Foto: Les Kaner

*Seneste udgivelse

Merete Pryds Helle

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2025

Hovedforfatter

Pia Andersen Høg
cand.mag., 2011

Med en insisterende nysgerrighed tager Merete Pryds Helle konstant sit forfatterskab nye steder hen. Hun skriver hjemmevant i flere genrer og udforsker nye medier og måder at skrive på. Efter det folkelige gennembrud med slægtsromanen ”Folkets skønhed” (2016) fulgte i samme serie ”Vi kunne alt” og ”Det vågne hjerte”, og så har hun taget arven op fra norske Henrik Ibsen ved i ”Nora” at skrive en sanselig forhistorie til hans ”Et dukkehjem”. I 2024 samlede forfatterskabets interesse for videnskab, arkæologi og menneskehed sig i den ambitiøse og historisk fabulerende ”Den Store Åbning”.

Baggrund

Merete Pryds Helle er født i 1965 og efter at have boet de to første år af sit liv i Søborg, flyttede familien til et nybygget parcelhus i Værløse. I 1985 tog hun HF-eksamen fra Nørrevold Gymnasium, og i perioden 1988-90 gik hun på Forfatterskolen i København. Hun har studeret Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og har en bachelorgrad, som koncentrerer sig om middelalder og renæssance.

”Kvinderne trækker forsigtigt de løse hår af fåret. De isolerer vædderen med moderfår og unge og håber på flere af slagsen. De tager ulden med ind i hytterne og sidder omkring bålet og undersøger det. De eksperimenterer med vand, med olie, med tråde, med væv, med plantefarver.
Da Agat dør i en ualmindelig høj alder, hun er toogtres, kan hendes barnebarn lægge et stykke grønt uldstof over hendes bryst.”

”Den Store Åbning”, s. 187.

Pryds Helle beskriver selv, hvordan forfattergerningen blev uomgængelig i hendes liv: “… Jeg kan sige, at det at blive forfatter, for mig har været en måde, jeg kunne blive mig selv på. Måske ikke hele tiden, men sporadisk, når teksten lever og ånder under mig, og jeg selv lever og ånder, trækker vejret i samme rytme som sætningerne, og føler mig i mit rette element.” (Merete Pryds Helle: Hvordan jeg blev forfatter, side 33). Hun har arbejdet med mange genrer – både lyrik, essays, børnebøger, radioteater og computerspil – men det er den stilfornyende fiktionsprosa, der er hendes særlige kendemærke.

Foto: Les Kaner

Født
Den 13. oktober 1965 i Charlottenlund.
Uddannelse
Forfatterskolen, 1988-90. Bachelorgrad i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 1994.
Debut
Imod en anden ro. Borgen, 1990. Noveller.
Litteraturpriser
Københavns Amts Kulturpris, 1997. De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2009. Beatrice-prisen, 2009. Dansk Litteraturpris for kvinder, 2013. Politikens Litteraturpris, 2016. De Gyldne Laurbær, 2017. Otto B. Lindhardt-prisen, 2018.
Seneste udgivelse
Sammen med Rikke Andreassen: De nye kvinder - kærlighed og queers 1870-1920. Politiken, 2025.
Inspiration
Agatha Christie.

Pryds Helles liv er præget af stor rejselyst, og mødet med andre kulturer og tænkemåder påvirker i høj grad hendes romaner og noveller. Det er de lunere himmelstrøg i Afrika, Argentina, Italien og Spanien, der især har trukket.

En anden interesse, der også efterlader aftryk i forfatterskabet, er arkæologien, som viser sig konkret i ”Hej menneske” fra 2009. Pryds Helle har selv deltaget i udgravninger og beskriver i en kronik, hvad det er ved fundene fra fortiden, der fascinerer: “Hvilke historier har de fortalt hinanden om aftenen, og mens de arbejdede? Har de sunget til? Vi må læse ud fra de materielle levn.” [4]. Skrift, læsning og arkæologi er tæt beslægtede emner i den senere del af forfatterskabet.

