BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
portræt af Solvej Balle
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
*Seneste udgivelse

Solvej Balle

Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., september 2025
Hovedforfatter
  • Solveig Daugaard
    2003

Intro

Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Efter sin debut med romanen ”Lyrefugl” i 1986 havde hun udgivet ganske få værker, inden hun i 2020 annoncerede det ambitiøse syvbindsværk ”Om udregning af rumfang”. Det er et dybt originalt filosofisk værk om antikvarboghandler Tara Selter, der er fanget i den attende november. Hun sidder fast i tiden, og værkerne afsøger implikationerne af at være trukket ud af tiden – men samtidig ældes.

I 2022 modtog Balle Nordisk Råds litteraturpris for de første tre bind af serien, der i 2025 var nomineret til The International Booker Prize - en af de tungeste europæiske litteraturpriser overhovedet.

Baggrund

Solvej Balle, født 1962 i Sønderjylland, debuterede som forfatter i 1986 med romanen ”Lyrefugl” og har i forfatterskabets første del udgivet de to kortprosabøger ”&” (1990) og ”Eller” (1998) samt ”Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket” (1993). Hun har en bachelorgrad i filosofi og har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og hun var i årene 1987-89 elev på Poul Borums forfatterskole. Fra 1994-97 redigerede hun desuden det litterære tidsskrift Den Blå Port sammen med forfatterkollegaen Christina Hesselholdt.

”Det føles, som om jeg ikke er alene længere. Som om der er nogen, der lytter. Mine dage er ikke forsvundet i glemslen. De findes. Mine dage findes i min bunke af papir, de er ikke blevet slettet i løbet af natten, papiret husker, og jeg kan se, at der står dag nummer dit og dag nummer dat og den attende november og aldrig den nittende.”

”Om udregning af rumfang I”, s. 87.
portræt af Solvej Balle
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb
  • Født

    16. august 1962 i Bovrup, Sønderjylland.

  • Uddannelse

    Bachelorgrad i filosofi og studier i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Forfatterskolen, 1997.

  • Debut

    Lyrefugl. Vega, 1986. Roman.

  • Litteraturpriser

    De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2001. Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse, 2009. Nordisk Råds litteraturpris, 2022. Kritikerprisen, 2023. Akademiets store pris, 2024.

  • Seneste udgivelse

    Om udregning af rumfang VI. Pelagraf, 2025. Roman. (6).

Efter forfatterskabets første skønlitterære værker udgav hun efter nogle års pause den kunstteoretiske bog ”Det umuliges kunst” i 2005 og det politiske erindringsessay ”Frydendal og andre gidsler” i 2008. I 2013 udkom de to symmetriske kortprosaudgivelser ”Hvis” og ”Så” samtidigt. Så blev der meget stille fra Balle.

Det var derfor noget af en overraskelse, da hun i 2020 bebudede ikke bare et nyt værk, men hele syv af slagsen i septologien ”Om udregning af rumfang”, der handler om Tara Selter, der sidder fast i den attende november. Først alene og siden sammen med et hav af andre tidsfanger, som i fællesskab undersøger muligheder og vilkår, når man er fanget i den samme dag. Septologien er det, hun kalder højfiktion, og det tager tid at skrive, fortalte hun i forbindelse med udgivelsen af første bind: ”For at sådan et stykke spekulativ, idéstyret litteratur kan leve, bliver det nødt til at have sit eget liv, ellers bliver det en fiks idé. Der skal bygges virkelighedselementer og noget levende fiktion ind. Det er derfor, det har taget så pisselang tid.” [2]Peter NielsenSolvej Balle var 90’ernes store litterære stjerne, men så forsv…Information, 2020-02-21.. Den dybt originale og komplekse serie har fået anerkendelse og berømmelse verden over og er indtil videre oversat til mere end 30 sprog. I 2022 modtog Solvej Balle Nordisk Råds litteraturpris for de første tre bind i serien, og i 2025 blev serien nomineret til The International Booker Prize.

Solvej Balle bor i Marstal på Ærø, hvorfra hun driver sit forlag Pelagraf, der siden 2013 har udgivet hendes bøger.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Solvej Balle i Forfatterstafetten, april 2023.

Udvalgte bøger

Hvis og Så

I 2013 tog Solvej Balle tråden op fra sine tidligere udgivelser ”&” og ”Eller” med de to næsten identiske udgivelser ”Hvis” og ”Så”, udgivet på hendes eget forlag, Pelagraf. Begge bind er 37 sider og består af fem afsnit med 12 eller 24 korte afsnit i hver. Bøgerne har hvide omslag og er sat med enkel typografi. Forlaget beskriver værkerne som kortprosa, og de optræder i hvert fald ikke som romaner med deres fravær af handling, psykologisk dybe, karakterer og dialog. I stedet er de fortættede tekster, der foregår i byer, huse og haver uden egentlige kendetegn, og de er befolket af flade karakterer samt ”journalister”, ”bureaukrater” og ”økonomer” i noget, der må være en mild samtidskritik.

