Maja Lee Langvad

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2014

Adoption og identitet er det gitter, som Maja Lee Langvads forfatterskab er bygget op om. Med indignation og humor udfordrer hun fastgroede forestillinger om danskhed, kultur og national identitet i sine bøger, der er skrevet med en fintfølende fornemmelse for sproglige nuancer og den magtfaktor, sproget er. Undervejs i sine konceptuelle værker undersøger hun, hvad litteratur er og hvad fiktion kan, og hun dykker ned i såvel kompleksiteten i transnational adoption som smagen af koreansk kimchi.

Baggrund

Maja Lee Langvads baggrund er nøje beskrevet i hendes første tre udgivelser, hvor hun åbent fremstiller sin adoptionsproces ud fra officielle dokumenter, udsagn fra adoptionscentret og samtaler med sin biologiske mor. Hun er født 21. januar i Seoul i Korea, og hun er også født 27. marts 1980 i Kastrup Lufthavn, kan man læse ud af de faksimiler af adoptionspapirer, der er optrykt i henholdsvis ”Find Holger Danske” og ”Find Holger Danske Appendix”. Et af forfatterskabets primære fokuspunkter er denne afsøgning af oprindelse og ophav, hvilket i den adopteredes tilfælde kan være noget af et puslespil at få til at gå op. En ting er de faktuelle forhold vedrørende adoptionen, noget andet er de psykologiske implikationer en adoption kan have. Og når ikke engang fakta er entydige, kan det være svært at stykke en sammenhængende fortælling sammen.

”Hun er vred på Søs og Kristoffer, fordi de ikke vil adoptere et barn fra Etiopien. Det kan godt være, at det er lettere for et asiatisk eller hvidt barn at vokse op i Danmark, end det er for et sort barn, men ikke desto mindre ligger Søs og Kristoffer under for en hierarkisering af racer, hvis man spørger hende. En hierarkisering hvor hvide børn står øverst og sorte børn nederst.”

”Hun er vred”, s. 204.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
21. januar 1980 i Seoul, Korea og 27. marts 1980, Kastrup Lufthavn.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2003.
Debut
Find Holger Danske. Borgen, 2006.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2006. Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris, 2019. Montanas litteraturpris, 2024.
Seneste udgivelse
Find Holger Danske + appendix. Gyldendal, 2026. Digte.
Inspiration
Forfatteren Thomas Bernhard.

Langvad kom til Danmark, da hun var to måneder gammel og voksede op hos sine adoptivforældre. Hun blev færdig på Forfatterskolen i 2003 og udgav sin første bog, ”Find Holger Danske”, i 2006. Mellem 2007 og 2010 boede hun i Seoul i Korea, hvor hun mødte sin biologiske familie og var del af et internationalt adoptionskritisk miljø. Opholdet i Seoul affødte bogen ”Hun er vred”, der udkom i 2014 samtidig med ”Find Holger Danske Appendix”, der som navnet antyder er et appendiks til debutværket. I 2017 udkom den afdæmpede ”Dage med galopperende hjertebanken” om en forfatters stress og forelskelse og i 2024 hendes første roman, "Tolk". Hele forfatterskabet tager udgangspunkt i adoptionsproblematikker i såvel kulturelt og økonomisk som personligt og etisk perspektiv.

Samtidig med de skønlitterære udgivelser har Maja Lee Langvad været aktiv i debatter om transnational adoption. I 2014 var hun sammen med forfatter Kristina Nya Glaffey involveret i det, der siden i litterære kredse er blevet kaldt ”hvidhedsdebatten”, der handlede om, hvordan man læser og anmelder bøger: kan en hvid, heteroseksuel mand på rimelig vis anmelde en bog af en adopteret, lesbisk kvinde? Eller snarere: Kan han tillade sig at påstå, at det hele bare er sjov og fis med identiteter? Debatten udsprang af den svenske digter Athena Farrokhzads anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling ”YAHYA HASSAN” i den svenske avis Aftonbladet i januar 2014. Anmelderen mente ikke, at Hassan skulle lægge alle kortene på bordet i omtale af sin voldelige baggrund, da dette kunne (mis)bruges af indvandrerfjendtlige politikere. Debatten har verseret blandt danske og svenske anmeldere, forfattere og meningsdannere og har sat lys på forholdet mellem forfatter, tekst, anmelder og læser. I pressematerialet til ”Hun er vred” og ”Find Holger Danske Appendix” står der i en reference hertil: ”Forfatteren gør opmærksom på, at bøgerne kan anmeldes af alle uanset køn, hudfarve og seksuel orientering”.

Langvad har udover at skrive også været involveret i andre kunstprojekter og har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører, både i Danmark og Sydkorea. Hun har oversat flere bøger, bl.a. ”Dødens selvbiografi” (2021) af koreanske Kim Hyesoon, der var den første digtsamling oversat direkte fra koreansk til dansk.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Maja Lee Langvad i interview med Forfatterweb om romanen "Tolk". maj 2024.