Privat har Pryds Helle dannet par med forfatterkollegaen Morten Søndergaard, og de har to børn sammen. I perioden 1998 til 2006 boede parret i Italien, hvor Pryds Helle var tilknyttet universiteter i Venedig og Firenze. Forfatteren er i dag bosat i Tisvilde i Nordsjælland.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med litteraturformidler Sarah Hvidberg om "Vi kunne alt", 2021.

Udvalgte bøger

Sms-romaner

I 2008 tog Danmark et interessant udviklingsskridt og kom op på siden af de teknologibegejstrede nationer som Korea og Japan. Vi fik nemlig Danmarks første sms-roman – ”Jeg tror, jeg elsker dig”. I form af 27 individuelle beskeder á max 160 tegn formår Pryds Helle at ridse en historie op om mødet mellem en mand og en kvinde. En historie, hvor der ingen overordnet fortæller er, og man som læser kun følger sms’erne frem og tilbage mellem de to køn. Hermed er det overladt til læseren selv at forestille sig omstændigheder og miljø.

”Det er som om jeg allerede kender dig bedre end jeg kender mig selv. Er det godt eller skidt? Jeg fulgte efter dig og Carlos. Du købte fisk hos fiskehandleren, jeg elsker fisk. Du så på den store boksebold i vinduet nede ad gaden, så smilede du og gik videre. Hvad smilede du af? M”

”Jeg tror jeg elsker dig”, sms nr. 18.

Brevfortællinger er en genre, som man kan følge helt tilbage til brevromanens storhedstid i 1700-tallet med storsælgende værker af Samuel Richardson og Jean-Jacques Rousseau. Dengang var romanerne blot fulde af breve i stedet for sms’er. Både sms- og brevfortællinger giver en unik indsigt i deres karakterers inderlighed og følelsesliv og det med en høj grad af realisme. Her kan man f.eks. bruge tekstens fysiske præsentation som udtryk, for eksempel med afbrydelser af kommunikationen, stavefejl og tidstypiske forkortelser.

Pryds Helles første brevroman bibeholder sms’ens kortfattede sprog, men kombinerer det med poetiske tendenser. Resultatet bliver en blanding af højkulturel litteratur og lavkulturel mobiltelefoni. En af genrens forcer er dens realisme. Som nedenstående citat viser, kan genren f.eks. forstærke elementer af overvågning og bevægelse, da mobiltelefonerne kommer med overalt.

Udover ”Jeg tror, jeg elsker dig” har Pryds Helle skrevet adskillige julekalender-sms-romaner, blandt andet ”Rød som sne” (2011) og ”Hjerternes fest” (2012). Hendes første sms-julekalender, ”Bittermandel”, kom i december 2009 og har Liv Mørk som forfatter. I dette værk har de enkelte sms’er individuelle afsendere efter, hvilken karakter der skriver, og bliver ikke bare sendt fra en kedelig telefonitjeneste som ”1225” i ”Jeg tror jeg elsker dig”. Nu er der både fortæller, adskillige karakterer og et hemmelighedsfyldt bureau, ”Dhruv”, der hjælper børn.

I december 2010 udgav Aarhus Kommunes Biblioteker en julekalender skrevet af Merete Pryds Helle, og i 2013 udgav forlaget Touchbooks e-bogen ”Godt ord igen”, som ligeledes er en julekalender. Nu består ”brevene” af facebookbeskeder, tweets og mails.

Genrer og tematikker

Merete Pryds Helles forfatterskab kredser generelt om undersøgelsen af sprogets og kulturens rolle, både overfor det enkelte menneske og for relationerne mellem mennesker. Konflikten mellem viden, fornuft og kultur på den ene side, og naturen, det sanselige og det, som ligger uden for sproget på den anden, er på spil flere steder. Blandt andet i de små pluk fra naturvidenskaben, der findes i både ”Hej menneske”, ”Vandpest” og ”Men jorden står til evig tid” og som udfoldes generøst i ”Den Store Åbning”.

Samtidig er forfatterskabet kendetegnet ved en stadig udfordring af stilarter og genrer – og brud på litteraturens uskrevne regler. Pryds Helle har avancerede fortællere, fugle og fortidsfolk, som er med til at udvide hendes fortællingers tid, sted og fortællerum. Men trods de mange genrer og udtryk er sproget stadig i centrum som en base. Pryds Helle formulerer selv skriftens og sprogets rolle i kulturen: “Skriften er individuel, hvorimod sproget binder os sammen som mennesker. Jeg tror, vi alle har et sprog, som vi ikke selv vælger, det store sprog, man er inde i, og som ligger i os.” [3].