”For enden af haven er bladene holdt op med at rasle. De har lagt sig i hjørnet eller nederst ved hækkene. Os er det ikke. Vi har ting, der skal gøres. Brød, der skal bages i husene, og jord, der skal vendes i haverne.”

”Så”, s. 11.
Bogforside

Teksterne er nærmere forbundet til fortiden end nutiden i deres observationer af geologiske perioder og de elementer i tilværelsen, som er ens for stenaldermennesket og det moderne menneske: hælde væske op i en beholder, varme sig ved ild, spise og være tæt på andre mennesker, gå langs en flod, se blade falde, registrere vindens bevægelser. Den tørre og konstaterende tone kontrasteres af et afsnit i ”Så”, hvor nogle børn holder fastelavn, og det forekommer lettere absurd, at børn iklædt ”kulørte juveler og dragter syet af voksne” går rundt og rasler ved dørene. Et nøgternt og beskrivende blik på en velkendt tradition åbenbarer mennesket som et måske lidt mærkeligt væsen, formet af kultur.

De få ting, der optræder, får meget plads: der er udfoldede betragtninger af blade, træer, vind, kopper, møbler og familie. For der er et spinkelt, genkendeligt stillads at bygge bøgerne op om: en helt genkendelig familiestruktur med forældre og børn, der kommer hjem og hvirvler rundt i huset og sover inde ved siden af i noget, der ligner helt almindelige dage i et familieliv.

Det civilisationskritiske dukker også op i det gentagne refræn om, at ”os er det ikke”: som om menneskeracen fralægger sig ansvaret for cirka det hele. Det var naturen, der gjorde det, det var ikke mig. Alt drejer sig om mennesket, men verden viser sig alligevel at have et liv uden om mennesket. Som sidste sætning lakonisk konstaterer: ”Om lidt er vi sikkert forbi” (”Så”, s. 37). Universaliteten i de grundmønstre og handlinger, alle mennesker til alle tider, har udført, ligger i teksten som den flod, der flere gange henvises til.

Genrer og tematikker

Gennem sit komplekse og forskelligartede forfatterskab har Solvej Balle fastholdt en filosofisk, sprog- og formbevidst tilgang til sin skrift. Hendes filosofiske baggrund tegner konturerne af hendes værker, når hun i sine tidlige værker undersøger, hvordan vi navngiver og forstår verden og i septologien spørger, hvad tid er og hvad der sker med et menneske, hvis tiden går i stå. Er man f.eks. interesseret i den græske filosof Epikur eller hans elev Philodemos, kan man sætte sig til rette med ”Om udregning af rumfang VI”, der holder septologiens høje filosofiske niveau.

Den sproglige bevidsthed, der viser sig helt ned på bogstavplan, resulterer ofte i en sammensmeltning af tematik, fortællemæssige greb og sprog. I ”Ifølge loven”, og ikke mindst i beretningen om René G., tydeliggør denne sammensmeltning, at der bag beretningen om personen og projektet og beretningens fortæller findes en særdeles kontrollerende sprog- og formbevidst forfatter, der skaber balance i sin formidling af store eksistentielle problemstillinger med en legende sprogfornemmelse og humor.

Et sted i ”&” beskrives, hvordan personerne må tegne anførselstegn i luften med fingrene for at kunne sige ord som virkelighed, verden og tid. I ”Ifølge loven” stiller den raffinerede ironi projekterne om at finde livets mening i et kritisk lys, men gør det samtidig muligt med alvor at berette om menneskets evindelige søgen efter den store eksistentielle erkendelse.

De eksistentielle erkendelser fuldstændiggøres af en antydningsvis civilisationskritik i ”Om udregning af rumfang”. Man kan således læse klimakrise, bæredygtighedsaspekter og forslag til en mådeholden levevis ind i værkerne, der også spørger til, om det er systemfejl, der gør, at verden er på katastrofekurs? Om det er kulturkritik eller selvkritik, der skal til for at rette op på den gale vej? (Bind III, s. 134 og frem).

Den poetiske og nærværende fiktion får ikke sjældent anslag af groteske, når Tara f.eks. sover med julens Christmas Pudding i fodenden for at sikre sig, at den ikke forsvinder til dagen efter. Balle er knastør og underspillet i sin humoristiske tilgang til en ellers undergangspræget fiktion.

I ”Om udregning af rumfang” stiller Solvej Balle filosofispørgsmål til rådighed, som den nysgerrige læser kan tage med sig ud i sin (fremadskridende) dag.

