Hanne Ørstavik
- Redaktionen2022
- Anne Vindumcand.mag., 2014
- Susannah Larrabee Sønderlundcand.mag., 2022
Intro
Det nordligste Norge må være et specielt sted, hvor mennesket kan føle sig afsindigt lille midt i den overvældende natur. Der er ikke noget at sige til, at selvet, sproget og meningen er i fokus i Hanne Ørstaviks romaner, for hun har absolut et mellemværende med eksistensen. Der kredses om identitetsproblematikker, familiære konflikter, tro, sorg, selvmord, begær, magt og afmagt, som skildres med indfølt psykologisk sans og rammende præcision og dybde. Forfatterskabet præges af en insisterende alvor, og det kan være direkte ubehageligt at læse Hanne Ørstaviks beskrivelser af f.eks. et klaustrofobisk, besidderisk mor datter forhold eller en ubærlig menneskelig afstand mellem mor og søn, der får fatale konsekvenser.
Baggrund
Hanne Ørstavik er født nord for polarcirklen i den norske Finnmark i 1969, hvor familien boede indtil de flyttede til Oslo, da Ørstavik var 16. Det var et kristent hjem, og Hanne Ørstavik var medlem af det kristne studenterforbund, mens hun studerede i Oslo, men har som voksen meldt sig ud af kirken: ”Når man er vokset op i et kristent hjem, er der alle de sætninger, der bare er sandheder, som man aldrig sætter spørgsmålstegn ved: »Du skal være ydmyg« eller »Du skal vende den anden kind til«. Det er fraser om selvudslettelse…”(Rikke Rottensten: De gode intentioners terror. Interview i Kristeligt Dagblad, 2001-10-27). Ørstaviks gudslængsel er i dag erstattet med et kunstnerisk kald og ihærdig søgen efter det sande og ægte – også mellem mennesker. Hun er uddannet cand.mag. i fagene psykologi, fransk og sociologi fra universitetet i Oslo og har desuden to grundfag fra den norske Lærerhøgskole i drama og formning. Herudover har Ørstavik taget det etårige skrivekursus i skønlitteratur på forfatterskolen i Bø, Telemarken.
”Jeg kan jo ikke skrive sådan, tænker jeg. Og det er den forpulede fandens skide lortekusse, der står der og kniber og stritter. Det er hende, tænker jeg, det er mig og jeg er hende og hun står og gynger der med ryggen til og godter sig over at have mig her klynkende og afmægtig. En satans kælling er hun.”
Født
28. november 1969 i Tana, Finnmark i Norge.
Uddannelse
Cand.mag. i psykologi, fransk og sociologi, grundfag fra den norske Lærerhøgskole i drama og formning. Forfatterstudiet i Bø, Telemarken.
Debut
Hakk, 1994.
Litteraturpriser
Tanums kunststipendium, 1998. Sult-prisen, 1999. P2-lytternes romanpris, 1999. Oktoberprisen, 2000. Havmannprisen, 2000. Amalie Skram-prisen, 2002. Doblougprisen, 2002. Brageprisen, 2004. Klassekampens litteraturpris, 2004. Aschehougprisen, 2007.
Seneste udgivelse
Kærlighed. Grif, 2022. (Kjærlighet, 1997). Oversat af Charlotte Jørgensen.
Både opvækst og uddannelse danner tematisk grobund for Ørstaviks forfatterskab, hvor hun med særegen inderlighed inddrager barndomserindringen og et ofte psykologisk smertefuldt forhold mellem barn og forældre. Det er ligeledes det eksistentielle, konkrete hverdagsdrama, der til stadighed optager Ørstavik. Albert Camus’ ”Den fremmede” er en af de bøger, som har gjort størst indtryk. Den starter så enkelt, men siger samtidig så meget om vigtige og grundlæggende ting: livet er meningsløst, men alligevel lever vi og elsker til stadighed livet. Min livsvilje kommer til udtryk i skriften, og jeg skriver for at forholde mig til livet, har Ørstavik sagt.
En lang række udgivelser er det blevet til siden debuten og kortprosabogen ”Hakk” udkom i 1994, og Ørstaviks forfatterskab har siden ligget til grund for adskillige akademiske opgaver og afhandlinger. Senest i 2008 med udgivelsen af festskriftet ”Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap”, hvis uforbeholdne hyldest til så ung en forfatter hører til sjældenhederne. Nogle af romanernes selvbiografiske elementer har ligeledes skabt røre i hjemlandet Norge, da en af Ørstaviks tidligere ungdomsveninder offentligt opponerede mod at blive brugt så eksplicit og med navns nævnelse i romanen ”Uge 43”. Privat har Ørstavik en datter sammen med forfatteren Håvard Syvertsen, som hun levede sammen med i flere år. Nu er hun bosat i Oslo, hvor hun sideløbende er praktiserende rosenterapeut.
