- Marie Hauge Lykkegaardcand.mag., juli 2021
- Marie Hauge Lykkegaardcand.mag., 2017
- Marie Hauge Lykkegaardcand.mag., 2012
Intro
Ida Marie Hedes ”Bedårende” udkom på Gladiator i 2017. Bogen falder i fire dele. I de to første samt sidste del følger vi parret B og Q og deres datter Æ. B bærer Æ i maven. Vi er med helt inde i Bs tarmsystem blandt de bakterier, der ligger omkring fosteret. Æ smøres ind i dem ved fødslen. De giver hende modstandskraft, og de gør hende i stand til at vokse og udvikle sig. Vi følger familien gennem Æs første år, iagttager, hvordan hun bliver et lille, selvstændigt menneske med temperament, barnlige, logiske tanker og egne holdninger. Tredje del i ”Bedårende” har overskriften ’Dødeessays’. I otte essays – eller telefonopkald rettere – reflekterer et jeg over sin fars død. Teksterne udforsker, hvad døden er, og hvad man kan gøre døden til – som efterladt for at kunne rumme at ens kære er gået videre, som levende for at kunne rumme selv at skulle gå samme vej engang og som mor for at kunne forklare sit barn, hvordan og hvor meget man er forsvundet, når man er ’gået bort’.
