Senest opdateret
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., oktober 2019
Hovedforfatter
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2011
Intro
Det handler også om at være kvinde og mor i Maja Lucas’ roman fra 2019. ”Gennem natten og vinden” følger den intelligente men kaotiske alenemor Johanne, der har tiltagende problemer med at få det hele til at hænge sammen. Hun glemmer ikke bare madpakken, men også at hente drengen Tore i børnehaven, hun lugter af øl, glemmer at læse sine e mails og får ikke lige vasket tøj eller puttet sit barn i bad. Den kvindelige hovedperson vil gerne være en god mor, men hun formår ikke at være en kompetent og ansvarlig forælder og klarer sig kun lige akkurat igennem tilværelsen, mens både børnehaven og underboen truer med at underrette kommunen. En dag lader hun den hjemløse og illegale indvandrer Dima flytte ind, og deres udsatte liv flettes sammen.
