- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., oktober 2019
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2011
Intro
Maja Lucas debuterede i 2007 med kortprosasamlingen ”Jegfortællinger”. Bogen indeholder 19 korte prosatekster, hvis gennemgående jegfortæller er en ung kvinde. Teksterne skildrer jegfortællerens længsel efter nærvær og kærlighed, hendes forhold til familien og hendes forsøg på at finde sit eget ståsted i tilværelsen. I Maja Lucas’ udgave af en jegfortæller er der imidlertid tale om en yderst distanceret en af slagsen. Som forfatteren selv siger det om prosasamlingens nedbarberede fortæller: ”En fortæller (...) som i store træk kun fortæller om ydre ting – om hvad der kan ses, høres og lugtes, men sjældent om sine følelser eller tanker. Men det er paradoksalt i en jegfortæller, for når man bruger ordet ”jeg”, indikerer man, at man har direkte adgang til sine tanker og følelser, og det har dette jeg tilsyneladende ikke, eller også kan hun ikke sætte ord på”. (Karin Hedemand: Intens jegjagt. Interview på Litteratursiden.dk, 2007 05 14).
