Maja Lucas

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026
Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., oktober 2019

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2011

Hvisk et digt direkte ind i lytterens øre gennem et hul i en kasse. Det er et af de eksperimenterende oplæsningskoncepter, som forfatteren Maja Lucas har medvirket i. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 2007 med en prosasamling og har siden skrevet flere romaner. I sine bøger behandler Maja Lucas på forskellig vis temaer som forholdet mellem nærhed og distance, familierelationer, tab, skrøbelighed og erindringsspor. I ”Mor. En historie om blodet”, er omdrejningspunktet tabubelagte følelser forbundet med moderskabet. Hun er aktuel med "Tennisdigte", der handler om forholdet mellem sport, krop og følelser.

Baggrund

Maja Lucas blev født i 1978 i Vangede, hvor hun også voksede op. Hun skrev som så mange andre unge piger digte i teenageårene, men det var musikken, der for alvor engagerede den unge Maja Lucas, som spillede jazzklaver. Efter gymnasiet begyndte hun på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Studievalget skyldtes især hendes glæde ved at analysere tekster. I sommeren 2000 deltog Maja Lucas i sommerkurset ”Tag og skriv” på Testrup Højskole, og ifølge forfatteren var det her, hun for alvor blev overbevist om, at det var forfattergerningen, hun skulle satse på.

”I en drøm kan min far lide fugle. Han slår ikke svalereder ned med et kosteskaft, han sparker ikke ud efter duerne, når vi går tur i parken. Jeg sætter mig på hans skulder, men jeg kan ikke sidde fast, jeg har store, glatte andefødder, og han gør ikke mine til at holde mig. Det kvidrer for mine ører, når jeg taler til ham, det flagrer for hans øjne, når jeg græder.”

”Min far kan lide fugle”, s. 89.

Maja Lucas fik flere tekster trykt i tidsskriftet Hvedekorn og blev siden optaget på Forfatterskolen i København, hvorfra hun tog afgang i 2007. Ifølge forfatteren selv havde oplevelserne på Forfatterskolen en afgørende betydning for hendes udvikling som skribent og for hendes syn på litteraturen: ”Jeg tror, mit syn på litterær vurdering, inden jeg startede (på Forfatterskolen, red.), var forholdsvis objektivistisk – at der findes en sandhed om en teksts litterære værdi. Men nu synes jeg, at man bliver nødt til at indse, at pluralismen og relativismen har ret. Den endelige sandhed findes ikke”. [2].

Foto: Les Kaner / Gyldendal

Født
1. september 1978 i Vangede.
Uddannelse
Cand.mag. i litteraturvidenskab, Københavns Universitet og afgangselev fra Forfatterskolen i 2007.
Debut
Jegfortællinger. Athene, 2007.
Seneste udgivelse
Tennisdigte. Gyldendal, 2026.
Inspiration
Per Højholt, Goethe, Shakespeare og Raymond Carver.

Inden sin skønlitterære debut medvirkede Maja Lucas til en nytænkning af oplæsningsgenren. Hun deltog bl.a. i et oplæsningskoncept, som blev udviklet i 2004 af Vagn Remme og Rolf Steensig med titlen ”Hvisk et digt”. Konceptet går ud på, at en forfatter bliver placeret i en kasse med et lille hul, hvorigennem han eller hun hvisker et digt. Den særlige oplæsningssituation skaber en intim oplevelse, hvor den hviskende forfatter kun henvender sig til én lytter ad gangen.

Maja Lucas debuterede i 2007 med ”Jegfortællinger” og udgav allerede året efter ”Min far kan lide fugle”. I 2010 udkom romanen ”Katrines hånd”, og i 2016 ”Mor. En historie om blodet” og i 2019 endnu en roman, ”Gennem natten og vinden”. Forfatteren understreger selv, at hendes metode er lyrisk og intuitiv, hvorved teksterne udspringer af følelser og egne erfaringer, som herefter gennemgår en kunstnerisk bearbejdning. Ved siden af sit forfatterskab har hun fungeret som anmelder og skribent for forskellige tidsskrifter heriblandt Graf, og Apparatur og PROMENADEN. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling og været tilknyttet desuden været tilknyttet Syddansk Universitet som ekstern lektor. undervisningsassistent og er i dag ph.d.-studerende og underviser samme sted. Hun arbejder desuden som oversætter og er medlem af det litterære blogkollektiv PROMENADEN. .

