BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
portræt af Margaret Atwood
Foto: Jean Malek
*Seneste udgivelse

Margaret Atwood

Senest opdateret
  • Redaktionen
    oktober 2024
  • Birgitte Bartholdy
    journalist og forfatter, oktober 2023
Hovedforfattere
  • Fran Hopenwasser
    1995
  • Maria Høher Larsen
    cand.mag., 1995

Intro

Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Margaret Atwood er først og fremmest optaget af, hvad det vil sige at være menneske. I hendes kønsbevidste univers er ironi et våben, der bruges mod alt og alle. Hun er økologi kritikeren, der får individet til at anerkende sin egen andel i naturødelæggelsen. Hun er satirikeren, der iagttager og vrænger ad totalitære kræfter i samfundet. Og hun appellerer til den intelligente feminist af ethvert køn, som ikke mener, at kvinder har nøglen til moralsk overlegenhed.

Margaret Atwood er en af Canadas bedst kendte nulevende forfattere, og efter filmatiseringen af hendes dystopiske roman ”The Handmaid’s Tale” (”Tjenerindens fortælling”) har hendes forfatterskab fået fornyet opmærksomhed.

Den 27. oktober 2024 kommer Margaret Atwood til Odense for at modtage den prestigefyldte HCA Literature Award. Den 29. oktober optræder hun på Den sorte diamants Internationale forfatterscene i København. Eventet er for længst udsolgt, men kan streames hjemmefra via forfatterscenens sociale medier.

Baggrund

Margaret Atwood blev født i 1939 i Ottawa, Canada, og størstedelen af sin tidlige barndom tilbragte hun ude i vildmarken med sine forældre og sin ældre bror Harold. Hendes far, Carl Atwood, var entomolog og studerede insekter på øde beliggende forskningsstationer i den canadiske vildmark. Moren hjemmeskolede de to børn, og Margaret Atwood læste alt lige fra videnskabelige lærebøger over science fiction og romaner til håndbøger om skovens planter og familien rekvirerede læsestof med posten. Men størstedelen af tiden brugte hun dog med at lege ude i skoven sammen med sin bror. I 1948 flyttede familien til Toronto, da hendes far fik en stilling ved universitetet, og Margaret Atwood måtte vænne sig til et nyt socialt kodeks, hvor det var ilde set for små piger at gå i lange bukser, som hun havde været vant til i skoven. Oplevelsen af det nye liv beskriver hun blandt andet i et interview med Louisiana Channel: “Det første jeg husker fra livet i byen var, at jeg i stedet for at være bange for bjørne og ulve var bange for støvsugere og skyl-ud toiletter… De har noget til fælles. Ting forsvinder.” (Margaret Atwood: The Woods Inside Me. Louisiana Channel, 2015. Egen oversættelse).

”Ved at fortælle dig noget som helst tror jeg i det mindste på dig, jeg tror på, at du er der, jeg tror dig til eksistens. Fordi jeg fortæller dig denne historie, fremtvinger jeg din eksistens. Jeg fortæller, derfor er du.”

”Tjenerindens fortælling”, s. 316.
portræt af Margaret Atwood
Foto: Jean Malek
  • Født

    18. november 1939 i Ottawa, Canada.

  • Uddannelse

    Filosofi og litteratur fra University of Toronto.

  • Debut

    The Circle Game, 1964. Digte.

  • Litteraturpriser

    Los Angeles Times Fiction Award, 1986. Arthur C. Clarke Award for best Science Fiction, 1987. Trillium Book Award, 1991, 1993, 1995. Helmerich Award, 1999. Bookerprisen, 2000. Prince of Asturias Awards for Literature, 2008. Nelly Sachs Prize, Germany, 2010. Dan David Prize, Israel, 2010, Queen Elizabeth II Diamond Jubilee Medal, Canada, 2012. Los Angeles Times Book Prize, 2012. Booker Prize 2019. H.C. Andersen Litteraturpris, 2024.

  • Seneste udgivelse

    Brændende spørgsmål. Lindhardt & Ringhof, 2024. (Burning questions, 2023). Oversat af Claus Bech. Essays og tekster.

  • Inspiration

    George Orwell,Edgar Allan Poe, Brødrene Grimm.

