”Slangen af kvinder danser en to tre en to tre rundt om musikerne og danserinden som en ydre ring, mens hun danser om sig selv den modsatte vej. Noras fødder har fat i rytmen, det er som at gå på fjeldet, alt er let og lyst omkring hende trods natten, fødderne danser deres en to tre.
Frihed! tænker Nora, det må være dette her, de taler om.”
”Nora”, s. 197.
Nora vokser op uden for den lille norske kystby Molde. Hun forelsker sig i Torvald og glemmer i den bevægelse både sine egne moralske principper og sine omgivelser, og han dominerer deres samvær fra begyndelsen. Efter et forhastet bryllup og deres første barn får Torvald en alvorlig depression, så Nora får arrangeret penge til et længere ophold i Italien, der giver dem begge varme i kinderne. Helmer kommer til hægterne, og de tager hjem til det kolde nord igen.
Kontrasten mellem det asketiske liv i Norge og de udsvævende dage i Italien spejler Nora, som hun er, når hun er sammen med Torvald, og når hun er sig selv uden hans dømmende blik. Hun er fyrig, impulsiv og vild med damer, og misforholdet mellem hendes væsen og Torvalds besidderiske opførsel over for hende må nødvendigvis ende dramatisk.
Helle har spundet videre på de mange spor, der er lagt ud i ”Et dukkehjem”, men som ikke udfoldes i dramaet. Opholdet på Capri, pigeglæden og Anne-Maries ulykkelige historie får her liv og lægger sig som en forhistorie til ”Et dukkehjem”. Helle skriver livfuldt og flydende, og sympatien ligger udpræget hos kvinderne; samfundets norm er, at kvinden er det reproducerende køn, som ikke kan tænke (!). I det lys føler Nora sig forkert, da hun allerede som barn afviger fra kønsnormerne: Hun er nysgerrig, kritisk og videbegærlig. Torvald fremstilles som en magtsyg tyran, manipulerende og stakkels.
Der er en lethed i fortællingens fremdrift og sanselighed. Mundrette dialoger, en opmærksomhed på lysets foranderlige bevægelser og indsyn i Noras tanker og følelser gør romanen til et nuanceret portræt af fremtidens kvinde, modsatrettede kulturer og en tid i opbrud. Og så bestyrker den ”Et dukkehjem” som et tidsløst drama, der også i dette århundrede kaster et forklarende lys på kønsroller og samfundsnormer.
Merete Pryds Helle
Med en insisterende nysgerrighed tager Merete Pryds Helle konstant sit forfatterskab nye steder hen. Hun skriver hjemmevant i flere genrer og udforsker nye medier og måder at skrive på. Efter det f...
Læs hele forfatterportrættet
