BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket

Rumhejren

Ursula K. Le Guin

37 siderUdgivet: 1986

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Andreas Eckhardt Læssøe
    cand.mag., februar 2026
Hovedforfatter
  • Andreas Eckhardt Læssøe
    cand.mag., december 2020

Intro

Le Guins kulturelle arv er ikke kun kommet pga. hendes talrige romaner med spekulativ fiktion og sci fi. Hendes essays har været levedygtige, og har også medvirket til at gøre hende til om ikke en frontløber, så i hvert fald en rollemodel for nogle af de politiske strømninger, der siden er kommet til at fylde i et bredere perspektiv, ikke mindst økofeminismen. I hendes essay ”The Space Crone” (1986. Rumhejren, 2024) er vægten mest lagt over på feminismen. I dette korte essay fremsætter Le Guin en ny tese om den aldrende kvinde. Hun skriver på et tidspunkt i sit liv, hvor man kan gætte på, at hun selv står lige overfor de hormonelle forandringer medført af menopausen, den tredje alder. Først er kvinden jomfru, som skræmmer manden, men som han alligevel kan dominere vha. penetration. Efter jomfruen kommer moderen, den der altid står i andres tjeneste. Og til sidst kommer hejren, den gamle hejre: ”Stillet overfor den fuldbyrdede Hejre, vil selv de modigste mænd visne og fortrække, besejrede og pikfaldne.” (Le Guin, Ursula: Rumhejren, 2024. s 18).

”Menopausen er sandsynligvis det mindst glamourøse emne, man kan forestille sig; det er interessant, for den er samtidig et af de meget få emner til hvilke, der endnu knytter sig trævler og efterladenskaber af tabu. En seriøs udtalelse om menopausen bliver sædvanligvis mødt med urolig tavshed; en hånlig kommentar bliver sædvanligvis mødt med lettede fnis. Både tavshed og fnis er ret sikre tegn på tabu.”

”Rumhejren”, s 5.

Hejre er den danske oversættelse af det engelske ord crone, som til forskel fra det danske ikke kun bærer på den fornærmende tiltale, men også på en vis portion visdom. Men hejren er ikke en tandløs figur hos Le Guin. Det er en figur, der har potentiale til at omstyrte patriarkatet, netop fordi det er en figur, der ikke kan domineres af det mandlige blik. Måske derfor, argumenterer Le Guin, er det en figur, der er blevet overset, usynliggjort af den mandsdominerede kultur. Derfor er det også en midaldrende kvinde som er det modsatte af magtliderlig, som man bør sende ud i rummet for at repræsentere mennesket i mødet med fjerne og fremmede planeter. Der er dog det problem, at hun nok ikke vil være overbevist om, at hun er den bedste til opgaven. Men det er selve grunden til, at det ikke være andre end hende, skriver Le Guin og slutter: ”Ind i rumskibet, Bedste.” (s. 10).

Le Guin skriver med sproglig legesyghed, og en forkærlighed for spidsformuleringer, der er ligeså fyndigt som det er morsomt.

Den danske udgivelse er forsynet med et efterord, bestående af en brevveksling mellem de to oversættere Line Dalsgård og Ursula Andkjær Olsen. I deres breve til hinanden fortsætter de på mange måder de tanker, som Le Guins tekst har inspireret. Her tager de udgangspunkt i deres egne oplevelser med at være i overgangsalderen.

Ursula K. Le Guin

Den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin har skrevet nogle af verdens mest berømte sci fi romaner, både for børn og voksne. Mere end 20 romaner nåede hun at skrive og desuden poesi og essays. De...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger