
Katrine Marie Guldager
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., november 2025
- Ida Blinkenberg Lidellstud.mag.
Intro
Katrine Marie Guldager begyndte sit forfatterskab som lyriker, men har siden skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og hørespil. I sin seks bind store Køgekrønike har hun skrevet et kapitel til den moderne danmarkshistorie med særligt fokus på individets realisering og familiens strukturelle udfordringer. I 2021 fortalte hun sin egen historie i ”Det samme og noget helt andet”, mens de følgende tre romaner gav stemme til kvinder, der er trætte af pis og nu tager bladet fra munden. Hendes seneste bog, ”Først når jeg siger til” fra 2025, er en kærlighedsroman om jordemoren Signe.
Baggrund
Katrine Marie Guldager er vokset op i Hillerød som datter af en skovbrugskandidat og en landskabsarkitekt. Fra hun var tre til seks år, boede hun med sine forældre i Zambia, hvilket måske har vakt den interesse for Afrika, som indgår på forskellige måder i Guldagers forfatterskab – mest markant med titlen på hendes novellesamling ”Kilimanjaro”.
”Jeg forstår ikke helt, at et barn vil gå gennem ild og vand for at bevare forestillingen om de gode forældre, jeg forstår det ikke, og jeg forstår det godt. Jeg forstår, at det er en forestilling, der er vokset i mig, længe før jeg fik sprog. Er det en forestilling, alle børn bliver født ind i? Så de ikke skal mærke deres egen ensomhed? Så de ikke skal føle sig forladte?”
I løbet af teenageårene skrev hun digte, og i 1985 blev hun student fra Gentofte Statsskole. Derefter gik der nogle år, før hun genfandt interessen for litteraturen, for hendes far døde i en togulykke, da hun var 21 år. Trafikulykker finder man behandlet i rigt mål i Guldagers forfatterskab, f.eks. titlen på hendes gennembrudsværk ”Styrt”, som refererer til et cykelstyrt, eller novellen ”Sammenstødet” i novellesamlingen ”København”, som handler om en kvinde, der kører en anden kvinde ned.

Født
29. december 1966 i Ordrup
Uddannelse
Forfatterskolen, 1992-94. Cand.phil. i dansk, Københavns Universitet, 1994.
Debut
Dagene skifter hænder. Gyldendal, 1994. Lyrik.
Priser
Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik, 1996. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1996. Peder Jensen Kjærgaards og Hustrus Legat, 2001. Holger Drachmann-legatet, 2003. Kritikerprisen, 2004. Beatrice-prisen, 2010. Odd Fellow Ordenens Litteraturpris, 2012. Statens Kunstfonds Livsvarig ydelse, 2016. Søren Gyldendal-prisen for skønlitteratur, 2024.
Seneste udgivelse
Først når jeg siger til. Gyldendal, 2025. Roman.
Inspiration
Fjodor M. Dostojevskij, Franz Kafka, Gabriel García Márquez.
I 1994 blev Guldager cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet. Studiet inspirerede hende til at skrive, da hun brugte det som metode til at lære litteraturanalyse. Samme år afsluttede hun Forfatterskolen.
I 2010 påbegyndte Katrine Marie Guldager en stort anlagt krønike om en familie fra Køge. Den første bog i serien, ”Ulven”, lagde ud med at præsentere romankaraktererne i årene omkring Anden Verdenskrig, og de senere fem bind følger familien op gennem anden halvdel af det 20. Århundrede, til den slutter i 1988.
Efter at have skrevet fortællinger om fiktive karakterer i hele sit forfatterskab gik Katrine Marie Guldager i 2019 ombord i sin egen historie, der er præget af et kompliceret forhold til hendes nærmeste og ikke mindst af to pludselige dødsfald, da hun var ganske ung. Det blev til romanen ”Det samme og noget helt andet”, der udkom i 2021.
Dette portræt omhandler Katrine Marie Guldagers skønlitterære værker for voksne.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Først når jeg siger til
Katrine Marie Guldagers roman fra 2025, ”Først når jeg siger til”, handler om Signe, som elsker sit job som jordemor og ikke mindst den dybe koncentration med den fødende: ”nærværet, koncentratione...
Læs mere om bogen - Dagene skifter hænder
Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med digtsamlingen ”Dagene skifter hænder”, som rummer 35 digte, der hver især ikke fylder mere end en halv side. Gennemgående elementer i digtene er: Tid, n...
Læs mere om bogen - Styrt
Katrine Marie Guldagers digtsamling ”Styrt” fra 1995 blev med litteraturkritikeren Lars Bukdahls ord en ”Instant Classic”. Digtene starter ofte med en simpel konflikt, som får orden og realisme til...
Læs mere om bogen - Ankomst, Husumgade
I 2001 overrasker Katrine Marie Guldager igen ved at være nyskabende, denne gang med digtet ”Ankomst, Husumgade”. Værket består af 77 prosastykker fordelt på syv afsnit. Selvom det ligner en digtsa...