Maja Lucas bor i København med sin mand og deres to børn. I forbindelse med udgivelsen af romanen ”Mor. En historie om blodet” har Maja Lucas bl.a. udtalt, at hun ikke ville kunne have skrevet denne bog uden selv at have oplevet at blive forælder. Hun understreger dog samtidigt, at der ikke er tale om autofiktion: ”De følelser, som jeg skildrer i min roman, er så tabuiserede, at jeg ikke vil blande mine børn ind i det morads.” [4].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Maja Lucas’ forfatterskab er præget af en minimalisme, der benytter sig af både symbolik og en leg med sproget – og som på en gang fremstår humoristisk og melankolsk. Forfatteren benytter sig af prosaens form, men der er tale om en prosa, som i sin lyriske og fragmenterede karakter lader det fortællende nærme sig det poetiske. Eksistentielle spørgsmål om identitet og tabserfaringer er centrale i hendes bøger. Andre vigtige tematikker er familierelationer i en ny familiestruktur og erindringens karakter. Fortællerpositionen i hendes tre første bøger er en jegfortæller, og forfatteren fremhæver da også selv sin brug af denne fortællerpositionjegfortællere: ”Jeg har en forkærlighed for jegfortællere, fordi de kan slippe af sted med så meget! En jegfortæller kan både sige noget meget enkelt og noget meget højttravende, og alligevel er den ”bare” en figur i fortællingen, der taler – en jegfortællers fortælling er i en vis forstand altid bare en replik”. [1].

I romanen ”Mor. En historie om blodet” er der tale om en distanceret tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel placeret hos en kvinde, som langsomt opsluges af sine følelser og den ensomhed, hun oplever som mor. Bogen er bl.a. blevet kaldt ”et poetisk indpakket tabubrud” [5]. Romanen er en undergangshistorie, men fortællingen er bundet op på genkendelige skildringer af de forskelligartede følelser, der følger i kølvandet på den livsforandrende oplevelse, det er at blive mor. Moderskabet og det at være kvinde behandles ligeledes i Maja Lucas’ roman ”Gennem natten og vinden” fra 2019. Andre vigtige tematikker i romanen er psykisk sårbarhed og menneskelig deroute.

Beslægtede forfatterskaber

Den minimalistiske prosa, som man ser hos Maja Lucas, kender man også fra andre danske forfattere, som op gennem 1990’erne og til i dag har arbejdet med genren i både kortprosaformen og i romanformen. Punktromanen, som Lucas benytter sig af i ”Min far kan lide fugle”, er bl.a. en litterær genre, forfattere som Christina Hesselholdt, Solvej Balle og Merete Pryds Helle også har gjort brug af i deres forfatterskaber. I sin leg med den distancerede fortæller og en humor, der er forankret i sproget, kan Lucas også sammenlignes med en forfatter som Helle Helle, hvor en eksistentiel længsel er centralt placeret tematisk. Maja Lucas understreger desuden selv, at hun har været overrasket over at kunne genkende det uhøjtidelige og det performative, som også findes hos andre yngre forfattere, i sine egne tekster.

Med sine romaner ”Mor. En historie om blodet” (2016) og ”Gennem natten og vinden” (2019) indskriver Maja Lucas sig også i den litteratur, som skildrer kvinder, der ikke er perfekte i rollen som mor. Tre nyere danske eksempler er Hanne Højgaard Viemoses ”Mado” – en humoristisk men også hård rejseroman om at være mor, Katrine Grünfeldts roman ”Stormskader” om en moderne kvindes sammenbrud og Kamilla Hega Holsts ”På træk”, hvor kvinden Kaya opgiver at være mor for sine to børn og rejser til Thailand. Alle tre romaner er fra 2015. Cecilie Linds langdigt ”Mit barn” (2019) er også en afsøgning af moderskabet med alle de livsomvæltende udfordringer, det bringer med sig.