Solvej Balle

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., september 2025

Hovedforfatter

Solveig Daugaard
2003

Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Efter sin debut med romanen ”Lyrefugl” i 1986 havde hun udgivet ganske få værker, inden hun i 2020 annoncerede det ambitiøse syvbindsværk ”Om udregning af rumfang”. Det er et dybt originalt filosofisk værk om antikvarboghandler Tara Selter, der er fanget i den attende november. Hun sidder fast i tiden, og værkerne afsøger implikationerne af at være trukket ud af tiden – men samtidig ældes.

I 2022 modtog Balle Nordisk Råds litteraturpris for de første tre bind af serien, der i 2025 var nomineret til The International Booker Prize - en af de tungeste europæiske litteraturpriser overhovedet.

Baggrund

Solvej Balle, født 1962 i Sønderjylland, debuterede som forfatter i 1986 med romanen ”Lyrefugl” og har i forfatterskabets første del udgivet de to kortprosabøger ”&” (1990) og ”Eller” (1998) samt ”Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket” (1993). Hun har en bachelorgrad i filosofi og har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og hun var i årene 1987-89 elev på Poul Borums forfatterskole. Fra 1994-97 redigerede hun desuden det litterære tidsskrift Den Blå Port sammen med forfatterkollegaen Christina Hesselholdt.

”Det føles, som om jeg ikke er alene længere. Som om der er nogen, der lytter. Mine dage er ikke forsvundet i glemslen. De findes. Mine dage findes i min bunke af papir, de er ikke blevet slettet i løbet af natten, papiret husker, og jeg kan se, at der står dag nummer dit og dag nummer dat og den attende november og aldrig den nittende.”

”Om udregning af rumfang I”, s. 87.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
16. august 1962 i Bovrup, Sønderjylland.
Uddannelse
Bachelorgrad i filosofi og studier i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Forfatterskolen, 1997.
Debut
Lyrefugl. Vega, 1986. Roman.
Litteraturpriser
De frankofone landes ambassadørers litteraturpris, 2001. Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse, 2009. Nordisk Råds litteraturpris, 2022. Kritikerprisen, 2023. Akademiets store pris, 2024.
Seneste udgivelse
Om udregning af rumfang VI. Pelagraf, 2025. Roman. (6).

Efter forfatterskabets første skønlitterære værker udgav hun efter nogle års pause den kunstteoretiske bog ”Det umuliges kunst” i 2005 og det politiske erindringsessay ”Frydendal og andre gidsler” i 2008. I 2013 udkom de to symmetriske kortprosaudgivelser ”Hvis” og ”Så” samtidigt. Så blev der meget stille fra Balle.

Det var derfor noget af en overraskelse, da hun i 2020 bebudede ikke bare et nyt værk, men hele syv af slagsen i septologien ”Om udregning af rumfang”, der handler om Tara Selter, der sidder fast i den attende november. Først alene og siden sammen med et hav af andre tidsfanger, som i fællesskab undersøger muligheder og vilkår, når man er fanget i den samme dag. Septologien er det, hun kalder højfiktion, og det tager tid at skrive, fortalte hun i forbindelse med udgivelsen af første bind: ”For at sådan et stykke spekulativ, idéstyret litteratur kan leve, bliver det nødt til at have sit eget liv, ellers bliver det en fiks idé. Der skal bygges virkelighedselementer og noget levende fiktion ind. Det er derfor, det har taget så pisselang tid.” [2]. Den dybt originale og komplekse serie har fået anerkendelse og berømmelse verden over og er indtil videre oversat til mere end 30 sprog. I 2022 modtog Solvej Balle Nordisk Råds litteraturpris for de første tre bind i serien, og i 2025 blev serien nomineret til The International Booker Prize.

Solvej Balle bor i Marstal på Ærø, hvorfra hun driver sit forlag Pelagraf, der siden 2013 har udgivet hendes bøger.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Solvej Balle i Forfatterstafetten, april 2023.

Udvalgte bøger

Hvis og Så

I 2013 tog Solvej Balle tråden op fra sine tidligere udgivelser ”&” og ”Eller” med de to næsten identiske udgivelser ”Hvis” og ”Så”, udgivet på hendes eget forlag, Pelagraf. Begge bind er 37 sider og består af fem afsnit med 12 eller 24 korte afsnit i hver. Bøgerne har hvide omslag og er sat med enkel typografi. Forlaget beskriver værkerne som kortprosa, og de optræder i hvert fald ikke som romaner med deres fravær af handling, psykologisk dybe, karakterer og dialog. I stedet er de fortættede tekster, der foregår i byer, huse og haver uden egentlige kendetegn, og de er befolket af flade karakterer samt ”journalister”, ”bureaukrater” og ”økonomer” i noget, der må være en mild samtidskritik.

”For enden af haven er bladene holdt op med at rasle. De har lagt sig i hjørnet eller nederst ved hækkene. Os er det ikke. Vi har ting, der skal gøres. Brød, der skal bages i husene, og jord, der skal vendes i haverne.”

”Så”, s. 11.

Teksterne er nærmere forbundet til fortiden end nutiden i deres observationer af geologiske perioder og de elementer i tilværelsen, som er ens for stenaldermennesket og det moderne menneske: hælde væske op i en beholder, varme sig ved ild, spise og være tæt på andre mennesker, gå langs en flod, se blade falde, registrere vindens bevægelser. Den tørre og konstaterende tone kontrasteres af et afsnit i ”Så”, hvor nogle børn holder fastelavn, og det forekommer lettere absurd, at børn iklædt ”kulørte juveler og dragter syet af voksne” går rundt og rasler ved dørene. Et nøgternt og beskrivende blik på en velkendt tradition åbenbarer mennesket som et måske lidt mærkeligt væsen, formet af kultur.