Læs mere om bogen - København
Novellesamlingen ”København” fra 2004 panorerer fra Rådhuspladsen over Nørreport Station til rækkehuse i anonyme forstæder. Undervejs foretager Katrine Marie Guldager punktnedslag i byen, hvor otte...
Læs mere om bogen - Kilimanjaro
I 2005 udkom Katrine Marie Guldagers novellesamling ”Kilimanjaro”, der på mange måder minder om ”København”. Den starter med et K, er lille, sort og kompakt og består af 11 noveller. Mange af novel...
Læs mere om bogen - En plads i historien
I sin roman fra 2008, ”En plads i historien”, tager Katrine Marie Guldager livtag med både historiske og almengyldige temaer. I en fortælling centreret om Peter Fischer og hans brogede familie løft...
Læs mere om bogen - Nu er vi så her
Katrine Marie Guldagers seneste novellesamling, ”Nu er vi så her” fra 2009, er en undersøgelse af familierelationer i alle tænkelige konstellationer. De 18 korte tekststykker kredser mestendels om,...
Læs mere om bogen - Ulven
I Katrine Marie Guldagers roman ”Ulven” fra 2010 bruger hun igen historisk stof sideløbende med personlige fortællinger. Rammen er denne gang sat til Køge i årene omkring Anden Verdenskrig, og i ly...
Læs mere om bogen - Lille hjerte
Som en selvstændig fortsættelse til ”Ulven” udkom Katrine Marie Guldagers roman ”Lille hjerte” i 2012. Den tager sin begyndelse fire år efter, ”Ulven” sluttede og følger den samme familie i Køge me...
Læs mere om bogen - Den ny tid
I 2013 udgav Katrine Marie Guldager den tredje roman i den familiekrønike, der begyndte med ”Ulven” (2010) og ”Lille hjerte” (2012). ”Den ny tid” foregår i 1967 og følger karaktererne fra de foregå...
Læs mere om bogen - Peters død
Fjerde bind i Katrine Marie Guldagers Køgetrilogi udkom i 2014 med titlen – og temaet – ”Peters død”. Den forsmåede og ulykkelige patriark Peter dør i bogens begyndelse, og romanen er en afsøgning ...
Læs mere om bogen - Bror og søster
I 2015 udgav Katrine Marie Guldager femte bind i sin Køgekrønike. Den har titlen ”Bror og søster”, der også er tema for romanen. Henry er kommet ud af fængslet, efter at han i slutningen af ”Peter...
Læs mere om bogen - Ilden
Sjette og sidste bind i Katrine Marie Guldagers Køge krønike udkom i 2016 med titlen ”Ilden”, hvilket er et centralt billede i romanen: Hvilken ild brænder i dig og vil den fortære dig? ”Ilden” har...
Læs mere om bogen - En uskyldig familie
På bestilling af filmmanden Peter Ålbæk Jensen har Katrine Marie Guldager skrevet ”En uskyldig familie”, der udkom i 2017. Romanens handling tager sit afsæt i 1970’ernes Svendborg, hvor det unge pa...
Læs mere om bogen - Bjørnen
Vibse er lige blevet fyret, datteren Laura er flyttet hjemmefra og manden Bent er en idiot. Vibse kører op til familiens hytte i Värmland og håber, at den svenske skovidyl vil give hende lidt ro. D...
Læs mere om bogen - Det samme og noget helt andet
Det raseri, læseren blev bekendt med i ”Bjørnen”, er også en central drivkraft i Katrine Marie Guldagers mest autofiktive værk til dato, ”Det samme og noget helt andet” fra 2021 (teksten er 50 % au...
Læs mere om bogen - Birgithe med th
I Katrine Marie Guldagers roman ”Birgithe med th” (2023) følger vi den nogen og halvtredsårige skolelærer og mor til tre, Birgithe. Hun har netop begravet sin mor og står nu midt i at skulle tømme ...
Læs mere om bogen
Katrine Marie Guldagers bevægelse fra lyrik til prosa har indebåret genrehybrider som den prosaiske form i digtene i ”Styrt” og de lyriske elementer i ”København” og ”Kilimanjaro”. Denne bevægelse væk fra faste former peger på en postmoderne æstetik, som også understøttes af Guldagers brug af humor – især i form af ironi og sarkasme.
Selv om forfatterskabet spænder vidt, er der mange røde tråde. Stilistisk kan man pege på den centrumløse bevægelse: I digtsamlingerne finder man hektisk bevægelse inden for de enkelte digte, understøttet af den sproglige opbygning og brugen af kolon. Novellesamlingen ”København” består af et net af bevægelser rundt i byen, og ”Kilimanjaro” zapper mellem Danmark og Afrika. Et andet stilistisk element er brugen af helt konkrete ting, og især digtsamlingerne er fyldt med genstande som brødmaskiner, en solsort og en bananpalme. På den anden side af årtusindskiftet bruger Guldager ofte tingene som sociale markører: Vi får f.eks. indirekte at vide, at det er overklassen, det drejer sig om, når personerne sættes i forbindelse med bilmærket Alfa Romeo og en fletstol.
