”Man kan nemlig sagtens være et fint menneske og en god kammerat, selvom ens intelligenskvotient ligger og svinger et sted mellem sinke og åndssvag. Men derfor behøver man måske ikke ligefrem at lægge sig selv i kopimaskinen.”
”Padder og krybdyr”, s. 37.
I bogens midterste afsnit harcelerer fortælleren i et fanden-i-voldsk sprog mod den pengegriske ’lebbeindustri’, der lever af at malke homoseksuelle, der ønsker at blive insemineret. Med henvisning til en navngiven fertilitetsklinik i København gennemgår fortælleren sprogbrugen på klinikkens hjemmeside, og angrebet angår i lige så høj grad den inkompetente brug af metaforer som de ublu priser på familieforøgelse. Hele fortællingen om ”den lykkelige insemination” under multikolorerede baldakiner og drømmefangere provokerer fortælleren, der vredt gør op med mytedannelsen om glade minoriteter.
Et afsnit gennemgår donorprofiler i en amerikansk sædbank, et andet merchandise til regnbuefamilier og der er flere små kapitler om padder, krybdyr og homoseksuelle pingviner.
Sproget imiterer jurasprog, religiøst sprog, ejendomsmæglersprog og mange andre diskurser, og ureflekteret sprogbrug er mål for hån og spot. Der er en sproglig nidkærhed og intellektuel og æstetisk overlegenhed hos fortælleren, der afskyr at blive slået i hartkorn med resten af lebbemiljøet.
Med humor, skarphed og etisk stillingtagen fornyer ”Padder og krybdyr” luften omkring et tabuiseret emne som fertilitetsbehandling til lesbiske.
Kristina Nya Glaffey
At læse Kristina Nya Glaffeys novellesamling ”Lykkejægere” er som at sidde på Københavns Hovedbanegård og digte historier om de forbipasserende. Med ”Padder og krybdyr” tager Glaffey et humoristisk...
Læs hele forfatterportrættet