Udvalgte bøger

Tidligere bøger

Genrer og tematikker

”Når 'pæredansk' bliver til 'banandansk', ændres betydningen af 'pæredansk'. Ordet bliver pludselig bogstaveligt og får dermed en anden betydning. 'Pære' er ikke længere lig med 'hel' eller 'fuldstændig' men lig med en pære, man kan spise. Jeg synes, det er sjovt med sådan nogle indgreb i sproget og dets betydning.” [1]. Sådan beskriver Maja Lee Langvad selv et af de greb, hun benytter i sin debut, og netop det at gøre et ord bogstaveligt i stedet for symbolsk, er et kendetegn for hende. Hun angriber sproget for dets internaliserede racisme, floskler og fordomme og lyser det op med sin indignerede lommelygte, så læseren bliver opmærksom på daglige udtryks først grundbetydning, siden merbetydning. I ”Dage med galopperende hjertebanken” reflekterer fortælleren for eksempel over, at man kan gå ned med skrald, ned med vasketøjet og ned med stress, men ikke ned med et brækket ben.

De grundlæggende temaer i forfatterskabet er adoption, identitet, kulturel samhørighed og sociale mekanismer samt semantik (betydningslære) og sprogfilosofi. Gennem præcist stillede spørgsmål peger Langvad på urimeligheder, tabuiserede følelser og fastgroede forestillinger, og som et tema i sig selv gives der ingen svar. Spørgsmålene er måske vigtigere end svarene.

I ”Hun er vred” er vreden ofte vendt mod både den anden og fortælleren selv, hvorfor angrebet virker mere retfærdigt. Det er en kritik af noget, hun selv er impliceret i, og derfor kan og må hun gerne være vred: Som adopteret må hun gerne lufte sine fordomme om adopterede. I ”Dage med galopperende hjertebanken” er tonen noget mindre agiterende end tidligere.

Et centralt tema er tilhørsforhold og hjemløshed, som begge kan manifestere sig i kroppen, i et sprog, i et land, i et hjem, og som hænger tæt sammen med identitetsskabelse.

Langvads værker er rundet af det samme indhold, hvilket på en måde gør udgivelserne til et langt værk. Sammenhængen mellem bøgerne udfoldes eksplicit, da f.eks. nogle af spørgsmålene fra ”Find Holger Danske”, bliver besvaret i ”Hun er vred”. I ”Dage med galopperende hjertebanken” kommenteres arbejdet med ”Hun er vred”, og i "Tolk" skriver Langvad om "Hun er vred" og dens oversættelse til koreansk.

Beslægtede forfatterskaber

I ”Hun er vred” skriver Maja Lee Langvad, at ”Hun er vred over kvaliteten af litteratur skrevet af koreansk adopterede.” (s. 144) uden at det fremgår, hvem eller hvad hun sigter til. En forfatter, der selv er koreansk adopteret og bruger det i sine værker, er danske Eva Tind Kristensen, der behandler adoption, identitet og dobbeltkultur i ”Do” (2009), ”Eva og Adolf” (2011) og ”Han” (2014). Den svensk-koreanske journalist og forfatter Patrik Lundberg udgav i 2013 ”Gul utanpå” (”Gul udenpå”, da. 2014), der omhandler hans ophold i Korea med kontakt til sin biologiske familie.

Det (selv-)kritiske blik på minoriteter har forfatterkollegaen Kristina Nya Glaffey også, i hendes tilfælde gælder det at være lesbisk og bl.a. være en tvungen del af fertilitetsindustrien, som det behandles i hendes ”Padder og krybdyr” (2012). Både Langvad og Glaffey udfordrer det vanemæssige blik på minoriteter, og deres litteratur har på flere måder et politisk sigte – hvordan omtaler vi minoriteter i det officielle og markedsøkonomiske sprog, hvilke juridiske benspænd er der for f.eks. lesbiske par, hvilke fordomme og forventninger ligger der hos samfundet i forhold til at indrette det, så alle kan være der. Begge er de vrede på det heteronormative samfund, der er dikteret af en konsensus om far, mor og børn. Hvem siger, man skal have børn? Hvem siger, børn skal have en mor og en far? Hvorfor er man nødvendigvis underlagt økonomiske spekulanter inden for såvel adoptionsindustri som fertilitetsmarked?

Den danske forfatter Christina Hagen har i sine værker taget jerngreb på sproget som magtfaktor ved at betone, hvor meget betydning der ligger i formuleringer og i at kunne udtrykke sig formfuldendt. Kulturelle forhold defineres af sprogbrugen omkring det, og i ”White Girl” (2012) og ”Boyfrind” (2014) bruger hun sproget grimt, forkert, upassende og intenderet lavt.

Både det konceptuelle og interessen for identitet, oprindelse og køn genfindes hos Mette Moestrup, der i sit forfatterskab ofte bruger gentagelser og regler og med humor udforsker kvinderoller i et patriarkalsk samfund.

I forbindelse med udgivelsen af ”Find Holger Danske” nævnte Maja Lee Langvad selv nogle af sine inspirationskilder: ”Spørgeskema-formen har jeg for eksempel stjålet fra 'Fragebogen' af Max Frisch, strukturen i Pia Kjærsgaard-teksten er stjålet fra en tekst af Daniil Kharms, og strukturen i Mercedes-teksten med Holger Danske og Holger Nydanske er stjålet fra en tekst af Kurt Schwitters. Så formerne er ikke i sig selv nye, de er det pure genbrug!” [1].

I ”Tolk” omtales den sydkoreanske forfatter Cho Nam-Joos bog ”Kim Jiyoung, født 1982”, der udkom på dansk i 2024, og som er et af de væsentligste værker inden for feministisk litteratur i Sydkorea.