De få ting, der optræder, får meget plads: der er udfoldede betragtninger af blade, træer, vind, kopper, møbler og familie. For der er et spinkelt, genkendeligt stillads at bygge bøgerne op om: en helt genkendelig familiestruktur med forældre og børn, der kommer hjem og hvirvler rundt i huset og sover inde ved siden af i noget, der ligner helt almindelige dage i et familieliv.

Det civilisationskritiske dukker også op i det gentagne refræn om, at ”os er det ikke”: som om menneskeracen fralægger sig ansvaret for cirka det hele. Det var naturen, der gjorde det, det var ikke mig. Alt drejer sig om mennesket, men verden viser sig alligevel at have et liv uden om mennesket. Som sidste sætning lakonisk konstaterer: ”Om lidt er vi sikkert forbi” (”Så”, s. 37). Universaliteten i de grundmønstre og handlinger, alle mennesker til alle tider, har udført, ligger i teksten som den flod, der flere gange henvises til.

Genrer og tematikker

Gennem sit komplekse og forskelligartede forfatterskab har Solvej Balle fastholdt en filosofisk, sprog- og formbevidst tilgang til sin skrift. Hendes filosofiske baggrund tegner konturerne af hendes værker, når hun i sine tidlige værker undersøger, hvordan vi navngiver og forstår verden og i septologien spørger, hvad tid er og hvad der sker med et menneske, hvis tiden går i stå. Er man f.eks. interesseret i den græske filosof Epikur eller hans elev Philodemos, kan man sætte sig til rette med ”Om udregning af rumfang VI”, der holder septologiens høje filosofiske niveau.

Den sproglige bevidsthed, der viser sig helt ned på bogstavplan, resulterer ofte i en sammensmeltning af tematik, fortællemæssige greb og sprog. I ”Ifølge loven”, og ikke mindst i beretningen om René G., tydeliggør denne sammensmeltning, at der bag beretningen om personen og projektet og beretningens fortæller findes en særdeles kontrollerende sprog- og formbevidst forfatter, der skaber balance i sin formidling af store eksistentielle problemstillinger med en legende sprogfornemmelse og humor.

Et sted i ”&” beskrives, hvordan personerne må tegne anførselstegn i luften med fingrene for at kunne sige ord som virkelighed, verden og tid. I ”Ifølge loven” stiller den raffinerede ironi projekterne om at finde livets mening i et kritisk lys, men gør det samtidig muligt med alvor at berette om menneskets evindelige søgen efter den store eksistentielle erkendelse.

De eksistentielle erkendelser fuldstændiggøres af en antydningsvis civilisationskritik i ”Om udregning af rumfang”. Man kan således læse klimakrise, bæredygtighedsaspekter og forslag til en mådeholden levevis ind i værkerne, der også spørger til, om det er systemfejl, der gør, at verden er på katastrofekurs? Om det er kulturkritik eller selvkritik, der skal til for at rette op på den gale vej? (Bind III, s. 134 og frem).

Den poetiske og nærværende fiktion får ikke sjældent anslag af groteske, når Tara f.eks. sover med julens Christmas Pudding i fodenden for at sikre sig, at den ikke forsvinder til dagen efter. Balle er knastør og underspillet i sin humoristiske tilgang til en ellers undergangspræget fiktion.

I ”Om udregning af rumfang” stiller Solvej Balle filosofispørgsmål til rådighed, som den nysgerrige læser kan tage med sig ud i sin (fremadskridende) dag.

Beslægtede forfatterskaber

I begyndelsen af Solvej Balles forfatterkarriere blev hun sat i gruppe med en række jævnaldrende, kvindelige forfattere – dels i kraft af deres tilknytning til Forfatterskolen, dels i kraft af en tilsyneladende fælles orientering mod kortere former og litterære genreeksperimenter. Det drejer sig om bl.a. Christina Hesselholdt, Helle Helle, Kirsten Hammann, Merete Pryds Helle, Katrine Marie Guldager og Naja Marie Aidt.

Undersøgelserne af tid, som Solvej Balle udfolder i ”Om udregning af rumfang”, minder på flere måder om Svend Åge Madsens romaner ”Se dagens lys” (1980) og ”Lad tiden gå” (1986), der på radikal vis udforsker, hvad det vil sige at være udenfor tiden eller fanget i den. Madsen har også en filosofisk og videnskabelig tilgang til at teoretisere over fænomenet tid, og han slipper gækken løs i science fiction-romanen ”Se dagens lys”, hvor alle mennesker vågner op et nyt sted hver morgen, med ny familie, nyt arbejde og ny bil. I ”Lad tiden gå” opererer en professor med at skrue tiden 23 dage tilbage, hvilket aktualiserer spørgsmålet om, hvordan man kan vide, at noget er sket, hvis man ikke selv har en erindring om det.

Og har man set filmen ”Groundhog Day” fra 1993 (”En ny dag truer”) vil man også kunne se en idemæssig sammenhæng mellem denne og ”Om udregning af rumfang”. Selv siger Balle om dette sammenfald: ”Da filmen i sin tid kom, blev jeg skidesur, i hvert fald i 2-3 minutter, indtil jeg fandt ud af, at der er masser af film, hvor en person sidder fast i tiden på en enkelt dag. Hos mig er det en kvinde, der sidder fast en meget regnfuld 18. november. Her sidder hun til gengæld fast i 80 år.” [1].

Overordnet er der i ”Om udregning af rumfang” talrige henvisninger til forfattere, kunstnere og tænkere – Dante, Osvald Spengler, Cranach, Voltaire, Epikur osv.– og på den måde er hendes forfatterskab en lang, fortsat samtale med den verden, det opstår i.