Gennemgående temaer er Afrika, globaliseringen og dens etiske implikationer. Fremmedgørelse er et lige så vigtigt motiv, og den findes i alle afskygninger, især i nære relationer, såsom familien. Dette udfoldes detaljeret og personligt i ”Det samme og noget helt andet”.
‘Medmennesket’ er også et vigtigt tema, når Guldager f.eks. udstiller, hvordan mænd køber prostituerede – heriblandt børn – men forsøger at undgå moralske tømmermænd. I begyndelsen af forfatterskabet optræder kærligheden som en formildende faktor, men den fortrænges mere og mere af ensomhed og sjælelig forråelse, jo nyere udgivelserne er. I 2025 vender Guldager dog tilbage til tosomheden i romanen ”Først når jeg siger til”.
I mange udgivelser er familien og individets forhold til det familiære fællesskab helt central. Både i kronikker og i Køge-krøniken italesætter Guldager en klar holdning til skilsmisser. Med børnenes tarv for øje plæderer hun for, at forældre skal blive sammen for at skåne børnene for ”de følelser af splittelse og opbrud, der siden skulle blive så almindelige blandt danske børn.” (”Lille hjerte”, s. 162.) Forfatterens interesse for psykoanalyse løber som en strøm gennem de skønlitterære værker og er særskilt emne for den psykoanalytiske fortælling i ”Lysgrænsen”. Endelig er forholdet mellem orden og kaos en fællesnævner for hele forfatterskabet.
Beslægtede forfatterskaber
På spørgsmålet om, hvem Katrine Marie Guldager selv har stået i mesterlære hos, svarer hun: ”Jeg har efterabet Dan Turèll, Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt i digtene. En tømrer opfinder jo heller ikke fænomenet 'hus', hver gang han bygger et”. [2]Carsten AndersenKatrine, jeg kan naturligvis ikke love dig noget. Forfattere i forhørPolitikens Forlag, 2006.
En ting er inspirationen til det tidlige forfatterskabs lyrik. Noget andet er den strømning, der følger det senere forfatterskabs prosaværker. Om det fortæller hun, at hun føler sig som del af en forfattergeneration, der er begyndt at skrive fortællinger, hvor personlige historier kombineres med en interesse for politik, samfund og historie. [2]Carsten AndersenKatrine, jeg kan naturligvis ikke love dig noget. Forfattere i forhørPolitikens Forlag, 2006. Dette slægtskab breder sig ud til samtidige forfattere som Lars Frost, Kirsten Hammann, Jan Sonnergaard, Merete Pryds Helle, Maja Lee Langvad og mange andre.
Listen over forfattere, der har undersøgt og beskrevet komplicerede familieforhold, er lang. Arvestrid og ufortalte historier er centrum for Vigdis Hjorts ”Arv og miljø” (2017), og i Per Pettersons ”Jeg nægter” (2013) spørger han til, hvad der binder mennesker sammen – og om man kan nægte at være i en relation eller tilgive den, der har såret en. Leonora Christina Skov har i ”Den, der lever stille” (2017) fortalt sin historie om et forældrepar, der vægtede normer højere end datterens lykke – og om det efterfølgende opgør fra datterens side, hvilket først var muligt, da moderen døde.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Digte
Katrine Marie Guldager
Gyldendal, 2025.
Romaner
Noveller
Katrine Marie Guldager
2025
Børnebøger
Katrine Marie Guldager
Katrine Marie Guldager
Branner og Korch, 2005.
Katrine Marie Guldager
Carlsen, 2013.
Hørespil
Erindringer
Andre bøger
Katrine Marie Guldager og Svend Brinkmann
Politiken, 2019.
Om forfatteren
Artikler
Peter og Ivan Z. Sørensen Kaspersen
1996. I “Ny litteratur 2”, Dansklærerforeningen, 1996-03-20
Lilian Munk Rösing
1997. Artikel i “Digt – Dikt”, Pequod Press / Forlaget Spring, 1997
Bo Hakon Jørgensen
1999. Dansklærerforeningen, 1999
Lars Bukdahl
1999. Artikel i “Dansk Noter” nr. 1, 1999
Erik Skyum-Nielsen
2000. Fra bogen “Engle i sneen”. Gyldendal, 2000
Niels Lyngsø
2001. Artikel i Politiken, 2001-03-28
Marianne Ølholm
2001. Fra bogen “Postmoderne lyrik”, Dansklærerforeningen, 2001
Erik Skyum-Nielsen
2002. Artikel i Information, 2002-02-22
Anne-Marie Mai
2004. Artikel i “Kritik” 168, 2004
Lars Bukdahl
2004. Artikel i Weekendavisen, 2004-01-16
Carsten Andersen
Politiken, 2. sektion, s. 1, 2006-07-02.
Anders Thorsen
Tine Maria Winther
Politiken, 2009-04-18.
Tine Maria Winther
Politiken, 2013-01-24.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
“En tand til”
Lars Bukdahl
Weekendavisen, 2004-01-16.
Andersen, Carsten : Forfattere i forhør; “Katrine, jeg kan naturligvis ikke love dig noget...”
Interview i Politiken, 2006-07-02










