- Nicoline Siebken Skandovstud.mag., 2016
Intro
Rostrups debut, novellesamlingen ”Afkom” (2007), rummer ti skæbnesvangre fortællinger om enlige individers menneskelige afsavn. Alle er de mørke fortællinger, præget af ensomhedens stille vanvid og enkelte med meget dramatiske udfald. Titelnovellen ’Afkom’ hvisker et gennemgående tema i samlingen om familiens fald og de familiære relationers sammenbrud. I ’Afkom’ fortæller en kvinde om sit mislykkede forsøg på at redde en fugleredes uudklækkede dueæg. Det bliver en kamp, hvor hun kæmper med modstridende følelser om ængstelse og fascination, væmmelse og omsorg, mens æggene langsomt går i forrådnelse. I forsøget på at redde duens ufødte unger tænker hovedpersonen tilbage på den undulat, hun som barn fik af sin tante, som havde opkaldt den efter sin afdøde søn Rasmus. Ingen forklaring følger, og man får her en idé om, at de maternelle neuroser, der på overfladen er lette at spotte hos novellens fortæller, udspringer af en særlig personlig historie og opvækst, man kun kan gætte sig til.