Udvalgte bøger
- Hakk
Der spilles på form og indhold i den minimalistiske debut ”Hakk” (1994), som placerer Hanne Ørstavik i den nordiske gruppe af udtryksbevidste 1990er forfattere. ”Hakk” er karakteriseret ved en mege...
Læs mere om bogen - Entropi
Den minimalistiske og prosalyriske stil fortsætter i Hanne Ørstaviks efterfølgende punktroman ”Entropi” (1995), hvis titel er hentet fra partikelfysikken og betegner ideen om, at intet kan forsvind...
Læs mere om bogen - Kærlighed
Familien som problemfelt bliver slået an i gennembrudsromanen ”Kjærlighet” (”Kærlighed”, 2007) og forbliver tema i Ørstaviks efterfølgende to værker ”Så sandt som jeg er virkelig” og ”Den tid det t...
Læs mere om bogen - Så sandt som jeg er virkelig
I modsætning til den menneskelige afstand og fremmedgjorthed i ”Kærlighed” bliver det klaustrofobisk tæt og besnærende i efterfølgeren ”Like sant som jeg er virkelig” fra 1999 (”Så sandt som jeg er...
Læs mere om bogen - Den tid det tager
Julen er for mange en betændt begivenhed, der rusker op i konfliktfyldte familieforhold. Den betændte højtid slår tonen an i Hanne Ørstaviks roman ”Tiden det tager” fra 2000 (”Den tid det tager”, 2...
Læs mere om bogen - Uge 43
En afstumpet, kold og noget patetisk enspænder er hovedperson i Hanne Ørstaviks roman ”Uke 43” fra 2002 (”Uge 43”, 2003), som forløber over netop en uge i oktober. Den 33 årige litteraturlærer Solv...
Læs mere om bogen - Præsten
”Hvordan skal man leve? Med sig selv, og med de andre?” står der på omslaget af Hanne Ørstaviks syvende bog ”Presten” fra 2004 (”Præsten”, 2005) og slår den eksistentielle scene vel an. Disse og ma...
Læs mere om bogen - Kaldet – romanen
Der må være andre muligheder end sprog, for det er så let ikke at blive forstået og sidde tilbage med følelsen af ikke at tale det samme sprog som omverdenen. Hanne Ørstavik har lig ”Uge 43” skreve...
Læs mere om bogen - I morgen skal det være åpent for alle
En ny fase i Ørstaviks forfatterskab påbegyndes med udgivelsen af læsestykket ”I morgen skal det være åpent for alle” fra 2007. Værket markerer ikke blot et genreskift fra prosa til drama, men kred...
Læs mere om bogen - 48 rue Defacqz
Fotografiet af en elegant kvinde, som hvisker ind i øret på en mand, udgør et hemmelighedsfuldt omslag på romanen ”48 rue Defacqz” (2009). Dette er den faktiske adresse i Bruxelles på et Art Nouvea...
Læs mere om bogen - Der findes en stor åben plads i Bordeaux
I 2013 udgav Hanne Ørstavik romanen ”Det finnes en stor åpen plass i Bordeaux” (”Der findes en stor åben plads i Bordeaux”, 2014) om en kvindelig billedkunstner, der er taget til Bordeaux i Sydfran...
Læs mere om bogen
En gennemgående tematik i Ørstaviks forfatterskab er forholdet mellem litteratur og hverdagsliv, der ifølge den eksistensinteresserede forfatter er uadskillelig. I flere af hendes romaner er projektet at hive litteraturen ned fra en ofte ophøjet piedestal, for at nå frem til ægtheden og sandheden i dagligdagens konfliktfyldte fortælling (Kjersti Bale: Litteraturen og livet. Forlaget Oktober, 2008, side 97). I Ørstaviks romaner skabes rum efter rum fyldt med nøje udvalgte og formulerede eksistentielle spørgsmål: ”Det er helt, helt afgørende for mit liv at stille mig selv spørgsmål. Det er disse spørgsmål, der gør, at jeg i det hele taget skriver”, har Ørstavik udtalt [1]Dorte Hygum SørensenJeg skriver for at forholde mig til mit livInterview i Politiken, 2009-02-23..