  • Margaret Atwood om køn, kvinderettigheder, og revisioner af Roald Dahl. BBC News, 2023. (Engelsk, 8

    23)

Efter gymnasiet fortsatte Margaret Atwood videre på universitetet. Først læste hun filosofi, men syntes, at faget ikke fokuserede nok på etik og æstetik, og hun skiftede derfor til litteratur. Atwood fortsatte sin karriere inden for universitetets rammer, og hun slog i første omgang sit navn fast, da hun udgav sin forskning i canadisk litteratur. Her lød hovedkonklusionen, at mens det dominerende motiv i engelsk litteratur er ’øen’ og i amerikansk litteratur ’grænselandet mellem civilisation og vildnis’ er den dominerende idé i canadisk litteratur ’overlevelse’.

Margaret Atwood debuterede i 1964 med digtsamlingen ”The Circle Game” og var sideløbende med sin spæde karriere som forfatter desuden tilknyttet en række universiteter som underviser.

Atwoods forfatterskab tæller i dag over 40 udgivelser, og hun er stadig en yderst produktiv forfatter. Mens hun i Europa er mest kendt for sine romaner, er hun i sit hjemland lige så kendt som digter, novelleforfatter og essayist. I 2016 udgav hun i samarbejde med en illustrator en graphic novel, ”Angel Catbird”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Margaret Atwood om køn, kvinderettigheder, og revisioner af Roald Dahl. BBC News, 2023. (Engelsk, 8:23)

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Margaret Atwood har skrevet inden for en lang række genrer, men er måske bedst kendt herhjemme for sine dystopier som ”Tjenerindens fortælling” og MaddAddam-trilogien. Selv definerer hun genren som ’spekulativ fiktion’ – ikke science fiction – for hvor science fiction foregår i en verden i en fjern fremtid, foregår hendes spekulative fiktion i en verden meget lig vores. I efterordet til ”MaddAddam” forklarer hun: ”Selv om MaddAddam er fiktion, så skildrer den ikke nogen form for teknologi eller nogen form for biologiske væsener, som ikke allerede findes, er under udformning, eller som er teoretisk mulige.” (s. 462).

Med syrlig ironi og opfindsomhed skildrer Margaret Atwood magtforhold i samfundet – mellem mennesker og mellem kønnene – ligesom menneskets begærlige rovdrift på og omformning af naturen er genstand for kritik. Det er ikke selve teknologiens udvikling og menneskets herredømme over naturen, som Atwood sigter mod i f.eks. sin skildring af gensplejset flora og fauna i MaddAddam-trilogien, men derimod måden hvorpå videnskaben anvendes: *”*Jeg dyrker ikke klichéen om den gale videnskabsmand. Det her er ikke Mary Shelleys Frankenstein forfra. Videnskab er et værktøj. Som en hammer. Man kan bruge den på godt og ondt, til at bygge et hus eller til at dræbe sin nabo. Noget af bioteknologien i min bog er ganske praktisk. Det er ikke videnskaben, vi må se på, men de mennesker, som bruger den.” [1]Arifa AkbarNogen tror fejlagtigt, at naturen er kærligInformation, 2009-11-13..

Om beskrivelsen af det religiøse og undertrykkende regime Gilead i ”Tjenerindens fortælling” og ”Gileads døtre” har Atwood desuden forklaret, at hun ikke har opdigtet noget, der ikke har et fortilfælde i historien. Med det vil hun gerne pege på, at vi ikke bør tage menneskets rettigheder for givet, men være bevidst om at værne om dem: ”A-L-T- kan komme tilbage. Alt. (…) Vi må altid være på vagt. Vi kan ikke tage ting for givet, for intet er givet,” siger hun i et interview til Politiken [5]Emilie Maarbjerg MørkMen ved du hvad? Jeg VAR der i 1955. Og jeg vil IKKE ti…Politiken, 2019-09-07..

Betegnende for hele Margaret Atwoods forfatterskab er også ideen om fortællingens eksistensberettigelse. Identitet knyttes uløseligt sammen med det at have en stemme, at have ordet i sin magt og at kunne fortælle historien om sig selv og verden. ”Fordi jeg fortæller dig denne historie fremtvinger jeg din eksistens. Jeg fortæller, derfor er du,” siger hovedpersonen i desperation i den dystopiske fremtidsroman ”Tjenerindens fortælling” (s. 316). Fortælleren har mistet sin elskede, sit barn og sit tidligere liv, men ved hjælp af fortællingen om sig selv og sin verden holder hun håbet om overlevelse og genforening levende. Og i MaddAddam-trilogiens afsluttende bind bliver historiefortællingen fundamentet for skabelsen af et nyt samfund og en ny forståelse af relationen mellem menneske og natur.