Medier er en vigtig side af Pryds Helles forfatterskab, hvor hun har skrevet både computerspil og radiodramatik. Og så har hun skrevet både Danmarks første sms-roman, ”Jeg tror jeg elsker dig” og den første iPad-roman, ”Begravelsen”. Hun nyder på mange måder litterære begrænsninger og udfordringer, som eksempelvis det at få en fortælling til at udnytte et givent medies muligheder bedst muligt.

Med ”Folkets skønhed”, ”Vi kunne alt” og ”Det vågne hjerte” tager Helle livtag med den episke roman, hvor udviklingen i individ, slægt og samfund udfoldes bredt. Læst i forlængelse af hinanden bliver de et indblik i mange af de brydningstider, det 20. århundrede har budt på i Danmark.

”Den Store Åbning” samler på sin vis op på hele forfatterskabet, da den formelt set bevæger sig i flere spor og indholdsmæssigt beskæftiger sig med tankeeksperimenter, arkæologi, naturvidenskab, familierelationer og ikke mindst, hvad det vil sige at være menneske. Selv fortæller Pryds Helle, at hun godt kan lide at flette ting og tid sammen: ”Og jeg vil gerne vise, at vi er mennesker, som er bundet sammen med den tidligere menneskehed. At vi er bundet sammen med det historiske og forhistorien.” [8].

Beslægtede forfatterskaber

Merete Pryds Helle placerede sig i 1990’erne som en del af en ny generation på det litterære danmarkskort. Hun har et tydeligt slægtskab med forfattere som Solvej Balle, Christina Hesselholdt, Helle Helle og Kirsten Hammann, som er fælles om en sproglig følsomhed, der kommer til udtryk i genreudforskende tekster.

Helt centralt hos denne generation af kvinder står netop frygtløsheden over for faste genreregler. Ved at overskride læserens indlærte forventninger til litteraturen tematiserer de sprogets begrænsning over for erindring, virkelighed, selvindsigt og meget andet. Flere af forfatterne lader den traditionelle romanform bryde sammen til fordel for fortællinger, der kun antydes punktvis. Derfor stilles der høje krav til enhver læser, for det bliver ofte læserens opgave selv at tænke brudstykkerne sammen til en fortælling. Men hvis man går med på præmissen, venter der store oplevelser.

Pryds Helle peger selv på Thomas Manns ”Josef og hans brødre” og Agatha Christie, som de vigtigste inspirationer til sin litterære produktion. (Merete Pryds Helle: Helte og heltinder er svære at udpege. Information, 2008-10-24).

Af forfattere, der også har skrevet sms-litteratur, kan nævnes Jan Sonnergaard, Jesper Wung-Sung, Jens Blendstrup og Ida Holst.

Romanen ”Folkets skønhed” ligner med sin hjemstavnsbundne skildring Ida Jessens ”En ny tid” (2015), hvor samfundsforandringerne i Thyregod er ramme for friskolelærerinde Bagges personlige udvikling.

Med sin roman ”Nora” skriver Merete Pryds Helle sig helt op i armhulerne af den norske dramatiker Henrik Ibsen og hans mesterværk ”Et dukkehjem”. ”Nora” kiler sig ind i dramaet som et forlæg, et slags kapitel 0, og det er både fandenivoldsk og ærbødigt, som Pryds Helle går til Ibsen. Dialogen mellem de to værker er endog meget tæt, da karakterer, hændelser og sætninger går igen i Helles værk.

”Den Store Åbning” har en interesse for universet, sorte huller og livet før os. Den interesse deler professor Gunn Haven i Dorthe Nors’ roman ”Spænd” (2025), hvor hun forsker i gammaglimt og det tidligste univers og føler sig holdt fast på jorden af stjernerne på himlen. Også den fraværende far Michael i Christina Englunds ”Den sidste sol” (2024) deler interessen, da han forsker i sorte huller og selv efterlader sig et opslugende hul i sin lille familie.