Ørstavik er optaget af at undersøge forbindelsen mellem sprog, tanke og handling, som den udspilles i kunsten og livet. I flere af hendes romaner invaderer sproget (personen) og sætter den selvstændige evne til at selv at tænke over styr. I ”Kærlighed” er det reklamens sprogbrug, som besætter hovedpersonens tanker i sådan grad, at hun glemmer sit ansvar for sønnen Jon. I de efterfølgende romaner har det religiøse sprog samme effekt på den undertrykte studine Johanne og teenageren Signe.
I Ørstaviks litterære univers afsøges især det intime og afgrænsede mikrokosmos mellem forældre og børn. Ørstavik er optaget af familiestrukturens skiftende og meget betændte magtforhold. Hvad er familiens muligheder for at rumme det allerbedste og allerværste og især foregivelsen og romantiseringen af det perfekte?
Begær, kvindelighed og kropslighed er også temaer, der vendes og drejes i Ørstaviks værker. Her udforskes seksuelle lyster og individets fysiske behov for nærhed, intimitet og bekræftelse.
Beslægtede forfatterskaber
Norsk samtidslitteratur fylder meget i det litterære landskab i disse år med store navne som Per Petterson, Tomas Espedal, Karl Ove Knausgård, Lars Saabye Christensen og ikke mindst Hanne Ørstavik, der er blevet oversat til flere sprog. Ørstavik udgør sammen med bl.a. Erlend Loe, Tore Renberg og Linn Ullman 90-00'ernes produktive norske generation, der bl.a. er optaget af at skildre de sociale forandringer i familiemønstrene samt erkendelsen af, at vi har brug for hinanden som mennesker og familiemedlemmer. Ørstavik arbejder især med det psykologiske samspil i og omkring familien samt de afhængigheds- og undertrykkelsesmekanismer, der findes i forhold mellem barn og forældre. Familien og den psykologiske realisme er også i fokus i den prisbelønnede landsmand Per Pettersons forfatterskab.
Hanne Ørstavik har selv udtalt, at hun er inspireret og optaget af bl.a. Virginia Woolf, William Faulkner, Marguerite Duras, Inger Christensen, Tarjei Vesaas, Gro Dahle, Per Olov Enquist, Henrik Ibsen og Stig Larsson (Henning H. Bergsvåg: Interview fra Nettbiblioteket, juni 2003). I forhold til fascinerende sproglige universer er Ørstavik bl.a. inspireret af Birgitta Trotzig, Robert Kangas og Mirja Unge, hvis udforskning af sprog og erfaringsniveauer især er interessant. Desuden minder Ørstaviks karakteristiske sproglige beskrivelser flere steder om danske Ida Jessen, Solvej Balle og Christina Hesselholdt – der også kredser om inderlighed og problematiske familiekonstellationer i deres værker. Ligesom hendes to første minimalistiske og kvadratiske udgivelser minder om nogle af dansk kortprosas udøvere, som f.eks. Peter Adolphsen, Simon Fruelund og Helle Helle.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Romaner
Hanne Ørstavik
2007. (Kjærlighet.1997. og Like sant som jeg er virkelig.1999) 2 romaner
Hanne Ørstavik og Pierre Duba
2008. Tekst- og kunstsamarbejde
Hanne Ørstavik
Gyldendal, 2015. (På terrassen i mørket, 2014). Oversat af Karen Fastrup.
Hanne Ørstavik
Grif, 2022. (Kjærlighet, 1997). Oversat af Charlotte Jørgensen.
Andre udgivelser
Hanne og Pierre Duba Ørstavik
2008. Tekst- og kunstsamarbejde
Hanne Ørstavik
Kvinfos webmagasin, 2013-01-25.
Om forfatteren
Links og artikler
Forlaget Oktober, 2008
Interviews
Dorte Hygum Sørensen
Politiken, 2009-02-21.
Katrine Barslev
Kristeligt Dagblad, 2012-04-16.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Jeg skriver for at forholde mig til mit liv
Dorte Hygum Sørensen
Interview i Politiken, 2009-02-23.
Litteraturen og livet
Kjersti Bale
i: Hauge, Hans og Kristin Ørjasæter (red.): Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap. Forlaget Oktober, 2008.
En mordgåde?
Hans Hauge
i: Hauge, Hans og Kristin Ørjasæter (red.): Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap. Forlaget Oktober, 2008.
Mellem linjerne
Rikke Andersen Kraglund
i: Hauge, Hans og Kristin Ørjasæter (red.): Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap. Forlaget Oktober, 2008.
Idealisme og livsløgn
Lilian Munk Rösing
i: Hauge, Hans og Kristin Ørjasæter (red.): Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap. Forlaget Oktober, 2008.
De gode intentioners terror.
Rottensten, Rikke: Interview i Kristeligt Dagblad, 10-27-2001.