Beslægtede forfatterskaber

Margaret Atwoods ”Tjenerindens fortælling” er ofte blevet sammenlignet med George Orwells ”1984” fra 1949 (”1984”, 1950) – en dystopisk roman om en totalitær stat med Big Brother som det ikoniske overhoved. Borgerne i Oceanien overvåges og aflyttes gennem teleskærme, hvilket gør det umuligt at sige eller skrive noget, som ikke eksisterer i statens nye sprog – Newspeak. Sprog, ord og evnen til at fortælle er et centralt tema i både ”Tjenerindens fortælling” og ”1984”, men hvor hovedpersonens forsøg på at bryde ud af samfundet i Orwells roman ender håbløst, er tonen mere optimistisk i Atwoods dystopi. Offred finder frem til sig selv igennem fortællingen om sit liv og om de mennesker, hun holder af. Der er en tone af indre frigørelse til slut og et håb om en fremtid netop på grund af fortællingens magt.

Der er også en stærk reference til George Orwells ”Animal Farm”, 1945 (”Kammerat Napoleon”, 1947) i MaddAddam-trilogien, hvor de gensplejsede svin, Grisongerne, bliver sat fri efter en verdensomspændende pandemi og pludselig bliver menneskets ligemænd, og hvor gensplejsede Mo-Hair-får går rundt som dumme farvestrålende shampoo-reklamer. Margaret Atwood har selv i et essay om George Orwell udtalt, at ”Animal Farm” var en af hendes tidligste og mest intense læseoplevelser [2]Margaret AtwoodMy hero: George OrwellThe Guardian, 2013-01-18..

Atwoods forfatterskab trækker også stærke linjer til den britiske forfatter Aldous Huxley og hans science fiction-roman ”Brave New World” fra 1932 (”Fagre nye verden”, 1960). Huxley forestiller sig her det ideelle samfund, hvor stabilitet og lykke bliver sikret ved centralt at kontrollere menneskets forplantning fuldstændigt. Mennesker dyrkes på flasker og udvikles i en kunstig livmoder på forskellig vis, så hvert foster præges til at udvikle fysiske dispositioner og karaktertræk, der passer til den sociale position, som de fødes til. På samme vis er forholdet mellem social stabilitet og det menneskelige forplantningsliv en grundpille i Atwoods skildring af Gilead i ”Tjenerindens fortælling”, mens bioteknologiens muligheder for at omforme og forbedre menneskets arveanlæg er omdrejningspunktet i MaddAddam-trilogien.

De bioetiske spørgsmål, som Margaret Atwood stiller i sine romaner, bringer også tankerne hen på den britiske forfatter Kazuo Ishiguro, som i romanen ”Never Let Me Go”, 2005 (”Slip mig aldrig”, 2005) skildrer en verden, hvor sygdomme og død bliver holdt for døren ved at klone mennesker og høste deres krop for organer. Ligeledes anses tjenerinderne i ”Tjenerindens fortælling” ikke som unikke individer, men er udelukkende reduceret til deres biologiske funktion.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

I begyndelsen
I begyndelsen

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1981. (Life Before Man, 1976).

Bodily harm
Bodily harm

Margaret Atwood

1981. Ikke oversat

Op til overfladen
Op til overfladen

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1983. (Surfacing, 1972).

Tjenerindens fortælling
Tjenerindens fortælling

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1986/2017). (The Handmaid’s Tale, 1985). Oversat af Lisbeth Møller-Madsen.

Katteøje
Katteøje

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1989. (Cat’s Eye, 1988)

Fru Orakel
Fru Orakel

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1991. (Lady Oracle, 1976).

Røverbruden
Røverbruden

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1994. (The Robber Bride, 1993).

Alias Grace
Alias Grace

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1997. (Alias Grace, 1996). Oversat af Marit Lise Bøgh.

Den spiselige kvinde
Den spiselige kvinde

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2000. (The Edible Woman, 1969).

Den blinde morder
Den blinde morder

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2002. (The Blind Assassin, 2000).

Oryx og Crake
Oryx og Crake

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2003. (Oryx and Crake, 2003). Oversat af Lisbeth Møller-Madsen.

Penelopiaden. Myten om Penelope og Odysseus
Penelopiaden. Myten om Penelope og Odysseus

Margaret Atwood

Tiderne Skifter, 2005. (The Penelopiad, 2005). Oversat af Lisbeth Møller-Madsen

Syndflodens år
Syndflodens år

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2011. (The Year of The Flood, 2009). Oversat af Vibeke Houstrup.

MaddAddam
MaddAddam

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2014. (MaddAddam, 2013). Oversat af Lotte Kirkeby Hansen.

