Anna Jacobina Jacobsen

Genrer og tematikker

Anna Jacobina Jacobsens bøger bevæger sig tit i en verden, der ligger mellem børnelivets levende lege og den voksne virkeligheds tunge problemer. Med vigtige og vægtige emner som død, sygdom, misbrug, svigt og sorg – men også venskab, kærlighed, fælleskab og identitet – er hendes forfatterskab præget af en lyst til at fortælle om det, der ofte kan være svært at tale om.

F.eks. fortæller både ”Hund” (2016, s.m. forfatter Tina Sakura Bestle), ”Mof og muren” (2017, s.m. forfatter Inge Duelund Nielsen) og ”Spurv” (2020) barske historier om omsorgssvigt, sygdom og udsatte børneliv, der tvinger de unge hovedpersoner til at handle, hvor de voksne ikke magter at gøre det. Men samtidig med, at historierne behandler alvorlige emner, er Anna Jacobina Jacobsens fortællinger også dannelseshistorier, hvor hovedpersonen lærer noget om sig selv og sin omverden og på den måde vokser – eller helt transformerer sig fra mand til træ, fra gammel til ung, fra menneske til havfrue eller noget helt andet.

Det overnaturlige fungerer som en helt naturlig forlængelse af det almindelige hverdagsliv i Anna Jacobina Jacobsens tegninger. Hun har en karakteristisk og letgenkendelig streg, og hendes tegninger er poetiske og drømmende: naturen udfolder sig tit viltert og snørklet på siderne, mens menneskene oftest er tegnet med store hoveder, større øjne og endnu større næser, så de kommer til at ligne porcelæns- eller påklædningsdukker. Anna Jacobina Jacobsens tegninger blander det nuttede med det uhyggelige og skaber på den måde en kompleks verden, der både kan virke dragende og frastødende på læseren.

Blyantstegningernes grå og lidt uldne streger dominerer, og farvepaletten er oftest nedtonet i jordfarver, hvor nogle få, dramatiske farveflader – tit støvede røde og grønne nuancer – understreger vigtige begivenheder og betydninger i billedfortællingen. Anna Jacobina Jacobsen har en meget fri brug af symbolik, der både kan være lidt forvirrende og overraskende, når hun fortolker store følelser og sindsstemninger visuelt.

Der findes også en væsentlig parallel til Anna Jacobina Jacobsens fortællinger i gamle folke- og kunsteventyr. Hun bruger særligt forvandlingsmotiver og dannelsesrejser som vigtige elementer i sine bøger, der også deler både groteske og magiske træk med f.eks. H.C. Andersens ”Den lille havfrue”.

Beslægtede forfatter- og illustratorskaber

Mennesker med store hoveder og små kroppe finder man i næsten alle Anna Jacobina Jacobsens bøger – og det har hun til fælles med en anden dansk tegner fra samme generation: Otto Dickmeiss. Inspirationer fra surrealistisk kunst og store sørgmodige og uudgrundelige øjne har de til fælles, ligesom begge illustratorer flittigt indlejrer betydningsmættede symboler i deres tegninger, som kan vippe på kanten til det groteske.

Tegnere som Stine Illum og Lea Hebsgaard Andersen har også et tydeligt slægtskab med Anna Jacobina Jacobsen, som de arbejder sammen med i Sumo Illustration. Man fornemmer, at de tre tegnere alle er optaget af blyantens stoflighed, og i Stine Illums illustrationer til Mette Vedsøs ”Dobbelt så gammel” (2017) finder man næsten direkte paralleller til far-figuren i ”Spurv” og til søen på øen i ”Ø”.

Og netop ”Ø” henter – som ordløs fortælling – inspiration hos kunstnere, der også arbejder med stumme billedbøger, selvom stilen ganske vist er helt anderledes. F.eks. danske Bente Olesen Nyström (der særligt er kendt for ordløse og labyrintiske fortællinger, bl.a. ”Vejen til festen” fra 1994) eller australske Shaun Tan (særligt ”Ankomsten” fra 2006) kan ses som forbilleder.

Relaterede forfattere