Beslægtede forfatterskaber

I begyndelsen af Solvej Balles forfatterkarriere blev hun sat i gruppe med en række jævnaldrende, kvindelige forfattere – dels i kraft af deres tilknytning til Forfatterskolen, dels i kraft af en tilsyneladende fælles orientering mod kortere former og litterære genreeksperimenter. Det drejer sig om bl.a. Christina Hesselholdt, Helle Helle, Kirsten Hammann, Merete Pryds Helle, Katrine Marie Guldager og Naja Marie Aidt.

Undersøgelserne af tid, som Solvej Balle udfolder i ”Om udregning af rumfang”, minder på flere måder om Svend Åge Madsens romaner ”Se dagens lys” (1980) og ”Lad tiden gå” (1986), der på radikal vis udforsker, hvad det vil sige at være udenfor tiden eller fanget i den. Madsen har også en filosofisk og videnskabelig tilgang til at teoretisere over fænomenet tid, og han slipper gækken løs i science fiction-romanen ”Se dagens lys”, hvor alle mennesker vågner op et nyt sted hver morgen, med ny familie, nyt arbejde og ny bil. I ”Lad tiden gå” opererer en professor med at skrue tiden 23 dage tilbage, hvilket aktualiserer spørgsmålet om, hvordan man kan vide, at noget er sket, hvis man ikke selv har en erindring om det.

Og har man set filmen ”Groundhog Day” fra 1993 (”En ny dag truer”) vil man også kunne se en idemæssig sammenhæng mellem denne og ”Om udregning af rumfang”. Selv siger Balle om dette sammenfald: ”Da filmen i sin tid kom, blev jeg skidesur, i hvert fald i 2-3 minutter, indtil jeg fandt ud af, at der er masser af film, hvor en person sidder fast i tiden på en enkelt dag. Hos mig er det en kvinde, der sidder fast en meget regnfuld 18. november. Her sidder hun til gengæld fast i 80 år.” [1]Carsten AndersenHun har skrevet på en roman i 29 år – indtil viderePolitiken, 2016-08-13..

Overordnet er der i ”Om udregning af rumfang” talrige henvisninger til forfattere, kunstnere og tænkere – Dante, Osvald Spengler, Cranach, Voltaire, Epikur osv.– og på den måde er hendes forfatterskab en lang, fortsat samtale med den verden, det opstår i.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Bøger

Lyrefugl
Lyrefugl

Solvej Balle

Vega, 1986.

&
&

Solvej Balle

Basilisk, 1990.

Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket
Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket

Solvej Balle

Lindhardt og Ringhof, 1993

Eller
Eller

Solvej Balle

1998

&/eller
&/eller

Solvej Balle

Gyldendal, 2001.

Det umuliges kunst
Det umuliges kunst

Solvej Balle

Gyldendal, 2005.

Frydendal og andre gidsler
Frydendal og andre gidsler

Solvej Balle

Gyldendal, 2008. Erindringsessay.

Hvis
Hvis

Solvej Balle

Pelagraf, 2013.

Så
Så

Solvej Balle

Pelagraf, 2013.

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2020. Roman. (1).

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2020. Roman. (2).

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2021. Roman. (3).

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2022. Roman. (4).

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2023. Roman. (5).

Om udregning af rumfang
Om udregning af rumfang

Solvej Balle

Pelagraf, 2025. Roman. (6).

Tidsskriftartikler af Solvej Balle

Seks digte
Seks digte

Solvej Balle

1987. I: Hvedekorn. - Årg. 61, nr. 1 (1987). - s. 7

Shakespeare & Company har Fahrenheit 451 i feber : det rejsende bogfolk mødes i aftenskumringen ved Nul-kilometerstenen i Paris for at se på bøger, masser af bøger, for at snakke, skrive, sove, ryge og drikke rødvin
Shakespeare & Company har Fahrenheit 451 i feber : det rejsende bogfolk mødes i aftenskumringen ved Nul-kilometerstenen i Paris for at se på bøger, masser af bøger, for at snakke, skrive, sove, ryge og drikke rødvin

Solvej Balle

1987 I: Information. - 1987-01-16

Volieren
Volieren

Solvej Balle

1987. I: Information. - 1987-06-22

Søen er syet omhyggeligt fast til jorden
Søen er syet omhyggeligt fast til jorden

Solvej Balle

1988 I: Kannibal. - Årg. 2, nr. 2 (1988). - s. 9-11

Alette V
Alette V

Solvej Balle

1994. I: Danish literary magazine. - nr. 6 (1994). - s. 19

Lidelsens vilkår
Lidelsens vilkår

Solvej Balle

1995. Solvej Balle, interview med Ana Blandiana. I: Den blå port. - 1995, nr. 34. - s. 18-32

Rejsen til Nu
Rejsen til Nu

Solvej Balle

2001 I: Hvedekorn. - Årg. 75, nr. 3 (2001). - S. 88

Frydendal. Og andre gidsler. Erindringsessay
Frydendal. Og andre gidsler. Erindringsessay

