Gro Dahle

Genrer og tematikker

Gro Dahle er ikke genremæssigt let at sætte i en bås. Hun har gennem sit forfatterskab skrevet fantasy, faglitteratur, eventyr, digte og romaner for både børn og voksne.

Tematisk bevæger Gro Dahle sig til gengæld ofte inden for den samme ramme. Tit kredser hun i sine bøger om sårbare børn og dysfunktionelle familier. Dette er for eksempel tilfældet i bogen ”Akvarium”, 2014 (”Akvarium”, 2015), der skildrer omsorgssvigt. Moas mor er en guldfisk, som Moa må passe godt på ikke kommer noget til. Spørgsmålet er så, hvem der passer på Moa?

Det ses også i bogen ”Blekkspruten”, 2016 (”Blæksprutten”, 2017), hvor pigen Guldmaj bliver udsat for seksuelle overgreb af sin bror, når han låser døren og forvandler sig til en blæksprutte med fangearme.

Om hvorfor Gro Dahle i sit forfatterskab bliver ved at vende tilbage til det udsatte barn, siger hun: ”Jeg er optaget af børns udsatte situation. De har ingen rettigheder og er fuldkommen overladt til de voksne, og hvis de voksne ikke formår at tage vare på dem, hvordan skal det så gå dem?” [2]Anita Brask RasmussenEt sted, hvor ingen er tryggeInformation, 2015-05-08..

Fælles for Gro Dahles bøger er ikke alene, at hun giver barnet en stemme og som fortæller tager dets parti, hun peger også på en løsning. Uanset om det emne hun behandler er skilsmisse, incest eller vold i familien, så har det at turde betro sig til et andet menneske og vide at det ikke er alene afgørende betydning for det udsatte barn og den situation det befinder sig i. Gro Dahle siger: ”Børn bor her, i de her rum, i de her hjem, med de her forældre, med de her hemmeligheder. De er tit overladt til sig selv og tror måske, at de er alene, tror måske, at de er de eneste, der har det på den her måde. Og jeg vil gerne række ud efter de her børn med mine ord. Åbne døren på klem og hviske, at jeg godt ved, at de er der. Sige at de ikke er alene, for der er mange som dem, og i at vide det, findes der et fællesskab. Ved at fortælle om det, findes der en slags befrielse.” [3]Red.: Samtalebok om uforutsigbare mødreBoktips. no, 2018-10-22..

Beslægtede forfatterskaber

Gro Dahle har gennem sit forfatterskab sammen med sin mand Svein Nyhus og sin datter Kaia Dahle Nyhus udfordret billedbogsformatet og konventionen om, at en billedbog især er til yngre børn. Det samme har forfatteren Oscar K og illustrator Dorte Karrebæk, der i deres bøger ”Idiot” (2009) og ”Lejren” (2011) dels behandler emnet medlidenhedsdrab, dels skildrer overgangen mellem barndom og voksenliv som en kz-lejr.

Mette Vedsøs ”Tordenhuset” (2019) handler ligesom ”Vrede mand” om vold i hjemmet. Elmers far hedder for det meste Torben, men nogle gange bliver han til Torden. Når det sker, flygter Elmer i sikkerhed langt ude i verdensrummet. Elmer kommer først tilbage, når far slår søm i. Det betyder nemlig, at far er Torben igen. En dag er der så meget torden i huset, at det ikke kun er Elmer, der stikker af. Det gør mor også. Elmer er ikke alene længere. Han er sammen med mor i et nyt hus. Uden torden.

Anna Jacobina Jacobsens ”Spurv” (2020) skildrer ligesom ”Akvarium” omsorgssvigt set fra barnets perspektiv. En pige og en far, der ligner Elvis, bor sammen og har det godt. Faren er buschauffør og synger af og til for sine passagerer i bussen. Men en dag falder faren ”ud af takt”, som han udtrykker det. Han mister sit arbejde og begynder at drikke. Når far drikker, lytter han til spurven Edith. Hun synger sørgelige sange og knapper øl op med sine klør, mens hun vokser sig stor og skræmmende. Edith har faren i et jerngreb, og mens hun vokser, bliver faren mindre og mindre. Den eneste, der kan redde ham fra Ediths kløer, er pigen. Bevæbnet med et elvis-syngende juletræ og en stor portion mod tager hun kampen op. Edith må dø, hvis faren skal blive sig selv igen.

Relaterede forfattere