Hekseyngel: et genbesøg i William Shakespeares Stormen
Hekseyngel: et genbesøg i William Shakespeares Stormen

Margaret Atwood

Modtryk, 2016. (Hag-seed, 2016). Oversat af Allan Hilton Andersen.

Gileads døtre
Gileads døtre

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2019. (The Testaments, 2019). Oversat af Lisbeth Møller-Madsen.

Fjorten dage : en kollektivroman
Fjorten dage : en kollektivroman

Margaret Atwood

Lindhardt & Ringhof, 2024. (Fourteen days, 2024). Oversat af Jakob Levinsen.

Noveller

Dancing girls
Dancing girls

Margaret Atwood

1977. Ikke oversat

Bluebeard’s Egg
Bluebeard’s Egg

Margaret Atwood

1983. Ikke oversat

Murder in the Dark. Short fiction and prose poems
Murder in the Dark. Short fiction and prose poems

Margaret Atwood

1983. Ikke oversat

Good Bones
Good Bones

Margaret Atwood

1992. Ikke oversat

Tips om overlevelse
Tips om overlevelse

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 1993. (Wilderness tips, 1991).

The Tent
The Tent

Margaret Atwood

2006. Ikke oversat til dansk

Min onde mor
Min onde mor

Margaret Atwood

Lindhardt & Ringhof, 2023. (My evil mother, 2022). Oversat af Anne Matthiesen.

Digte

The Circle Game
The Circle Game

Margaret Atwood

1964

The Animals in That Country
The Animals in That Country

Margaret Atwood

1968

The Journals of Susanna Moodie
The Journals of Susanna Moodie

Margaret Atwood

1970

Procedures for Underground
Procedures for Underground

Margaret Atwood

1970

Power Politics
Power Politics

Margaret Atwood

1971

You Are Happy
You Are Happy

Margaret Atwood

1974

Selected Poems
Selected Poems

Margaret Atwood

1976

Two-Headed Poems
Two-Headed Poems

Margaret Atwood

1978

True Stories
True Stories

Margaret Atwood

1981

Interlunar
Interlunar

Margaret Atwood

1984

Selected Poems II
Selected Poems II

Margaret Atwood

1986

Morning in the Burned House
Morning in the Burned House

Margaret Atwood

1995

The Door
The Door

Margaret Atwood

2007. Ikke oversat til dansk

Inderligt
Inderligt

Margaret Atwood

Lindhardt & Ringhof, 2020. (Dearly, 2020). Oversat af Caroline Albertine Minor.

Billedbøger

Princess Prunella and the Purple Peanut

Margaret Atwood

1995

Graphic Novels

Atwood, Margaret (illustrationer af Johnnie Christmas): Angel Catbird
Atwood, Margaret (illustrationer af Johnnie Christmas): Angel Catbird

2016

Essays

Brændende spørgsmål
Brændende spørgsmål

Margaret Atwood

Lindhardt & Ringhof, 2024. (Burning questions, 2023). Oversat af Claus Bech. Essays og tekster.

Om forfatterskabet

Forfatterens officielle hjemmeside

På Margaret Atwoods hjemmeside kan man finde komplet bibliografi, interviews, nyheder mm.

Vi er dyr præcis som en hest
Vi er dyr præcis som en hest

Helle Hellmann

2000. I: Politiken, 2000-11-01. Interview

Atwoods bibelske: Bibelen er meget mere interessant end tv

Bjarne Nørum

Kristeligt Dagblad, 2011-01-06. Interview.

On the Planet of Speculative Fiction. 2014.

Samtale med Margaret Atwood på Louisiana Literature 2014.

Margaret Atwood, the Prophet of Dystopia. The New Yorker, 2017-0…

Rebecca Mead

Stort interview med Margaret Atwood om hendes liv, hendes forfatterskab og om den fornyede interesse for hendes roman ”Tjenerindens fortælling” i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Margaret Atwood

Kilder citeret i artiklen

Kilder citeret i portrættet

[1]

Nogen tror fejlagtigt, at naturen er kærlig

Arifa Akbar

Information, 2009-11-13.

[2]

My hero: George Orwell

Margaret Atwood

The Guardian, 2013-01-18.

[3]

MaddAddam

Margaret Atwood

Lindhardt og Ringhof, 2014.

[4]

The Woods Inside Me

Margaret Atwood

Interview på Louisiana Channel, 2015.

[5]

Men ved du hvad? Jeg VAR der i 1955. Og jeg vil IKKE ti…

Emilie Maarbjerg Mørk

Politiken, 2019-09-07.