”Jeg går ud i køkkenet med ham i favnen, sætter ham på gulvet. Tager en øl, men væsken vokser i munden; jeg spytter ud i køkkenvasken. Jeg sætter mig på gulvet, med hovedet mellem benene. Jeg vil gerne hjælpe dig, mor, siger Tore stille og lader sine fingre glide gennem mit hår. Han lægger sit hoved ind til mit.”
”Gennem natten og vinden”, s. 104.
Der er tale om en barsk og hjerteskærende jeg-fortælling om en kvinde, der ikke magter at være mor, og en lille dreng, som begge bliver svigtet. Men romanen handler ligeledes om normalitet og forventninger til det at være kvinde. Som Johanne siger, da en socialrådgiver spørger til Tores far: ”Jeg har ikke set ham, siden han gjorde mig gravid. Det er kvindens lod, ikke? At være liderlig og moderlig.” (s. 51). Johanne er udadreagerende, vred og alkoholafhængig, men hun er også en kvinde, hvis liv kunne have formet sig ganske anderledes.
Romanen er således også en fortælling om psykisk sårbarhed og uheldige omstændigheder, der kan gøre forskellen på at klare sig godt eller falde ud over samfundets kant: ”Min holdning er, at den menneskelige deroute kan ske for enhver”, siger Maja Lucas i bogens pressemeddelelse: ”Bogen er på den måde et forsvar for menneskets kompleksitet. Også i spørgsmålet om psykisk sygdom. For mig er der et enormt grænseland mellem ’normal’ og ’psykisk syg’”.
Romanens titel indeholder en reference til den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethes digt ”Elverkongen”, som romanens hovedperson flere gange reciterer. Et digt, som blandt andet handler om en forældres forgæves forsøg på at beskytte sit barn.
Maja Lucas
Hvisk et digt direkte ind i lytterens øre gennem et hul i en kasse. Det er et af de eksperimenterende oplæsningskoncepter, som forfatteren Maja Lucas har medvirket i. Hun debuterede som skønlitteræ...
Læs hele forfatterportrættet
