”Det betyder ikke noget, om man tror mig. Man kan læse dette som man vil. Som en tilståelse, som en bøn, som en lille, kold fabel, som en klynken. Selv ser jeg det som det nærmeste et menneske kan komme sandheden.”
“Spejlbillede af en ung mand i balance” i “Fortællinger om natten”, side 273.
Høegs historier udfolder sig alle i det fatale krydsfelt mellem oplysningstidens videnskabelige opbyggelighed og virkelighedens mørke, undergravende kræfter – ofte i seksualitetens form. Hver fortælling er viet til en videnskab, blandt andet matematik, jura, fysik og dansens, billedkunstens, dramatikkens eller musikkens æstetik.
“Rejse ind i et mørkt hjerte” sender en hilsen til Joseph Conrads kolonialismekritik i fortællingen om den unge David Rehn, der, efter at have mistet troen på, at verden kan beherskes med matematik, rejser til Afrika og fryder sig over imperialismens og rationalitetens rene linjer ved indvielsen af en jernbane (læs: “ren” – Rehn). Men også denne forestilling synker i grus i mødet med en sort oprørskvinde.
Det samme forhold gør sig gældende i “Dom over højesteretspræsident Ignatio Landsted Rasker”, hvor en advokatsøn dømmer sin far for homoseksuelle tilbøjeligheder. Her er juraen et værn mod seksuelle fantasier. Og igen i “Hommage à Bournonville”, hvor unge dansere mener at se englevinger på en sylfide-ballerina, hvor der ret er tale om et samleje med en klumpfodet violinist.
Troen på det ophøjede, det sande, det rationelle og rigtige bryder sammen gennem hele samlingen; galskab og fortabelse er slutproduktet.
Peter Høeg vender den vestlige kulturs tankemønstre og traditioner på vrangen og viser det uforudsigeligt menneskelige, der er dets ellers usynlige korrelativ. Ved udgivelsen blev bogen udråbt til verdenskunst på dansk.
Peter Høeg
Peter Høeg er en af dansk litteraturs mest mystiske skikkelser. Han brød igennem med et brag og blev udråbt til at være H.C. Andersens, Karen Blixens og Søren Kierkegaards arvtager. Han er et af de...
Læs hele forfatterportrættet