Solvej Balle

2008 (99.4) Solvej Balles forfatterskab I. Spring. Nr. 26 (2008), side 138-157

Om forfatterskabet

Bøger

Mellem det korte og det lange. Undersøgelser af dansk 90’er-prosa
Mellem det korte og det lange. Undersøgelser af dansk 90’er-prosa

Gunilla Hermansson

2000

Litterære verdensbilleder. Menneske og natur hos Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø
Litterære verdensbilleder. Menneske og natur hos Solvej Balle, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø

Jakob Hansen

2000

Artikler i bøger

Prosa fra 80’erne til 90’erne
Prosa fra 80’erne til 90’erne

Anne-Marie(red.) Mai

1994

Skumhedens tid
Skumhedens tid

Gert og Ivan Z. Sørensen Emborg

1995 Interview m. Balle m.fl

Solvej Balle

Dan Ringgaard

2000. Danske digtere i det 20. århundrede, red. Anne-Marie Mai

Engle i sneen. Lyrik og prosa i 90’erne
Engle i sneen. Lyrik og prosa i 90’erne

Erik Skyum-Nielsen

2000

Artikler i aviser og tidsskrifter

Ifølge Solvej Balle. Dansk noter, nr. 3
Ifølge Solvej Balle. Dansk noter, nr. 3

Henrik og Agnes Witzke Madsen

1995. Interview med Solvej Balle

Hybrider i 90’er-litteraturen
Hybrider i 90’er-litteraturen

Steffen Hejlskov Larsen

Kritik, årg. 29, 1996, nr. 121.

Det groteske og det fænomenale
Det groteske og det fænomenale

Michael Nielsen

Kritik, årg. 29, 1996, nr. 121

Encyklopædi og minimalisme
Encyklopædi og minimalisme

Astrid Fosvold

Spring, nr. 11, 1997.

Om edderkoppespind og fortolkningslabyrinter
Om edderkoppespind og fortolkningslabyrinter

Hanne Hedetoft

Spring, nr. 11, 1997.

Kølig genrekonstruktion. Dansk noter, nr. 2
Kølig genrekonstruktion. Dansk noter, nr. 2

Solveig Daugaard

1999

Kunst er en undtagelsestilstand. Interview med Solvej Balle
Kunst er en undtagelsestilstand. Interview med Solvej Balle

Rolf Sindø

I: Ildfisken, nr. 25, 2000

Det paradoksale fiktionsrum. Ibid, nr. 4
Det paradoksale fiktionsrum. Ibid, nr. 4

Kim H. Harel

2001

Sandhed, umulighed og fortælling som æstetiske tendenser i 90’ernes danske kortprosa. Belyst ved Helle Helle, Solvej Balle (romanen ”Ifølge loven”) og Peter Høeg I: Synsvinkler. Årg. 15, nr. 34 (2006), side 95-120.
Sandhed, umulighed og fortælling som æstetiske tendenser i 90’ernes danske kortprosa. Belyst ved Helle Helle, Solvej Balle (romanen ”Ifølge loven”) og Peter Høeg I: Synsvinkler. Årg. 15, nr. 34 (2006), side 95-120.

Ud af den grå zone. Om kunsten og magtens og afmagtens rum i Solvej Balles forfatterskab
Ud af den grå zone. Om kunsten og magtens og afmagtens rum i Solvej Balles forfatterskab

Bjarne Sandstrøm

I: Spring. Nr. 26 (2008), side 138-157

Afviser minimalister poesien
Afviser minimalister poesien

Anne Sofie Laursen

I: Synsvinkler. Årg.17, nr. 40 (2009). Side 165-188.

»Jeg har været her hele tiden, der var bare ikke nogen, der spurgt…

Sarah Kott

Jyllands-Posten, 2022-11-19.

De fleste havde glemt Solvej Balle. Nu venter læsere i hele E…

Thomas Conradsen

Kristeligt Dagblad, 2025-08-19.

Bag om litteraturen: Solvej Balle - Ifølge loven

Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk.

Solvej Balle – Danske Litteraturpriser

En oversigt over de vigtigste begivenheder i Solvej Balles litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Solvej Balle

Kilder citeret i portrættet

[1]

Hun har skrevet på en roman i 29 år – indtil videre

Carsten Andersen

Politiken, 2016-08-13.

[2]

Solvej Balle var 90’ernes store litterære stjerne, men så forsv…

Peter Nielsen

Information, 2020-02-21.