterweb understreger forfatteren og kunsthistorikeren Hede, at hun henter meget inspiration fra den akademiske verden, når hun skriver: ”Jeg er i høj grad inspireret teori og filosofi, noget der kan spille op mod mine egne flagrende indre billeder og give dem form.”

Såvel i ”Seancer” som i Hedes tidlige tekster, der fortrinsvis er publiceret i tidsskrifter og magasiner, slår hendes forbindelse til såvel kunstteori som performativ kunst igennem. Ida Marie Hede fremstiller ikke verden, som den tager sig ud for de fleste. Hendes skildringer er sanselige, surrealistiske og subjektive: ”Jeg har gerne villet skrive i trit med min egen opfattelse af virkeligheden, der ikke eksisterer som en afrundet, glat og poleret boble, men som et tumultarisk rum,” forklarer hun over for DR’s læseklubber (Ida Marie Hede: Bogen løber baglæns, ikke frem i tiden. dr.dk, 2010-08).

Beskrivelsen af kroppen – hvad den kan, og især hvad den udskiller – går igen i både ”Bedårende” og ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?”. Blod, fæces og udflåd driver ud af kroppen og over i nye kroppe, f.eks. ved fødslen og under sex. Alt det kroppen udskiller, forbinder den til andre. Forbindelsen mellem mor og barn er også et centralt tema i begge bøger. Især ”Bedårende” beskriver dagliglivet med børn og den altopslugende omsorg og kærlighed til barnet. I ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?” er barselslivet sat på spidsen. Her har Landsbyen overtaget kvindens krop. Hun føder hundredvis af børn og fragter dem rundt i voksiposer og gigantiske barnevogne og har glemt, hvem hun var, inden hun blev mor.

Beslægtede forfatterskaber

Ida Marie Hede nævner selv Henrik Bjelke (1937-1993) som et af sine forbilleder. I Bjelkes romaner er associationsrækker helt centrale. Her er intet fremadrettet forløb. Forbindelserne er sproglige, ligesom i Hedes tekster.

’Generation krop’ er en bølge af unge forfattere blevet kaldt. Flere af dem gik på Forfatterskolen i de samme år som Ida Marie Hede. De skriver om fysiologiske og psykologiske processer, sex og kropsvæsker. Det er ærlige, rå, til tider forvrængede eller sønderdelte billeder af kroppen, og teksterne dukker ikke kun op i bogform, men også på blogs og som dele af performances. Udover Ida Marie Hede er blandt andre Olga Ravn (f. 1986) og Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) blevet nævnt som nogle af de markante stemmer i denne generation [2]. Fælles for de tre er, at de skriver om kroppen – også om alt det, der ellers tabuiseres – og at de eksperimenterer med udformningen af tekst og lader litteraturen spille sammen med andre medier.

Josefine Klougart (f. 1985) lader lige som Ida Marie Hede sproget være det bærende element, der både samler teksten og udvikler den. Både naturbeskrivelser og skildringer af parforhold er fragmenterede og sansemættede billeder, og ligesom hos Hede zoomes der helt ind på detaljer, der får deres eget liv uafhængigt af det objekt, de er en del af.

I Margaret Atwoods (f. 1939) sci-fi-roman ”The Handmaid’s Tale” fra 1985 beskrives en dystopisk fremtid, hvor fertiliteten i verden er dalet drastisk, og hvor de få kvinder, der endnu er fertile, bruges som rugemaskiner for at sikre, at befolkningens gener føres videre. Deres fertilitet overvåges nøje, og de er frataget alle rettigheder over egen krop. Ida Marie Hede har i Skønlitteratur på P1 selv fremhævet Atwoods roman som inspirationskilde til ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?” (Nanna Mogensen, Årets vildeste roman? Skønlitteratur på P1, 2020-11-25).