
George Orwell
- Redaktionennovember 2024
- Troels Hughes Hansencand.mag., 2016
Intro
George Orwells forfatterskab er alsidigt og mangefacetteret, men eftertiden har især taget hans bøger om totalitarisme og undertrykkende strukturer til sig. Orwell havde et skarpt blik for det totalitæres væsen, som det kommer til udtryk igennem sproget, og for den farefulde manipulation af historie og sandhed, som i denne form for politisk system hurtigt fører til ensretning og undertrykkelse. På den måde er Orwell i højeste grad barn af det 20. århundrede, der stod vidne til, hvad totalitære regimer kan udrette, hvis de får magt som de har agt.
Baggrund
George Orwell hed egentlig slet ikke George Orwell, men derimod Eric Blair. Han blev født ind i det mægtige britiske imperium i 1903 i Bengalen, som i dag er Indien. Han blev tidligt i livet sendt på kostskole i England, men selvom han var begavet, fandt han sig ikke til rette med studierne og vendte tilbage til Sydøstasien som politibetjent i Burma.
”Ministeriet for Sandhed – på Nysprog, Oceaniens officielle sprog, Minisand – var vidt forskellig fra alle andre bygninger, man kunne se. Det var en kolossal pyramidelignende bygning af skinnende hvid cement, der hævede sig, terrasse over terrasse, tre hundrede meter op i luften. Fra Winstons vindue kunne man lige akkurat læse Partiets tre slagord, der stod med elegante bogstaver på den hvide facade:
KRIG ER FRED
FRIHED ER SLAVERI
UVIDENHED ER STYRKE”
Efter fem års tjeneste i det britiske koloniimperiums politistyrke vendte Blair tilbage til Europa og levede i flere år en forhutlet tilværelse i Paris og London. Her tog han diverse småjob, mens han skrev artikler, essays og digte for aviser og tidsskrifter. Et par romaner blev det også til, blandt andet om tiden i Burma, før den unge politisk engagerede forfatter drog af sted mod en af 1930’ernes vigtigste ideologiske kamppladser: Den Spanske Borgerkrig.

Født
25. juni 1903 i Bengalen (nutidens Indien).
Død
21. januar 1950 i London.
Uddannelse
Kostskolestudent på Eton og senere politimand, men ingen formel uddannelse.
Debut
Down and Out in Paris and London. 1933.
Seneste udgivelse
Orwell, George: Dyregården. Straarup & Co, 2024. (Animal farm, 1947). Oversat af Anne-Sofie Duch Teglgaard. Illustreret af Christian Guldager. (Letlæste klassikere).
Litterære forbilleder
Jonathan Swift og Jack London.
Blair blev såret i Spanien, men overlevede og kunne vende tilbage til England, hvor han begyndte at skrive for aviser og blade og hurtigt fik opbygget et ry som en skarp litteraturkritiker. Under Anden Verdenskrig gik Blair fra at være udkantsbrite med rødder i Indien og Burma til at være placeret i selve imperiets hjerte, da han fik arbejde som producer på det navnkundige BBC med ansvar for at udvikle programmer til den østlige del af kolonierne.
Sideløbende skrev han på livet løs, og den helt store succes kom efter de to romaner fra 1940’erne, ’Animal Farm’ og ’1984’, der vittigt og grusomt spidder de totalitære ideologier, som havde formet hele den unge forfatters ungdom på godt og ondt.
Blair døde dog umiddelbart efter at hans berømmelse for alvor tog fart. Han havde hele livet døjet med dårligt helbred, men var ufortrødent fortsat med at pulse cigaretter til den store guldmedalje. D. 21. januar 1950 gav lungerne op, og Blair udåndede som følge af tuberkulose på et hospital i London.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Paris og London på vrangen
Det er tydeligt at spore en ægte socialistisk indignation i George Orwells første samlede bog ”Down and Out in Paris and London” fra 1933 (”Paris og London på vrangen”, 1975). Her har den unge forf...
Læs mere om bogen - Kammerat Napoleon
Da George Orwell udgav ”Animal Farm” i 1945 (”Kammerat Napoleon”, 1947), lå Europa i ruiner. Anden Verdenskrig havde været et frygteligt bevis på den destruktive kraft, der lå indbygget i de totali...
Læs mere om bogen - 1984
Den mest kendte af George Orwells bøger er uden tvivl ”1984”, der udkom i 1949 (”1984”, 1950). Det er en dystopisk roman, som fortæller historien om Winston Smith, der i en ikke så fjern fremtid ar...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
George Orwell
Schønberg, 1955. (Burma Days, 1934). Oversat af Michael Tejn.
George Orwell
Gyldendal, 1975. (Down and Out in Paris and London, 1933). Oversat af Birte Svensson.
George Orwell
Gyldendal, 1975. (Homage to Catalonia, 1938). Oversat af Birte Svensson.
George Orwell
Gyldendal, 1977. (Coming Up for Air, 1939). Oversat af Poul Pedersen.
George Orwell
Lindhardt og Ringhof, 2022. (Animal farm, 1945). Oversat af Rasmus Hastrup.
George Orwell
2022. (The road to Wigan Pier, 1937). Oversat af Lærke Pade
George Orwell
Straarup & Co, 2024. (Animal farm, 1947). Oversat af Anne-Sofie Duch Teglgaard. Illustreret af Christian Guldager. (Letlæste klassikere).
Andre bøger
George Orwell
Schønberg, 1976, oversat af Paul Monrad).
George Orwell
2022. (The road to Wigan Pier, 1937). Oversat af Lærke Pade
George Orwell
Bechs Forlag - Viatone, 2023. (Shooting an elephant and other essays, 1950). Oversat af Paul Monrad.
George Orwell
Bechs Forlag - Viatone, 2024. (The collected essays, journalism and letters, 1968 (delvis)). Oversat af Morten Visby.
George Orwell
Bechs Forlag - Viatone, 2024. (The collected essays, journalism and letters, 1968 (delvis)). Oversat af Morten Visby.
Om forfatterskabet
Bøger
Per Stig Møller
Gyldendal, 1983.
Michael Shelden
1991
Pierre Christin
Fahrenheit, 2020. (Orwell, 2019). Oversat af Anders Juel Michelsen. Illustreret af Sébastien Verdier.
Rebecca Solnit
Vinter, 2024. (Orwell's roses, 2021). Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. (Essay).
Anna Funder
Grif, 2025. (Wifedom, 2024). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
Hjemmesider
Stor engelsksproget hjemmeside med George Orwells biografi og hans samlede værker frit tilgængelige.
Engelsksproget hjemmeside med fyldig biografi om George Orwell.
