”– Jeg har talt dagene, til du kom, siger hun og lyner lynlåsen i cowboybukserne ned.
– jeg kommer ikke, jeg flyver.
– jeg er parat, siger hun og lægger sig nøgen på sengen og ser på hans brystkasse.
– Hun er fandeme en flot pige, sukker Petersen. Her har man det sgu godt.”
”Ti fingre fra eller til”, s. 33.
Pryds Helle kalder novellerne i “Ti fingre fra eller til” for ”frasagn”. Et frasagn er en usandsynlig historie, og den beskrivelse passer fint. De korte historier rummer nemlig et mylder af skæve mennesker med sære liv:
En skizofren ung mand forsøger at finde hoved og hale i sit kærlighedsliv, mens tre stemmer i hans hoved råber i munden på hinanden. En ung kvinde beslutter sig for at forsvinde fra livet og kravler ned i en smuk, kinesisk æske, hun har stjålet i Magasin. Og den ældre senile kvinde, Peter, undrer sig over, hvorfor ingen længere forstår hende.
Fælles for fortællingerne er sammenkoblingen af noget hverdagspræget og noget helt fantastisk og umuligt. Det både underholder og tvinger læseren til at undersøge sine egne kulturbårne forventninger til verden, livet og andre mennesker.
Merete Pryds Helle
Med en insisterende nysgerrighed tager Merete Pryds Helle konstant sit forfatterskab nye steder hen. Hun skriver hjemmevant i flere genrer og udforsker nye medier og måder at skrive på. Efter det f...
Læs hele forfatterportrættet